Ønske om opdraet af stillehavsøsters i Limfjorden møder modstand
Er det godt eller skidt for havmiljøet, hvis stillehavsøsters udsaettes under kontrollerede forhold i Limfjorden? Det kan den danske virksomhed Danish Oysters og Danmarks Naturfredningsforening ikke blive enige om. Og det er der flere grunde til.
En laboratorieskabt, steril østers. Det lyder måske ikke som en god og baeredygtig forretningsidé, men det mener Johan Wedel Nielsen, medejer af Danish Oysters, dog, at det kan blive. Men han møder modstand.
Johan Wedel Nielsen ønsker nemlig at udsaette 200.000 østers to forskellige steder i Limfjorden. Det kraever blot en godkendelse og dispensation, som Miljøstyrelsen har sendt til høring hos blandt andet Skive Kommune. Dispensationen er nødvendig, fordi stillehavsøsters er en invasiv art, der normalt ikke må udsaettes.
For usikkert
Men Danmarks Naturfredningsforening kan på ingen måde støtte udsaetningen, idet forsøget er alt for usikkert, lyder det fra John Clausen, formand for foreningens afdeling i Lemvig.
For på trods af, at langt størstedelen af de laboratorieskabte østers er sterile, kan det forekomme, at 1 af 20.000 er fertil, fremgår det af et udkast til dispensationen.
»Én af de her østers kan skabe helt uoverskueligt mange larver, der så vil sprede sig. Der er derfor en enorm usikkerhed ved det her forsøg, og vi mener ikke, at man bevidst skal tilføre flere stillehavsøsters til naturen,« siger John Clausen.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er en seriøs risiko for, at de manipulerede stillehavsøsters vil blive en del af de fritlevende østers i Limfjorden. Det kan få store konsekvenser for havmiljøet og biodiversiteten, fordi stillehavsøstersen er en invasiv art, der har en stor indflydelse på de steder, den spreder sig til. Det skyldes, at den vokser hurtigt og derved udkonkurrerer andre arter, samtidig med at den aendrer naturen ved blandt andet at danne rev.
Skraemmekampagne
Johan Wedel Nielsen mener dog, at Danmarks Naturfredningsforening fører en ubegrundet skraemmekampagne.
»Der er gennemført en grundig risikovurdering af udsaetning af de sterile stillehavsøsters, og der er ingen fare for havmiljøet, da der jo i forvejen er mange stillehavsøsters i Limfjorden. Og de forsvinder ikke, uanset om jeg opdraetter sterile stillehavsøsters eller ej,« siger han.
Ifølge udkastet til dispensation skal udsaettelsen af de sterile østers foregå under meget kontrollerede forhold, og de nye skaldyr vil blive udsat i flydeposer, der ugentligt overvåges og undersøges for skader, så man så vidt muligt undgår risikoen for, at en eller flere fertile stillehavsøsters spreder larver til den omkringliggende natur.
Thomas Jensen, der er lektor og forsker i havbiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og som har skrevet bogen ”Østers, en natur- og kulturhistorie”, er enig i, at der ikke er den helt store risiko ved opdraettet. Han peger dog på, at der altid er forskellige risici forbundet med denne slags forsøg.
»Stillehavsøstersen har vaeret i gang med en koloniseringsbølge
Der er gennemført en grundig risikovurdering af udsaetning af de sterile stillehavsøsters, og der er ingen fare for havmiljøet, da der jo i forvejen er mange stillehavsøsters i Limfjorden. JOHAN WEDEL NIELSEN, MEDEJER, DANISH OYSTERS
i danske farvande siden 1990’erne, så den har allerede spredt sig i Limfjorden i stor udstraekning. Så lige hvad angår risikoen for, at den spreder sig endnu mere, er ikke saerlig stor ved det her forsøg. Men der er stadig en risiko for, at der kan ske forskellige negative ting, såsom at lokalområdet kan aendre karakter, eller at der sker en ophobning af organisk materiale på bunden, der forårsager iltsvind,« siger han.
Positive konsekvenser
Thomas Jensen mener, at der med den rette kontrol og overvågenhed også kan vaere positive konsekvenser for Limfjorden ved opdraettet:
»Ligesom blåmuslinger spiser østers planktonalger, der kan skabe iltsvind, og som vi tit har haft for mange af i Limfjorden. Det kan sagtens have en positiv effekt, at der bliver tilført flere østers, der kan rense vandet.«