Nicolas Bro har altid vaeret den første til at kalde sig selv for »et fedt svin« – for at få det overstået

Skuespiller Nicolas Bro er en »meget tyk, stor mand«, der ofte har vaeret nøgen på filmset og teaterscener. Det har nedbrudt nogle graenser i ham – men ikke på en saerlig god måde. Jyllands-Posten spørger en raekke danskere om, hvad de har på deres såkald

Hvilket rejsemål vil du besøge eller genbesøge, inden du dør?

»Jeg har et saerligt forhold til New York. Det er den første by udover København, som jeg har oplevet at savne, når jeg ikke var der. Dér har jeg en fornemmelse af at kunne bo, vaere mig og falde til. Jeg har altid laest superheltetegneserier. Marvel Comics foregår i New York, og jeg kendte derfor flere af byens kvarterer – helt ned på adresseplan – før jeg overhovedet havde sat mine ben der. Spiderman bor i Queens, Daredevil i Hells Kitchen. Desuden rummer byen alt det, jeg interesserer mig for inden for kunst og museer.«

Hvilken musiker vil du gerne nå at opleve en koncert med?

»Nu er jeg jo en midaldrende fyr på 51 år. Jeg kan godt have lidt svaert ved at følge med i den nye musik, og derfor er jeg meget sent – inden for det seneste år og muligvis som den sidste i landet – blevet helt besat af The Minds of 99’s musik. Jeg hører det meget og synes, at det er på højde med Gasolin.«

Hvilket måltid vil du gerne spise?

»Et sidste måltid skulle vaere det, som jeg kan spise allermest af, og som jeg altid spiser, når jeg er alene, og det er spaghetti bolognese. Helt klassisk med hvidløg og løg og dåsetomat. Jeg elsker det og kan spise alt for meget af det. Jeg laver det, hver gang jeg er alene hjemme, for min søn kan da også godt lide det, men min kone har fået det alt for meget, da vi var yngre.«

Bare så jeg lige forstår ... Vi taler ikke om en italiensk ragu ... Men dit sidste måltid skulle simpelthen bare vaere en klassisk halvfemserpasta-bolo?

»Ja ... Jeg kan godt finde på at putte selleri og alt muligt andet i, det gør mig ikke noget, men den ret gør mig taksom.«

Har du allerede streget noget på din traeskoliste, og er der noget, som ikke levede op til forventningerne?

»Siden jeg var helt ung, har jeg forestillet mig, at jeg skulle vaere far. Jeg har båret en indre skrukhed og er lykkelig for, at jeg blev far, for jeg ville slet ikke vide, hvem jeg var, hvis ikke det var sket.

Jeg ved ikke om, der er noget på min traeskoliste, der ikke har levet op til forventningerne, men jeg synes, at ungdommen handlede utroligt meget om ting, som jeg troede, at jeg ikke kunne leve uden. At vaere på det rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker og leve staerkt og dø ung og feste igennem. Da jeg ramte midttrediverne, fik jeg en følelse af, at jeg ikke fandt mig selv, og at jeg sigtede mere efter at ramme andres mening, end hvad jeg egentlig selv følte. Jeg tror, at det er noget, vi alle går igennem. Derfor skal vi passe på og respektere de unge, fordi de har det sådan, som du selv havde det engang, men bare har glemt.«

Du er kendt, og det drømmer mange om at prøve. Hvordan har det vaeret?

»Det er ikke interessant på den måde, som folk tror, men ingen tror på mig, når jeg siger det.«

Hvad er det, vi ikke tror på?

»Du mister nogle ting, som er helt basale for det at vaere menneske. Nu har jeg vaennet mig til det, men isaer i de første mange år frygtede jeg ikke at kunne genkende de mennesker, som jeg holder af, når jeg gik på gaden. Alle, du passerer, kigger på dig, som om du er deres faetter, og den evne, man bruger til at afkode mennesker, slides af, så du mister evnen til øjeblikkeligt at vaere sikker på, at ”Hey, det er sgu min faetter”. Det skraemte livet af mig, men det er heldigvis blevet bedre i Danmark. Det er altid vaerst, når man har vaeret i en serie på DR eller lignende, og det er jo ingens skyld, men over tid indebaerer kendtheden

som en meget stor, tyk mand, så der er nogle graenser i mig, der er blevet brudt ned.«

Men er du glad for, at den nøgengraense er blevet brudt ned i dig?

»Nej, det er jeg egentlig ikke, og jeg har meget mere respekt for saerligt de yngre skuespillere og helt generelt den yngre generation i samfundet, som jeg oplever er meget bedre til at passe på sig selv og deres graenser. Det generer ikke laengere mig at vaere nøgen på et filmset, for jeg er nok blevet lidt ødelagt. Siden jeg var 10 år, har jeg vaeret vant til at gå ind i et lokale og starte med at sige: ”Hvad så, hvor skal fede her sidde?”, for jeg har altid vaeret den første til at kalde mig selv ”et fedt svin” for ligesom at få det overstået. Jeg er blevet så kynisk omkring min egen krop og andres, og jeg kan sagtens vaere den tungeste person i rummet og se en anden, der er halvt så tung og taenke ”hvorfor taber du dig ikke?”. Det er forkert, men det skyldes måden, min generation blev opdraget på i samfundet, så jeg lytter til den yngre generation. De har fat i den lange ende.«

Hvilket karaktertraek vil du gerne nå at aendre eller styrke, inden du stiller traeskoene?

»Jeg skal sørge for, at jeg ikke er så meget alene. Til hverdag behøver jeg ikke så mange i mit selskab, men jeg kan se på min far, at der ikke er megen vaerdi i at vaere alene. Det, tror jeg, er farligt, for der er kun ensomhed. I de seneste mange år har jeg puttet mig lidt i min familie, men når min søn flytter hjemmefra, kan jeg ikke laengere gemme mig i at vaere en far, der holder af at vaere hjemme ved familien hver aften. Det gruer jeg lidt for. Derfor vil jeg sørge for at gå i teatret en gang om ugen og melde mig ind i Biografklub Danmark og sørge for at drikke den vigtige kaffe med andre mennesker.«

Hvem mangler du at få sagt noget vigtigt til?

»Min far bliver 88 år og skranter lidt. For halvandet år siden gik det op for mig, at jeg ikke havde sagt til ham, at jeg elsker ham, siden jeg var teenager eller barn. En dag på plejehjemmet besluttede jeg at prikke hul på det. Lige før jeg gik, sagde jeg, at jeg elskede ham. Hans øjne lyste helt op, og han svarede, at han også elsker mig, og så gik jeg. Siden den dag har jeg gentaget det, hver gang jeg besøger ham.«

NICOLAS BRO

Skuespiller og dramatiker. Søn af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro. Bor på Vesterbro i København sammen med sin kone og søn.

Er aktuel i den nye komedie ”Viktor mod verden”, der blandt andet handler om at vaere modig nok til at vaere sin egen.

Er kendt fra en raekke danske film – blandt andet ”Retfaerdighedens ryttere” og ”Adams aebler”. Han har også haft roller i ”Kongekabale” og krimiserien ”Dna”.