DIF vil bekaempe børns mistrivsel med mere idraet til alle skoleelever
De seneste 10 år har det vaeret et lovkrav, at elever i folkeskolen skal bevaege sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Men kun halvdelen af landets skoler opfylder lovkravet, viser en opgørelse fra Dansk Skoleidraet. Nu foreslår Danmark
Danske børn bevaeger sig for lidt, og det skaber både mistrivsel og overvaegt i en tidlig alder.
Derfor bør der indføres markant flere idraetstimer i den danske folkeskole og mere bevaegelse i de boglige fag.
Det mener i hvert fald Danmarks Idraetsforbund (DIF), en hovedorganisation for 2,1 millioner medlemmer, som har lavet et skolepolitisk udspil til, hvordan skoleelever kan blive mere aktive.
Helt konkret foreslår DIF, at alle danske skolebørn skal have mindst fire timers idraet om ugen – og gerne seks timer om ugen. I dag har mange skolebørn to timer om ugen.
Når Frans Hammer, naestformand i DIF, skuer ud over de danske skolebørn i dag – og sammenligner med skolebørnene for et par håndfulde år siden – ser han store forandringer.
»Langt flere er alt for inaktive. Skaermene har erstattet meget af den aktivitet, der før fandt sted efter skoletid, så det er helt afgørende at indføre flere idraetstimer,« siger han.
Herudover skal der stilles større krav til, at idraetslaererne er linjefagsuddannede »og har adgang til den nødvendige efteruddannelse«.
Og endeligt skal laererne i dansk, matematik, engelsk og de øvrige boglige fag klaedes bedre på til at inkorporere fysisk aktivitet i deres undervisning.
»Krop og bevaegelse skal vaere en integreret del af introforløbet på alle laereruddannelser, så alle laerere kan anvende bevaegelse som didaktisk redskab til en varieret og aktiv skoledag,« lyder det i udspillet fra DIF.
Flere skal trives
Formålet med udspillet fra DIF er klart, lyder det fra Frans Hammer:
»Flere børn mistrives. Det har vi også set mange eksempler på hen over sommeren. Vi skal have flere børn til at trives, og vi ved, at fysisk aktivitet fører til bedre trivsel.«
Men hvorfor er det skolen, der skal sikre mere aktivitet. Burde det ikke naermere vaere jer som idraetsforbund?
»Vi har en faelles opgave. Vi har flere medlemmer end nogensinde, men vi mister også børn, der i stedet sidder med skaermen, og selv de medlemmer, som vi har, er mere stillesiddende i løbet af deres dagligdag. Vi skal have maengden af bevaegelse markant op, og derfor er det ikke bare nok at dyrke idraet efter skoletid. Vi skal også have mere aktivitet ind i skoletiden, og vi bidrager gerne, ved at idraetsforeningerne i højere grad sam
arbejder med skolerne,« siger Frans Hammer og peger på »store forskelle blandt børn«:
»Børn fra familier med overskud skal nok få motion, men saerligt børn fra familier med knappe ressourcer får slet ikke den bevaegelse, der skal til. Det kan ikke alene løses i foreningerne.«
De seneste 10 år har det vaeret et lovkrav, at elever i folkeskolen skal bevaege sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gaelder for alle klassetrin, og formålet er at skabe en varieret skoledag og understøtte børnenes sundhed, trivsel og laering.
Ifølge en opgørelse fra Dansk Skoleidraet er andelen af skoler, som opfylder lovkravet, faldende. 68 pct. af folkeskolerne vurderede i 2017, at de levede op til kravet, mens det sidste år var 48 pct. af skolerne.
Faerre overvaegtige i Svendborg
Svendborg Kommune er en af de kommuner, som ikke bare lever op til lovkravet, men som også allerede har implementeret DIF-forslaget om markant flere ugentlige idraetstimer.
For 15 år siden – i 2008 – blev der netop i Svendborg indledt et idraetsprojekt på en raekke af kommunens skoler, hvor elever til og med 6. klasse fik seks lektioners idraet på skoleskemaet.
Undervejs er eleverne blevet fulgt af forskere fra Syddansk Universitet, og der er flere forbedringer at spore, når børn får ekstra idraetstimer, forklarer professor, overlaege og forskningsleder Niels Wedderkopp.
»De er motorisk bedre og i bedre fysisk form, og antallet af børn med overvaegt og svaer overvaegt er halveret i de klasser, som har seks idraetstimer,« siger han.
