Droneangreb mod Rusland tiltager i antal og rammer civile mål
Fjernstyrede droner har i den seneste tid forvoldt ødelaeggelser flere steder i Rusland. Antallet af angreb er i stigning, og ekspert mener, at bagmaendene prøver at sende et signal.
I de seneste uger er droneangreb mod Rusland taget til og er blevet naesten daglige. Mindst 12 angreb på tre uger har Rusland afvaerget, flere med retning mod vigtige, militaere mål. Ekspert mener, at det signalerer en adfaerdsaendring.
De droner, som de seneste tre måneder er blevet brugt til at angribe Rusland, bliver ikke laengere kun sendt efter symbolske mål. Der sigtes nu også efter steder, der er mere betydningsfulde for russerne.
»Hvor det tidligere har vaeret mere performative angreb, som har vaeret et forsøg på at vise, at man kunne nå mål i Rusland, så begynder afsenderne nu at skrue op for angrebene, så de også har større militaer effekt,« siger adjunkt ved institut for Militaer Teknologi ved Forsvarsakademiet Andreas Graae.
Han er ikke i tvivl om, at det er pro-ukrainske oprørsgrupper og den ukrainske regering, der står bag angrebene. Flere medier har spekuleret i, hvorvidt russerne selv kunne stå bag angrebene for at rejse sympati, men det er meget usandsynligt, mener Andreas Graae. Rusland ønsker, ifølge ham,
DE SENESTE ANGREB
blev et russisk tankskib beskadiget efter et droneangreb.
blev Vnukovo-lufthavnen ved Moskva lukket på grund af droner i luftrummet.
blev to droner sydøst for Moskva skudt ned i løbet af natten.
Torsdag den 10. august blev to droner mod Moskva og 11 droner mod Krimhalvøen skudt ned af russiske styrker. ikke at fremstå som et let mål eller virke svag over for den russiske befolkning.
Flere angreb mod Moskva
Onsdag og torsdag i denne uge blev droner skudt ned, mens de havde retning mod Moskva. Torsdag blev yderligere 11 droner ødelagt naer havnebyen Sevastopol på Krim-halvøen, som Russerne mener var målet for angrebet.
Ruslands forsvarsministerium oplyste endvidere lørdag, at det tidligt om morgenen havde nedskudt og ødelagt 20 ukrainske droner over den annekterede halvø Krim.
Det er bare et udpluk af de mindst 28 separate droneangreb mod Rusland, der har vaeret sendt afsted siden starten af maj, hvor en drone blev skudt ned over Kreml.
Ud over angrebet mod Kreml er et russisk krigsskib blevet ramt af et droneangreb, et russisk ammunitionsdepot blev ramt i slutningen af juli, og et område af Donaufloden, som er en essentiel fragtrute for Rusland til eksport af korn, blev ramt i et angreb.
Ifølge The New York Times blev en bygning i det indre Moskva, hvor flere ministerier har til huse, ramt af to droner inden for 48 timer i slutningen af juli. Ifølge mediet sagde Dmitri S. Peskov, talsperson for Vladimir Putin, at Kreml anser angrebene som en »klar trussel«.
Gør klar til flere angreb
The New York Times skriver i en analyse, at Ukraine i fremtiden vil gå efter at angribe Rusland oftere, hvorfor de hastigt er i gang med at opbygge et større arsenal af hjemmebyggede droner.
Mediet beretter også om, hvordan flere russiske militaerbloggere oplever angrebene som et udtryk for ukrainsk desperation. Men nogle af bloggerne anerkender, at angrebene kan påvirke den russiske befolkning psykologisk, da civile i Rusland ellers ikke tidligere har oplevet krigens raedsler personligt.
I slutningen af juli meddelte Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, at krigen vil rykke til russisk territorium, hvilket er en markant udmelding, da Vestens støtte kan forsvinde, hvis Ukraine begynder at angribe Rusland på russisk jord, mener Andreas Graae.
»Der kan måske ligge noget afprøvende eller afskraekkende i at sige, at man gør det, inden man faktisk gør det,« siger han og henviser til, at Zelenskyj måske prøver at teste Vestens støtte og samtidig forsøger at skraemme Rusland.
Selvom droneangrebene er taget til i antal, er Andreas Graae påpasselig med at kalde det en intensivering af krigen, men han mener, at det er en måde for Ukraine at vise, at landet stadig er klar til kamp.