Stod den samme gerningsmand bag flere uopklarede kvindedrab?
En ny bog beskriver 12 uopklarede drab, og forfatteren antyder, at der kan vaere en sammenhaeng mellem flere af drabene, som blev begået i 1970’erne og 1980’erne.
En yngre mand når omkring 75 meter ind i Løvenholmskoven vest for Auning på Djursland, da hans blik møder et chokerende syn: Foran ham sidder en delvist afklaedt, mishandlet og død ung kvinde op ad et stort trae. En snor er bundet omkring hendes hals, og den er gjort fast halvanden meter oppe ad traestammen.
Kun hendes fødder rører jorden, hendes underkrop er nøgen, og hendes hvide T-shirt er trukket op over hendes bryster. Hun er ikke – viser det sig senere – blevet udsat for voldtaegt.
Det var søndag den 12. juli 1981, og Kirsten Olsen blev sidst set i live dagen før, da hun på sin cykel kørte fra sit hjem på Voer Faergevej i landsbyen Hevring på nordsiden af Djursland. Hun ville besøge en veninde, men hun dukkede aldrig op.
Dagen efter fandt hendes far og storebror hendes cykel på en graesmark taet på hjemmet, og torsdag den 16. juli blev Kirsten Olsens lig fundet i skoven, der lå omkring 15 km fra familiens hjem.
Mordet på den 16-årige pige udløste en meget omfattende efterforskning udført af det lokale politi suppleret med efterforskere fra Rigspolitiets Rejsehold.
Trods indsatsen måtte politiet i første omgang opgive at få sagen opklaret, men to år senere lykkedes det at koble en 34-årig familiefar til drabet på Kirsten Olsen. Han, der tidligere var dømt for flere voldtaegter og forsøg på samme, endte med at tilstå drabet, og den 24. maj 1984 blev han idømt faengsel på livstid, men han blev løsladt den 18. april 1997.
12 uopklarede drab
Mordet på Kirsten Olsen er med i journalist og forfatter Søren Baastrups seneste true crime-bog, der med titlen ”Dybeste mørke skjuler mit ansigt” netop er udkommet.
At han i bogen, der beskriver 12 uopklarede drab i Danmark i nyere tid, også medtager det opklarede drab på Kirsten Olsen, begrunder han over for Jyllands-Posten således:
»Jeg har taget drabet på Kirsten Olsen med, fordi sagen på mange måder minder om to af de uopklarede sager, jeg har taget med i bogen: drabene på den 23-årige Else Marie Salomonsen i Ry i 1981 og den 16-årige Gitte Thomsen i Kolding i 1979.
Søren Baastrup fremhaever, at de alle tre var unge kvinder, og at de tilsyneladende alle tre blev myrdet af en gerningsmand, som de ikke kendte. De forsvandt alle i nogenlunde samme område i Østjylland, de kørte på cykel, og de blev myrdet midt på aftenen i skovområder i nogen afstand fra der, hvor de sidst blev set i live. Ingen af de tre havde vaeret udsat for decideret voldtaegt.
Forsvandt under stor byfest
Selv om politiet generelt naturligvis er bedst til at opklare forbrydelser, så er der også fordele ved at komme som journalist 30 år senere og støve sagen af. SØREN BAASTRUP – JOURNALIST OG FORFATTER
Den 4. juli 1981 – fem dage inden drabet på Kirsten Olsen – var dagen, hvor amerikanere over hele kloden markerede nationens nationaldag, men også dagen, da John McEnroe på Wimbledon besejrede tennislegenden Björn Borg.
I Ry i Midtjylland var antallet af mennesker takket vaere årets populaere byfest vokset fra omkring 4.000 til 10.000.
Blandt dem var den 23-årige Else Marie Salomonsen, der deltog i byfesten sammen med sin kaereste, som hun boede sammen med på Isagervej i Ry.
Først på aftenen meddelte kaeresten, at han ikke rigtig gad byfesten, men hellere ville til bal på den naerliggende Låsby Kro, som de ofte besøgte sammen. Derfor skiltes de i fred og fordragelighed og aftalte, at de bare sås se
nere i deres hjem. Derefter besøgte Else Marie Salomonsen sin mor, inden hun cyklede tilbage mod byfesten.
Ved 02-tiden kom kaeresten hjem fra Låsby og kunne konstatere, at Else Marie Salomonsen ikke var kommet hjem endnu. Han gik i seng, men forinden konstaterede han, at der manglede 500 kr. i deres faelleskasse samt hendes frakke.
Da hun ikke var dukket op fire dage senere, gik kaeresten og hendes foraeldre til politiet, og hun blev efterlyst i Radioavisen.
Det ene rygte efter det andet spredtes i lokalsamfundet. Blandt disse var, at hun til byfesten var set med en anden mand i hånden. En anden teori gik ud på, at hun simpelthen var forsvundet fra Ry af egen fri vilje, fordi hun ønskede at opbygge en ny tilvaerelse et andet sted, men da hun, der var arbejdsløs, en måned senere ikke havde haevet sin understøttelse, gav den teori ingen mening.