»Men det vigtigste er, at de ekstra timer primaert rammer de børn, som skal rammes. Hvis du i forvejen går til idraet tre eller fire gange om ugen, betyder de ekstra idraetstimer i skolen ikke så meget, men hvis du ikke dyrker idraet i fritiden, betyder de ekstra timer alverden for, om man bliver overvaegtig,« siger Niels Wedderkopp.
Til gengaeld tyder det ikke på, at mere idraet på skemaet slår ud i de boglige fag – der er ikke en effekt at spore på de nationale test, forklarer forskningslederen.
I hans optik bør alle danske skoleelever have seks idraetslektioner om ugen:
»Naesten hver femte voksne dansker er svaert overvaegtig. Når først man er overvaegtig, bliver man sjaeldent slank igen, og overvaegt koster samfundet adskillige milliarder om året. Hvis ikke vi forebygger overvaegt, crasher vores sundhedsvaesen endnu mere, end vi ser i øjeblikket,« siger Niels Wedderkopp.
Andre fag end idraet
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er ikke i tvivl om, at »elever kan have stor gavn af flere idraetstimer«.
Men at saette antallet af idraetstimer op for alle børn på alle skoler »er sympatisk, men ikke realistisk«, mener han.
»Vi kan se, at mange børn rører sig for lidt, så hvis idraet var det eneste vigtige fag i skolen, ville det give god mening. Men hvis vi skal skrue op for idraet, skal vi skrue ned for noget andet, og jeg har svaert ved at se, hvad vi skal skrue ned for,« siger Claus Hjortdal, der hellere vil lade det vaere op til hver enkelt skole, om idraet skal opprioriteres.
»Nogle skoler har gode fysiske rammer til mere idraet, og så kan det vaere en vej at gå. Men det skal ikke vaere et krav,« siger han og henleder opmaerksomheden på skolens øvrige praktiskmusiske fag:
»Der er også andre fag end idraet, der kan stimulere hjernen til at få en pause, og som kan have en gavnlig effekt på elevernes velbefindende.«
At under halvdelen af landets skoler ifølge opgørelsen fra Dansk Skoleidraet opfylder kravet om 45 minutters daglig aktivitet tager han roligt.
»Da man indførte kravet, var det for at sikre en mere varieret skoledag – bl.a. med mere bevaegelse. Der er uden tvivl mere bevaegelse i skolen i dag end for 10 år siden, men der har så bl.a. vaeret nogle år med corona, hvor vi efterfølgende har skullet indhente nogle fag.«
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) »saetter pris« på udspillet fra
DIF.
»Når en klasse har tavleundervisning fire timer i streg, vil nogle elever blive rastløse, og alt for mange elever mister i dag motivationen og lysten til at laere. Derfor skal vi have kigget på, hvordan vi får skabt en mere varieret skoledag med en bedre balance mellem teori og praksis,« skriver han i en mail.
Ministeren ser dog ikke for sig, at alle elever skal have op til seks lektioners idraet på skoleskemaet.
»Det ville kraeve markante nedskaeringer af andre fag. Jeg er enig i, at nogle børn vil have godt af mere bevaegelse, men skolen hverken kan eller skal løse alle udfordringer med børn og unge. Vi foraeldre skal også praesentere vores børn for idraet i fritidslivet, og vi skal politisk understøtte idraetsforeninger,« lyder det fra ministeren.
Flere børn mistrives. Det har vi også set mange eksempler på hen over sommeren. Vi skal have flere børn til at trives, og vi ved, at fysisk aktivitet fører til bedre trivsel. FRANS HAMMER, NAESTFORMAND, DIF
UDSPIL FRA DIF
Alle elever bør have mindst fire timers idraet om ugen. Gerne seks timer om ugen.
Der skal mere fysisk aktivitet ind i de boglige fag. Krop og bevaegelse skal vaere en integreret del af introforløbet på alle laereruddannelser, så alle laerere kan anvende bevaegelse som didaktisk redskab til en varieret og aktiv skoledag.
Bevaegelse skal forankres lokalt i både kommune, foraeldre/skolebestyrelse og i den daglige ledelse på skolerne.
Kravet om Den Åbne Skole skal fastholdes og fortsat vaere et staerkt og anerkendt redskab for idraetsforeningerne til at inspirere og motivere både elever og laerere.