Forsikringsfirma misinformerer og opfordrer til svindel

Danske boligejere sidder fanget i et mareridt efter at have købt det, de troede var et fejlfrit drømmehus. Nu dokumenterer en lydfil, at et forsikringsfirma direkte opfordrer til svindel ved hussalg. Direktøren ønsker ikke at kommentere sagen.

Skulle hun have lyttet til opfordringen om at lyve om husets omfattende byggesjusk, så det kunne saelges som et fejlfrit drømmehus? I dag er den 45-årige Karina Pedersen i tvivl. Hun er på syvende år fanget i et boligmareridt, som har ruineret hende økonomisk.

»Jeg kunne vaere sluppet vaek for laengst, hvis jeg havde lukket øjnene og solgt huset. Så ville mine børn og jeg vaere videre. Men så ville en anden familie vaere snydt ind i det her mareridt. Det tror jeg ikke, jeg ville kunne leve med,« siger hun, mens hun på sin telefon finder en lang raekke lydfiler frem og trykker »afspil«.

Optagelserne, som redaktionen er i besiddelse af, begyndte hun at lave, da hun undervejs i en langstrakt boligsag blev udsat for ting, hun selv beskriver som »absurde«, og som fik hende til at frygte, at venner og familie ikke ville tro på det, hun fortalte.

Kort fortalt begyndte Karina Pedersens boligmareridt i 2016, da hun fik nøglerne til det, der skulle have vaeret en ny start for hende og hendes to børn. Det nybyggede hus i Stevnstrup ved Randers viste sig nemlig hurtigt at vaere alt andet end det, hun havde drømt om.

»Der er bl.a. vand i vaeggene, fejl i isoleringen og et hul i ydermuren, der betyder, at jeg kan stå i min have og stikke armen gennem muren og ind i stuen,« lyder det fra Karina Pedersen, som fortaeller, at hun, hver gang det regner, får noget, der minder om et angstanfald.

»Når jeg vågner om natten, og det regner, styrter jeg ind i stuen for at se, hvor meget vand der er kommet ind. For ikke at tale om de bekymringer, som mine varmeregninger giver om vinteren.«

Da Karina Pedersen opdagede byggesjusket, forventede hun, at der lynhurtigt ville blive rettet op på det. Men en tvist om, hvilket

»Nu er jeg som helt almindelig forbruger oppe imod et globalt selskab, der har hyret de bedste advokater fra Bech-Bruun, mens jeg har kastet alt, hvad jeg ejer, ind i det her, fordi jeg har opbrugt min retshjaelpsforsikring. Hvordan er det retfaerdigt?« spørger Karina Pedersen (i midten), der tidligere på året havde besøg af folketingspolitikerne Charlotte Broman Mølbaek (SF) og Malte Larsen (S).

De ting, jeg har vaeret udsat for de sidste seks-syv år, er så langt ude og hamrende ulovlige. Derfor begyndte jeg at optage alle samtaler og møder. KARINA PEDERSEN, BOLIGEJER.

ikke var klar over, at samtalen blev optaget: »Korrekt.«

»Lov mig, at hvis de (entreprenøren, red.) ringer til dig og vil lave en aftale, så vaer positiv, og sig ja tak, og lad vaere med at taenke over, om det (håndvaerket, red.) er rigtigt eller forkert,« lyder det fra medarbejderen fra Marsh McLennan Agency.

På lydfilen bliver Karina Pedersen samtidig forsikret om, at hun aldrig ville kunne drages til ansvar, hvis det bliver opdaget, at hun har løjet i tilstandsrapporten.

»Det kan du aldrig nogensinde blive taget til regnskab for. Aldrig,« fastslår medarbejderen.

»Hvordan skal jeg sige det ... du er menigmand i den forbindelse. Du har ingen mulighed for at kunne vide, om det er rigtigt eller forkert. Du kan bare konstatere, at ...« fortsaetter han, inden Karina Pedersen bryder ind:

»Men jeg ved det jo. Så skal jeg sige, at jeg ikke ved noget om det, og det gør jeg jo reelt set,« siger hun. »Ja, men ikke noget, du behøver at dele med nogen andre,« lyder svaret.

