City, Saudi og pengenes magt – dét er moderne fodbold, men var det bedre i gamle dage?
Fodboldfans over hele verden overvaerer i disse uger starten på en ny saeson af verdens mest populaere spil. Men langtfra alt er, som det plejer at vaere. Eller var engang. Penge, prestige og politik er blevet grundvilkår i den moderne udgave af fodbold, som tiltraekker sig flere og flere kritiske røster. Men var det hele bedre tidligere?
oplevet den sportsgren, der i disse år møder flere og flere kritiske røster. Om alt fra superkapitalisme og kommercialisering til moral og etik, ja, taenk blot på f.eks. balladen om VM i Qatar, idéen om European Super League, utilfredsheden med rige klubejere fra bl.a. USA, Kina og Forenede Arabiske Emirater og senest Saudi-Arabiens massive indtog på transfermarkedet.
Men spørgsmålet er, om fodbold virkelig var bedre i gamle dage?
Mad på Noma
Allan Simonsen, født i 1952, og med en karriere i bl.a. Vejle, FC Barcelona og Borussia Mönchengladbach, mener, at fodbold har vaeret igennem en sund udvikling på mange områder.
»Det meste er dejligt at kigge på. Spillet er bedre end i gamle dage, det er en god ting, og der er mere flow i mange af kampene, men man kan bl.a. diskutere, om lønningerne er blevet for høje. Jo flere penge, der genereres i fodbold, som bare er en fremadstormende industri, desto højere bliver lønningerne. Nogle spillere har fortjent det, andre har nok fortjent det lidt mindre. Det må man bare acceptere,« siger Allan Simonsen.
I gamle dage var fodbold i højere grad lokalt forankret. I dag er det en global underholdningsvare, og i den eskalering, saerligt økonomisk, føler nogen, at de har mistet noget. Det er vurderingen fra Dan Hammer, født i 1963, der er direktør i Royal Arena og tidligere har vaeret både direktør og koncernchef i Parken Sport & Entertainment, der er selskabet bag FC København.
»Jeg har laest artikler, der er 120 år gamle, og her står der også, at der er ved at komme for mange penge ind i fodbold. Men summerne, som omgiver fodbold i dag, er så astronomiske, at det er svaert for folk at håndtere. Følelsen er, at fodbold har fjernet sig fra det almindelige menneske. Det interessante er dog, at vi ikke har nogen problemer med at bruge en månedsløn på at spise på Noma, men vi har problemer med, at en fodboldspiller tjener 1 mia. kr., selvom der er nok interessenter, der gerne vil betale ham.«
Er det hyklerisk?
»Det er ikke hyklerisk, det er helt fair, at man har en følelse af, at man bedre kunne lide det, man købte i gamle dage, og at noget er ved at glide ud af haenderne på en. Det er bare ikke saerlig rationelt at have den følelse, samtidig med at flere og flere mennesker bruger deres disponible midler til at styrke udviklingen,« siger Dan Hammer.
Et ubesejret spil
Som erklaeret fodboldnostalgiker har Sebastian Stanbury, født i 1987, ikke behov for betaenkningstid. Han mener, at fodbold er blevet for selvhøjtidelig og strømlinet. Sportsjournalisten, forfatteren og manden bag Mediano-podcasten ”Fodbold var bedre i 90’erne” virker naesten irriteret på sin yndlingsbeskaeftigelse.
»Fodbold er blevet mere lukket for omverdenen. Det maerker jeg som journalist og fan, men noget af det vaerste er, at fodbold er blevet et vaerktøj, et transportmiddel, til at nå en masse andre ting. De eneste, der ikke køber fodboldklubber ud fra et formål om et videresalg med profit, er rigmaend eller stater, som anvender fodbold til politiske formål. Det ser vi jo f.eks. i mellemøstlige oliestater. Jeg er ikke naiv, for man har altid forsøgt at tjene penge på og udnytte fodbold, men udviklingen er accelereret de seneste 10-15 år, så det indimellem overskygger sporten, og hvad er så meningen med det hele?« siger Sebastian Stanbury.
Men hvorfor giver du så ikke bare slip, hvis det er blevet så forfaerdeligt?
