Jyllands-Posten Søndag

Libanon vil forbyde ”Barbie”

Succesfilm­en ”Barbie” er faldet flere lande for brystet. Det er langt fra første gang, at Hollywood-film bliver dømt ude.

- SARAH KOTT sarah.kott@jp.dk

Onsdag lagde den libanesisk­e kulturmini­ster, Mohammad Mortada, an til at forbyde succesfilm­en ”Barbie”. Ifølge ministeren fremmer den homoseksua­litet og undergrave­r vaerdier knyttet til tro og moral, »underminer­er og latterligg­ør morrollen og saetter spørgsmåls­tegn ved nødvendigh­eden af aegteskab og familie«.

Kuwait har allerede sat filmen på porten, det samme har Vietnam. Sidstnaevn­te fordi ”Barbie” viser et kort med Kinas såkaldte nistregsli­nje i Det Sydkinesis­ke Hav. Linjen er kontrovers­iel, fordi den illustrere­r Kinas krav på territoriu­m.

Til kritikken svarede en talsperson for Warner Bros. Film Group ifølge Variety:

»Landkortet i Barbieland er en barnlig tegning lavet med farveblyan­t. Krusedulle­n viser Barbies fantasirej­se fra Barbieland til ”den virkelige verden”. Det var ikke ment som nogen form for holdningst­ilkendegiv­else.«

Det er langt fra første gang i nyere tid, at blockbuste­rfilm bliver dømt ude i forskellig­e lande, som har følt sig religiøst eller moralsk trådt over taeerne.

”Da Vinci mysteriet” (2006) Ron Howards film baseret på Dan Browns bog af samme navn blev set som blasfemisk af kristne, fordi den tager udgangspun­kt i teorien om, at Jesus giftede sig og fik et barn med Maria Magdalena, hvorfor hans efterkomme­re stadig skal vaere i live i dag. Filmen blev forbudt i adskillige lande, heriblandt Egypten, Jordan, Libanon, Pakistan og adskillige indiske delstater efter pres fra kristne. I Kina nåede filmen at blive vist i biografern­e en uge, før den blev fjernet og al omtale gjort forbudt.

”Exodus: Gods and Kings” (2014)

Ridley Scotts film er beretninge­n om Moses, spillet af Christian Bale, der fører israelitte­rne ud af Egypten. Den blev forbudt i både Marokko, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, fordi man mente, at den indeholdt en raekke historiske fejl. Bl.a. haeftede egypterne sig ved, at filmen tilsynelad­ende påstod, at Moses og jøderne byggede pyramidern­e. Fra De Forenede Arabiske Emirater lød det, at den stred imod Koranen, fordi den afbilder Moses, som er en af islams profeter.

”Noah” (2014)

Samme år blev ”Noah”, instrueret af Darren Aronofsky og med Russell Crowe i hovedrolle­n, ligeledes forbudt flere steder af religiøse årsager. Kina afviste at tillade filmen, der – efter nogens mening lidt for løseligt – var baseret på den bibelske fortaellin­g om figuren, der byggede en ark. Også De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Bahrain, Indonesien og Malaysia tyede til et forbud.

”Lightyear” (2022) Pixar-filmen, som var en spin-off af den animerede ”Toy Story”-serie, blev forbudt i mindst 13 lande pga. et bryllup og kys mellem to kvinder. I filmen optraeder den kvindelige astronaut Alisha, som bliver gift med sin kvindelige partner. Det faldt lande som Bahrain, Egypten, Indonesien, Jordan, Kuwait, Malaysia, Oman, Libanon og Malaysia for brystet.

”The Last Temptation of Christ” (1988)

Martin Scorseses film om en Jesus-figur, som er splittet mellem Gud og de fristelser, han møder på Jorden skabte voldsom vrede blandt ikke mindst katolikker. Filmen viser bl.a. en drømmesekv­ens, hvor Jesus, spillet af Willem Dafoe, har sex med Maria Magdalena. Den blev forbudt i adskillige lande, heriblandt Argentina, Singapore, Chile og Mexico.

 ?? ?? Margot Robbie spiller Barbie i filmen af samme navn. Filmen er en stor succes, men ikke alle er glade. Foto: Warner Bros.
Margot Robbie spiller Barbie i filmen af samme navn. Filmen er en stor succes, men ikke alle er glade. Foto: Warner Bros.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark