DDR-kunst blev gemt vaek i 30 år
I provinsbyen Beeskow i den tyske delstat Brandenburg findes en af de største samlinger med kunst fra det tidligere DDR. De 18.500 vaerker giver et fascinerende indblik i datidens herskende ideologi.
var et socialistisk land, hvor kunst blev støttet, vaerdsat og ofte udført på højt niveau.
Typisk hang originale malerier i feriehjem, kurhoteller, particentraler, kontorbygninger, spisesale, sportsanlaeg eller hospitaler. Vaegmosaikker og skulpturer prydede byernes rum.
Efter Murens Fald i 1989 blev langt de fleste vaerker imidlertid taget ned. Deres politiske budskab blev anset for upassende, eller de blev stemplet som kitsch. Enorme maengder DDR-kunst fandt vej til depoter som det i Beeskow – i reglen utilgaengelige for offentligheden. Først 30 år senere, i 2019, slog depotet her i delstaten Brandenburg dørene op for publikum.
To dage om måneden bliver interesserede inviteret inden for til rundvisninger. Store rullegitre glider frem og tilbage. Sirligt fastgjort på hvert af dem haenger malerier fra det hedengangne DDR.
For øjnene passerer portraetter af hårdføre arbejdere, scener fra Østberlin, stimer af røde stjerner ... ej heller skorter det på afbildninger af Lenin eller Marx. Og nu kurer en af partiets jakkesaetsklaedte funktionaerer forbi. Omviseren i depotet, Angelika Weißbach, giver gitteret et skub, og med en skurrende lyd fra skinnen forneden forsvinder funktionaeren ind i mørket igen.
»Med omkring 18.500 vaerker hører bestanden til en af de største med kunst fra DDR,« siger Angelika Weißbach og går laengere ind mellem malerierne her i provinsbyen Beeskows såkaldte Schaudepot.
Kommunistiske koryfaeer
I den tyske betegnelse ligger, at alle kan komme og kigge. Og det sindrige system af gitre og skinner gør vaerkerne nemt tilgaengelige for publikum. Men ordet indbefatter også, at de ikke er udvalgt og arrangeret, som en udstilling på et museum ville vaere, forklarer Weißbach, idet hun hiver flere malerier ud på gulvet.
Hun slår ud med hånden mod et stort laerred fyldt med kommunistiske koryfaeer, en knyttet naeve som symbol på viljen til at tage kampen op mod kapitalismen og iblandet et orgie af røde nuancer. Ophavsmanden, Willi Sitte, gav maleriet fra 1979 den utvetydige titel ”Proletarer fra alle lande, foren jer!”.
»Sammen med Bernhard Heisig, Wolfgang Mattheuer og Werner Tübke regnes han for en af DDR’s fire største kunstnere. Vores bestand taeller vaerker af dem alle,« siger depotets guide.
Isaer Willi Sitte er i dag omstridt. Som medlem af DDR’s centralkomité og praesident for landets Forbund af Billedkunstnere nåede han de øverste tinder af det østtyske samfundshierarki. Dermed formåede den berømte maler at forene sin skaberevne med straeben efter magt. Fra hans pensel flød den herskende ideologis budskaber.
Weißbach ruller et nyt gitter ud på gulvet. Talrige kanvasser af endnu en prominent DDR-kunstner, der malede trofast for regimet, pryder begge sider: Walter Womacka.
»Vi har rigtig meget Womacka. Han skiller sig lidt ud fra de fire andre på grund af sin meget iøjnefaldende, glaedestrålende måde at gengive scener fra dagligdagen på, og fordi han stilmaessigt ofte malede i en mere gennemført socialistisk realisme. Derudover er han saerlig kendt for Kunst am Bau, altså monumental kunst. Han udførte adskillige vaegmosaikker, bronzerelieffer og glasmalerier på gader og pladser.«
Propaganda og kritik
Socialistisk realisme dominerer i depotet i Beeskow, som stilen gjorde i alle Østblokkens stalinistiske diktaturer. Inden for maleriet er den kendetegnet ved et simpelt billedsprog, der hurtigt og nemt lader sig afkode. Velproportionerede sportsfolk og arbejdere, heltemodige soldater fra Den Røde Haer, flittig brug af farven rød samt scener, hvor socialismen angiveligt bygges op, hører til blandt de naermest obligatoriske elementer.
Bestanden af kunst i Beeskow taeller også tekstiler i form af vaegtaepper. Her med venskabet mellem DDR og Sovjetunionen som tema.