»Selvfølgelig må man ikke det«

Den finte, Karina Pedersen bliver opfordret til, er smart for både hende og firmaet. For huset vil på den måde kunne saelges og vaere hendes fribillet ud af et opslidende limbo, og firmaet vil slippe for erstatningssagerne.

»Sagen har stjålet syv år af vores liv. Syv år, hvor mine børn er kommet hjem til en graedende mor, hvor jeg er gået ned med stress og har mistet min forretning og hele vores økonomiske fundament. Så indimellem spekulerer jeg da på, om jeg skulle have vaeret egoistisk og sagt ja til svindlen for at redde min egen familie og komme videre,« siger hun.

Dog vil sådan en finte sende problemerne videre til de nye ejere, der bliver snydt ind i et hus, der på papiret har nul fejl, men som reelt er taet på ubeboeligt. Og derudover er det ulovligt – selv om Marsh McLennan Agency har haevdet det modsatte.

Det fastslår Morten K. Mathiasen, der har 21 års erfaring fra byggebranchen som tømrer og bygningsingeniør. Han har en fortid som kvalitetschef hos byggesagkyndig.nu og driver i dag egen virksomhed som rådgivende bygningsingeniør. Han er desuden syn- og skønsmand samt fagdommer i flere instanser og tilknyttet Videnscentret Bolius som fagekspert.

Må man som saelger undlade at oplyse i tilstandsrapporten, at man ved, at skader ikke er udbedret korrekt?

»Nej, selvfølgelig må man ikke det. Det siger sig selv. Man må hverken lyve eller tilbageholde information, som har betydning for huset,« siger han.

»Hvis man finder ud af, at saelger af huset har tilbageholdt relevant information og oplysninger om skader, er det ansvarspådragende. Hvis ejerskifteforsikringen også får nys om det eller taenker, at der er noget galt, som saelger burde have vidst, kan man desuden risikere en regressag. Det ses oftere og oftere,« forklarer Morten K. Ma

thiasen og understreger, at Karina Pedersen blev misinformeret, da hun fik at vide, at løgnen ville vaere risikofri for hende.

Hos Marsh McLennan Agency og moderselskabet Marsh forholder man sig tavs til sagen. Igennem selskabets marketingkoordinator afviser den danske direktør, Jørgen Seligmann, at kommentere med den begrundelse, at det er »en verserende sag«.

Afsløringen af opfordring til svindel har dog aldrig før vaeret fremme og er ikke en del af den verserende retssag, som derimod handler om, hvorvidt Marsh McLennan Agency skal daekke udbedringen af byggesjusket i Karina Pedersens hus eller ej – noget, som Jørgen Seligmann tidligere gerne har villet kommentere.

Jyllands-Posten har forholdt firmaet dette, men er blevet mødt af tavshed. Det har dermed ikke vaeret muligt at få svar på, hvorfor en ansat hos Marsh McLennan Agency kommer med opfordringer til svindel, om der er tale om gaengs praksis, samt om den pågaeldende medarbejder fortsat er ansat hos firmaet.

»Vi er ikke et forsikringsselskab«

For Karina Pedersen tog sagen en drejning til det vaerre, efter at hun afviste at forsøge at saelge sit hus under en falsk tilstandsrapport. Nu naegter Marsh McLennan Agency nemlig at vaere et forsikringsselskab.

Det er på trods af, at firmaets medarbejder på lydfilen udtaler, at han vil komme ud og udbedre skaderne, hvis entreprenøren går konkurs. At selskabet i husets BBR står anført i feltet »byggeskadeforsikring«. At Karina Pedersen har utallige e-mails fra flere forskellige medarbejdere hos Marsh McLennan Agency, som alle giver udtryk for, at det er hendes byggeskadeforsikring. Og at selskabet på tidspunktet for Karina Pedersens huskøb fremgik af Boligstyrelsens liste over godkendte selskaber, som man kunne tegne byggeskadeforsikringer hos i Danmark.

