Blå politikere mistaenker Ellemann for at bidrage til hastvaerk i kanonsag
Forsvarsminister og formand for Venstre Jakob Ellemann har hidtil afvist skylden for, at et omstridt våbenindkøb blev hastet igennem i januar, mens han besøgte danske tropper i Letland. Men flere politikere, der var med på turen, fortaeller en anden histo
Blev et kontroversielt våbenindkøb hastet hurtigt igennem Folketinget, så forsvarsminister Jakob EllemannJensen (V) kunne stå foran snurrende tv-kameraer midt i en ring af soldater og annoncere, at Forsvaret nu ville få nye raketkastere og topmoderne kanoner?
Spørgsmålet rejser sig, efter at to borgerlige politikere nu fortaeller, hvordan de oplevede en rejse med forsvarsministeren den 26. januar i år til en kampbataljon af udsendte danske soldater i Letland. Det var netop den dag, da Folketinget fik bare få timer til at godkende et våbenindkøb af et nyt artillerisystem til en pris på 1,7 mia. kr.
Undervejs blev Folketinget misinformeret om, hvor meget det hastede, og hvilke firmaer der kunne levere de nye våbensystemer. Et forløb, som Ellemann har undskyldt, og som han siger skyldes fejl og misforståelser i hans embedsvaerk.
Men ifølge Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for De Konservative, der var med på turen til Letland, bidrog Ellemann også selv til hastvaerket.
»Han sagde direkte til mig, at han gerne ville have det klart, så vi kunne lancere det til soldaterne, da vi var derovre. Det er ikke nogen hemmelighed, at han havde et ønske om, at indkøbet skulle godkendes, inden vi stod foran soldaterne,« siger han.
Omringet af soldater
Den 26. januar var mørket faldet på, da den danske forsvarsminister med sin mobiltelefon i hånden trådte op på en lille kasse af krydsfiner på en åben plads i Camp Valdemar på Adazi-basen uden for Letlands hovedstad, Riga.
Det eneste lys kom fra projektører, der oplyste ministeren, militaerkøretøjer og en mørkegrøn teltdug bag ham, mens en flok af danske soldater i uniform slog ring og så nysgerrigt op på ministeren.
»Jeg har gået sådan og holdt lidt øje med min telefon i løbet af dagen, fordi vi havde sådan nogle ting, som skulle godkendes i Folketingets Finansudvalg. Det er så blevet godkendt nu,« sagde Ellemann med henvisning til det indkøb af 19 nye artillerisystemer og 8 raketkastere, som netop var besluttet hjemme i Danmark.
Våbnene var tiltraengte for at lappe hullet i det danske forsvar, efter at SVM-regeringen kort forinden havde besluttet at donere 19 Caesarhaubitskanoner til Ukraine.
Kort efter gik forsvarschef Flemming Lentfer begejstret frem for rullende tv-kameraer og kaldte ministerens udmelding for »utroligt glaedelig« og »en fantastisk dag for dansk forsvar«.
Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance, var også med på rejsen til de danske soldater på Natos østlige flanke mod Rusland.
»Han (Ellemann, red.) sagde ikke noget direkte til mig på dagen, men der er ikke nogen tvivl om, at det var vigtigt for ministeren at kunne annoncere det,« siger han og tilføjer:
»Han stod på en kasse i Letland og sagde, at han havde kigget på sin telefon i løbet af dagen for at sikre sig, at godkendelsen i Finansudvalget kom igennem, og at det var den nu. Efter han havde holdt talen, blev vi alle kastet ind i vores biler og kørt med 180 km/t. med politieskorte til lufthavnen og fløjet hjem igen. Det var vigtigt for ministeren, at den annoncering kunne falde i Letland.«
Mistillid til systemet
Den såkaldte Elbit-sag har foruroliget Folketingets partier.
Dels fordi de blev misinformeret på flere punkter. Dels fordi Forsvaret står foran en lang raekke nye våbenindkøb, når der skal bruges i alt 143 mia. kr. over det naeste årti på at foretage den største oprustning af dansk forsvar i nyere tid.
Flere oppositionspartier har i ugens løb sat spørgsmålstegn ved, om man kan vaere tryg ved, at skatteborgernes penge bliver brugt forsvarligt, når det gik så galt ved det allerførste indkøb for bare 1,74 mia. kr.
Liberal Alliance har bl.a. kraevet, at fremtidige våbenindkøb bliver sat på pause, indtil årsagen til fejlene i embedsvaerket er undersøgt naermere.
Jakob Ellemann kritiserede tirsdag på et pressemøde sit eget embedsvaerks håndtering af sagen og varslede organisatoriske aendringer for at sikre, at han som minister samt Folketinget »kan stole på«, at grundlaget for de kommende milliardinvesteringer er »i orden«.
Fredag hjemsendte Jakob Ellemann sin departementschef, Morten Baek, efter at det kom frem, at en redegørelse om de forkerte oplysninger til Folketinget i sig selv indeholdt forkerte oplysninger.
Ellemann afviser
Under tirsdagens pressemøde erkendte Jakob Ellemann,
at han dengang på basen i Letland gerne ville kunne sige til soldaterne, at der var skaffet nye våben. Men han afviste, at det var »styrende« for hastvaerket.
»I Letland var der en soldat, der spurgte: ”Jeg hører, praesident Zelenskyj efterspørger de kanoner, jeg egentlig glaeder mig til at komme hjem og skulle uddannes på. Er I ved at foraere dem vaek?” Derfor ville jeg da gerne kunne sige til de samme soldater: ”Kaere venner, vi har en erstatning for det her.” Men jeg kan forsikre, at det ikke var det, der var styrende.«
Jyllands-Posten har forelagt Rasmus Jarlovs udtalelse for Ellemann og spurgt, om han bidrog til at haste våbenindkøbet igennem, og om han godkendte, at Folketinget kun fik få timer til at traeffe beslutningen. Forsvarsministeriet henviser til Ellemanns udtalelser på pressemødet.
Ellemann har bebudet en uvildig advokatundersøgelse, der skal afklare endnu ubesvarede spørgsmål i sagen. Som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, afviser Ellemann at garantere, at hans egen rolle skal granskes naermere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at han havde et ønske om, at indkøbet skulle godkendes, inden vi stod foran soldaterne. RASMUS JARLOV (K), FORSVARSORDFØRER