Kan der skabes et attraktivt alternativ til plejehjem?

Christian Rabjerg Madsen (CRM) har med sin kronik i JP den 17. juli tilføjet debatten om mangel på medarbejdere i plejesektoren m.m. et andet aspekt, nemlig finansiering. Han foreslår nytaenkning for at undgå en opdeling af fremtidens aeldre i A- og B-hold. Men er der tale om nytaenkning, når han foreslår at lade »os inspirere af pensionssystemet«?

Jeg savner i alt fald et aspekt, som jeg kender fra Tyskland. I Danmark betaler man for at bo i plejebolig eller på plejehjem. I f.eks. Gladsaxe Kommune fra

10.351 kr. pr. måned inkl. alle ydelser (husleje, mad og serviceydelser). Det lyder af meget, hvis man – som enlig – kun har en folkepension på ca. 16.300 kr. før skat,

11.800 kr. efter skat, if. Cepos. Men det hører med til billedet, at kommunen skal punge ud med ca.

40.000 kr. om måneden og evt. boligstøtte. Gladsaxe Kommunes samlede udgifter til aeldre- og plejeboliger androg i 2022 304 mio. kr.

I Tyskland er den gennemsnitlige egenbetaling 2.548 euro (ca.

19.000 kr. pr. juli 2023). Derfor må de pårørende i mange tilfaelde betale en stor del af beløbet. Men den afgørende forskel er ikke, at der findes en tvungen forsikringsordning (fra juli 2023 4,0 pct. af lønnen for barnløse lønmodtagere), som foreslået af CRM, men at borgeren efter en visitation får udbetalt et beløb svarende til behovet for pleje (inddeling i plejegrader 1-5). En sådan ordning giver en familie mulighed for at have et plejekraevende familiemedlem boende.

Hvis kommunen betalte højst

30.000 kr. pr. måned til et familiemedlem eller en anden, som påtog sig plejen, ville det formentlig for nogle eller mange vaere et attraktivt alternativ til plejehjem – isaer for dem, der er kritisk indstillet over for kvaliteten på plejehjemmene. Hvis ordningen blev populaer, ville den både mindske behovet for medarbejdere i plejesektoren og aflaste kommunerne finansielt. Man kunne begynde med at teste interessen for en sådan ordning gennem en opinionsundersøgelse.