»Den tidligere vicedirektør har for pokker siddet hjemme i min stue og lovet mig, at de ville få det her løst. Jeg begriber ikke, hvordan det pludselig alligevel ikke er et forsikringsselskab,« siger hun.

Striden har allerede udspillet sig i byretten, hvor Karina Pedersen fik medhold, og retten i Lyngby slog fast, at Marsh McLennan Agency skal betale 1,5 mio. kr. for udbedring af byggesjusket i hendes hus.

I sin begrundelse for dommen konkluderer retten, at Marsh McLennan Agency – både mundtligt og skriftligt – har anerkendt Karina Pedersens krav og betalt for undersøgelse i forbindelse med hendes anmeldelse af byggesjusket, og at Marsh McLennan Agency ikke på noget tidspunkt i det langstrakte sagsforløb har oplyst til Karina Pedersen, hvilket forsikringsselskab der i stedet skulle vaere det rette at henvende sig til. Retten påpeger også, at Marsh McLennan Agency – sammen med en håndfuld andre – optraeder med navn i policen, som Jyllands-Posten har set, og med både navn og logo i Karina Pedersens forsikringsbetingelser.

Selv haevder Marsh McLennan Agency dog, at det er et selskab, der udelukkende formidler forsikringer for andre selskaber og dermed ikke kan drages til ansvar i sagen. Under retssagen har de desuden naevnt det udenlandske selskab »Canopius« som Karina Pedersens forsikringsselskab.

Marsh McLennan Agency har anket byretsdommen til Østre Landsret, hvor en afgørelse falder i sensommeren.

»Når du laver en forsikringsaftale og får den og de dokumenter, der tilhører, har du indgået den aftale. Men det kan godt vaere en anden, der indgår den aftale med dig – altså en forsikringsformidler, der formidler den pågaeldende forsikring – og det er det, der er sket i det her tilfaelde,« har direktøren for selskabets danske afdeling, Jørgen Seligmann, tidligere udtalt til Jyllands-Posten.

Han mener også, at virksomheden uforvarende var endt på Boligstyrelsens liste, fordi det for nogen »ikke har vaeret muligt at skelne mellem forsikringsformidlere og forsikringsselskaber«, ligesom han påpeger, at de nu er fjernet fra listen, og at de helt stoppede med at udbyde byggeskadeforsikringer i juli 2022.

Direktøren har ikke ønsket at svare på, hvor mange danske kunder som Karina Pedersen Marsh McLennan Agency har, hvad kunderne får ud af at have betalt for en aftale med Marsh McLennan Agency, hvis det ikke er en byggeskadeforsikring, eller hvordan

»Indimellem spekulerer jeg da på, om jeg skulle have vaeret egoistisk og sagt ja til svindlen for at redde min egen familie og komme videre.« KARINA PEDERSEN, BOLIGEJER.

man som kunde skal forholde sig, hvis der opstår skader i ens hus.

Mulig lovaendring på vej

Karina Pedersens sag er så opsigtsvaekkende, at den har vakt genklang på Christiansborg, hvor folketingspolitikere fra både de Konservative, Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet og SF er gået ind i den.

Hendes sag er langtfra enkeltstående, og derfor vil Karina Pedersen over for politikerne bruge sig selv som et talerør for de tusindvis af danske boligejere, der oplever manglende forbrugersikkerhed.

I foråret stod hun foran medlemmer af Boligog Erhvervsudvalget og fortalte sin historie som et skraekeksempel på, hvor galt det kan gå. Derudover har hun de seneste måneder haft besøg i hjemmet af flere folketingspolitikere, som har villet se skaderne med egne øjne.

»Det er en af de mest groteske sager, jeg har oplevet,« har Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen tidligere fastslået, og han er blot én af dem, der har hevet problemstillingerne fra Karina Pedersens sag op på ministerniveau.

Efter sommerferien bliver der igangsat en høring om byggesjusk, byggeskadeforsikringer og forbrugerbeskyttelse for boligejere, hvilket kan vaere første skridt mod en lovaendring. Inden da skal striden mellem Karina Pedersen og Marsh McLennan Agency dog afgøres i Østre Landsret.