Splittelse om nedskaeringer i produktion af kul og olie skaber klimakrise i G20
G20-landene er vildt uenige om klimapolitikken inden topmødet i Indien og COP28 i Dubai.
Mens verden sveder, og juli tegner til at blive den varmeste måned i den nyere verdenshistorie, er forhandlingerne om udfasning af kul og fossile braendstoffer – af de fleste eksperter betragtet som en vaesentlig årsag til temperaturstigningerne – brudt totalt sammen.
Et forberedende G20møde i den indiske delstat Goa med deltagelse af de fleste af organisationens energiministre afslørede afgrundsdybe modsaetninger. Modsaetninger, som reelt gør det umuligt at nå frem til nogen form for konsensus på de kommende møder om fremtidens klima i G20 og på FN’s klimakonference COP28 i Dubai til december.
Kul- og olieproducenter som Saudi-Arabien og Rusland står i det ene ringhjørne, mens storforbrugere og tidligere kulproducenter med en grøn klimapolitik som
Tyskland og Japan står i det andet.
Uenigheden var så stor, at selv i en udvandet afsluttende erklaering fra de indiske arrangører er kul ikke naevnt med et ord. Ud over uenigheden om fossile braendstoffer afslørede mødet også, at G20 er milevidt fra nogen form for enighed om fremtiden for vedvarende energi – og om hvordan krisen i Ukraine skal indpasses i denne sammenhaeng.
Hvem skal betale?
De helt fundamentale uenigheder drejer sig om nedsaettelse af forbruget af fossile braendstoffer, om ekspansionen af og definitionen af vedvarende energi – og om hvem der skal betale gildet.
Producenter som SaudiArabien og Rusland er decideret imod nedskaeringer i produktionen af kul, olie og gas, mens flere af de store importører har indledt udfasningen af kul og kraever, at andre lande følger trop.
Men der er bred modstand mod at standse produktionen af kul og olie. Som verdens to mest folkerige samfund med tilsammen 2,8 mia. mennesker har Kina og Indien de senere år vaeret førende i åbningen af nye kulminer og er ikke interesseret i at standse den proces.
Gruppen, der er imod af skaere ned i produktionen, mener, at der skal kompenseres for de potentielle skader på klimaet ved at behandle udledningen af klimagasser i modsaetning til at standse produktionen.
Fronterne blev også trukket op om ekspansionen af vedvarende energi. Der var forventninger om et vist faelles fodslag, efter at praesidenten for COP28, Sultan Al Jaber, har offentliggjort en målsaetning for det kommende klimatopmøde om at tredoble den globale kapacitet af vedvarende energi frem til år 2030.
Hvad er vedvarende energi?
Men denne vision kunne der heller ikke nås til enighed om under debatten. Diskussionen blev i stedet fokuseret på definitionen af vedvarende energi, og på det punkt står forsamlingen også vildt splittet. De vigtigste brudflader findes omkring atomkraft og forskellen på at gennemføre teknologier til udvikling af mindre forurenende kulprodukter og/eller udbygge faciliteterne til at opsamle og lagre drivhusgasserne.
Det er blandt andet et
G20
G20 består af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, USA og EU.
Det 18. G20-topmøde finder sted i New Delhi den 9. og 10. september
FN’s klimakonference COP28 finder sted i Dubai fra den 30. november til den 12. december med deltagelse af stort set alle organisationens medlemslande. spørgsmål om såkaldt blå eller grøn brint. Indien som vaerter for energiministrenes møde og senere for G20 insisterer på, at grøn brint udvikles fra vand via sol og vind, mens USA og EU arbejder med konceptet blå brint, der er brint hentet fra naturgas kombineret med lagring.
Uden klare definitioner måtte mødelederne konstatere, at der ikke kunne nås en faelles forståelse for, hvad det vil sige at tredoble kapaciteten af vedvarende energi om fem år.
Løfterne ikke indfriet
Intet klimamøde uden diskussionen om, hvem der skal betale regningen. Udviklingslandene omkring det globale syd mener, at den industrialiserede verden skal kompensere for de historiske udledninger af klimagasser. Industrinationerne har tidligere lovet at donere 100 mia. dollars årligt over fem år i den sammenhaeng, men det løfte afviste de at indfri på Goamødet.
Splittelsen inden for en G20-gruppe, der tegner sig for omkring tre fjerdedele af det globale forbrug af olie og gas, og som også har åbningen af 90 pct. af alle nye kulminer på tegnebraettet, forstaerkes nu også af de geopolitiske modsaetninger.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har G20 vaeret praeget af de politiske positioner i forhold til Rusland. Sådan var det også i Goa, hvor parterne forgaeves forsøgte at få deres positioner inkorporeret i et slutdokument. USA og EU ville have Ruslands invasion i Ukraine med, mens Rusland kraevede, at dokumentet indeholdt en reference til sabotagen af Nord Streampipelinen i Østersøen.
Klart tilbageskridt
Udfaldet af samlingen levner ikke mange forhåbninger om større gennembrud eller enighed om helt fundamentale principper på de kommende store møder i september og december.
Som en af talsmaendene fra klimalobbyen konstaterede, så var mødet i Goa både et tilbageskridt i forhold til klimamødet i Tokyo i maj og sidste års G20-møde i Bali.
»Det er et klar brud på løfterne fra G20’s Bali-deklaration fra sidste år, der talte om skaere ned på kulforbruget«, konstaterede Alden Meyer fra klimataenketanken E3G.
Det mest positive, han trak ud af samlingen, var, at kortene nu er lagt på bordet, og ingen laengere er i tvivl om positionerne:
»Emiraternes kommende praesidentskab har nu en endnu klarere fornemmelse af, hvor brudfladerne mellem de større lande ligger for at få det gennembrud, som de forsøger at opnå på klimatopmødet. De må nu intensivere diskussionerne med ministre og ledere i de kommende uger.«