Mandag den 7. september 1981 gik en flok drenge ned ad en støvet grusvej i naerheden af Mossø ved Alken i Midtjylland. De ville ned til en grusgrav for at overvaere Danmarks Civile Hundeførerforenings traening og valgte at skyde genvej gennem et krat.
Omkring 10 meter inde i krattet fik de øje på, hvad de i første omgang antog var en dynge tøj: et par bukser, en bluse, en jakke samt en enkelt sko. Men da de kom taet på, så de til deres store skraek, at der stak et menneskekranie op fra blusen.
Drengene løb hjem til deres foraeldre, der alarmerede politiet, som via indholdet i en taske, der blev fundet taet på liget, fastslog, at skelettet tilhørte den forsvundne Else Marie Salomonsen.
Trods en meget omfattende efterforskning af sagen måtte politiet erkende, at den måtte anbringes i skuffen med uopklarede sager.
I den skuffe ligger blandt mange andre også drabet på den 16-årige Gitte Thomsen, der
blev begået torsdag den 11. oktober 1979 i naerheden af Vamdrup.
Draebt med kloroform
Sidst på dagen og først på aftenen opholdt den 16-årige Gitte Thomsen sig på Tanholt Rideskole ved Kolding, hvor hun havde sin hest, Florence, opstaldet. Hun forlod rideskolen på cykel, og sidste gang hun blev set i live, var ved 20-tiden i naerheden af broen, der fører motorvejen over Seest Mølleå.
I løbet af aftenen bemaerkede flere bilister en cykel, der var smidt på en skråning på Hylkedalsvej ikke langt fra rideskolen, og blandt dem var også hendes foraeldre, der i løbet af aftenen ledte efter hende i området.
Da landpost Peder Pedersen den 12. oktober var på vej ned ad en smal markvej på Skudstrup Mark mellem Vamdrup og Skodborg, fik han i en grøft øje på liget af en kvinde, og det viste sig at vaere den forsvundne Gitte Thomsen.
På skråningen, hvor hendes cykel blev fundet, og senere på grusvejen omkring hendes lig fandt politiet små totter vat, og en senere obduktion viste, at hun var draebt af giften kloroform, som var tvunget i hende med vat. Tidligere var kloroform et udbredt bedøvelsesmiddel, men det blev forbudt, idet selv en mindre dosis for nogle kunne medføre døden. I dag anvendes giften for eksempel til aflivning af pelsdyr.
Trods et meget omfattende efterforskningsarbejde er det endnu ikke lykkedes at finde Gitte Thomsens morder.
Sammenhaeng mellem de tre sager?
I sin aktuelle true crime-bog kaster Søren Baastrup, der i 2019 udgav ”En djaevel i den lyse nat” om mordet på Stine Geisler, sig ikke ud i et forsøg på at opklare de 12 sager, men han understreger, at han ser en klar sammenhaeng mellem mordene på Kirsten Olsen, Gitte Thomsen og Else Marie Salomonsen.
»Uden at vaere i stand til at bevise noget, så antyder jeg i bogen, at Kirsten Olsens morder kunne taenkes at have med de to andre drab at gøre. Han var lige blevet løsladt efter en forvaringsdom for blandt andet fire grove voldtaegter, da Gitte Thomsen blev slået ihjel.«
Om sin generelle motivation til at skrive bogen, der omhandler uopklarede drab på 10 kvinder og to maend, siger forfatteren:
»I forbindelse med min bog om mordet på Stine Geisler gik det op for mig, at selv om politiet generelt naturligvis er bedst til at opklare forbrydelser, er der også fordele ved at komme som journalist 30 år senere og støve sagen af.«
Søren Baastrup mener, at man efter 30 år kan danne sig et frisk overblik og se nogle mønstre, der først er klare efter en årraekke. Desuden er mange af de involverede, der dengang ikke ønskede at tale med hverken presse eller politi, ofte blevet mere snakkesalige.
»Derfor har jeg siden bogen om Stine Geisler sådan lidt on and off kigget på andre gamle drabssager, som jeg synes kunne give mening at genfortaelle. Enten fordi jeg synes, at jeg har opdaget nye sammenhaenge, eller fordi de af historiske grunde er interessante at se i et nyt lys.«
Om sit forhold til den meget populaere true crime-genre siger Søren Baastrup:
»Jeg synes, at det er fascinerende at indtage rollen som efterforsker. Men det er mindst lige så fascinerende at fremlaegge de ting, som jeg har fundet ud af, og så opleve, hvordan laeserne tolker det. De kommer ofte frem til ting i deres egen efterforskning, som jeg ikke selv havde taenkt over.«
Bogens titel – ”Dybeste mørke skjuler mit ansigt” – der beskriver døden, har forfatteren lånt fra ”Jobs Bog” i Det Gamle Testamente. Men den er også inspireret af en oplysning i en nekrolog over souschef for Rigspolitiets Rejsehold Helge Otto, der i en alder af blot 57 år døde i 1982.
»Han var efterforsker i mange af sagerne om drab på piger og kvinder i 1970’erne og 1980’erne, og den ondskab, han oplevede, taerede så meget på ham, at den ifølge hans kolleger endte med at slå ham ihjel,« siger Søren Baastrup.