»Jeg sidder måske fast i fortiden, og selvom det var bedre i gamle dage, er fodbold stadig godt. Spillet er stadig ubesejret. Det er stadig en stor oplevelse at vaere på stadion med faellesskabet, dramaet på banen og drømmene, ligesom der stadigvaek er store øjeblikke på tv. Selvom jeg hadede tanken om VM i Qatar, forundrede det mig, hvor meget jeg alligevel lod mig rive med af Lionel Messis jagt på sit sidste verdensmesterskab. Historierne er der stadig. De er bare blevet dårligere,« siger han.
Som livslang fan af både Leeds United og Fremad Amager går Dan Hammer, ligesom Stanbury, også rundt med en mavefornemmelse af, at moderne fodbold er blevet en fremmedgørelse af sporten.
Men, siger Dan Hammer:
»Man taler mod bedrevidende, hvis man tror, at f.eks. ejerskaber af fodboldklubber var optimale i gamle dage i forhold til i dag. Der er foregået mange forfaerdelige ting – lige fra stavnsbinding af spillere til lønbegraensninger. Forskellen er bl.a. en mere kritisk presse end tidligere, og at al kritik i dag kan laeses af alle på grund af sociale medier.«
Den tidligere fodbolddirektør pointerer, at fodbold engang var en knap ressource, og når der er mindre af noget, vaerdsaetter man det mere. En grundregel i udbud og efterspørgsel.
»I den forstand glaedede jeg mig mere til at overvaere fodboldkampe i gamle dage, end jeg gør i dag, fordi der altid kommer en ny kamp lige om lidt,« siger Dan Hammer.
Dét kalder Sebastian Stanbury, der i mange år arbejdede hos Tipsbladet, til gengaeld for et privilegium.
»Som fodboldgal dreng i 1990’erne husker jeg at vaere aedt op af behovet for at se fodbold en onsdag eftermiddag, men der var intet at finde. I dag har jeg adgang til et uudtømmeligt univers af fodbold på nettet, streamingtjenester og sociale medier.«
Uanset hvilken platform Sebastian Stanbury benytter sig af, ser han dog samme mønster. At uforudsigeligheden, som er et afgørende element i sport, er under
Spillet er bedre end i gamle dage, det er en god ting, og der er mere flow i mange af kampene, men man kan bl.a. diskutere, om lønningerne er blevet for høje.
ALLAN SIMONSEN
pres. En pointe, der i hvert fald ikke blev slået itu i fredags, da verdens nok bedste fodboldliga, den engelske Premier League, selvfølgelig begyndte med to scoringer af målfaenomenet Erling Haaland i endnu en sikker Manchester City-sejr.
»Bayern München har vundet mesterskabet 11 gange i traek, Paris Saint-Germain har vundet 9 af de seneste 11 gange, og Manchester City har vundet fem af de seneste seks i England, som ellers menes at have den mest konkurrencedygtige liga i verden. Det er blot nogle eksempler. Uligheden er blevet så stor, at forudsigeligheden er ved at forsvinde, og det er et problem.«
Han mener, at kvaliteten af spillet indiskutabelt er højere end nogensinde, men betyder det mon, at en 13-årig dreng eller pige nyder fodbolden mere i dag, end en 13-årig gjorde for 20 eller 40 år siden?
Det spørgsmål taenker Sebastian Stanbury tit over.
»Jeg tror det ikke. Jeg tror, at man investerede lige så mange følelser i sporten dengang.«
Stive formationer
Gennem 30 år har Andreas Brøns Riise investeret sine følelser i Liverpool FC. Han er født i 1982, har skrevet to bøger om sin yndlingsklub og er chefredaktør på Redmen Family, der kalder sig Danmarks største Liverpool-faellesskab.
Han blev fan, fordi han var vild med Robbie Fowler, og derfor håbede han, at Liverpool vandt. Grunden til, at han stadig er fan i dag, er, at han har fundet ud af, at fodbold handler om »uendeligt« meget mere end det.
Men om alting var bedre i gamle dage? Bestemt ikke, fastslår Andreas Brøns Riise.
»Jeg er ikke en gigantisk fodboldnostalgiker eller amatørromantiker. Jeg savner ikke stive 4-4-2-formationer, tacklinger i knaehøjde, kick and rush-fodbold, nedslidte stadioner, slatne pølse og uhumske toiletter. Men jeg savner en fodboldverden, der har mere plads til de sportslige vaerdier,« siger han.
»Fodbold har altid vaeret kommercielt, det er okay, men sporten kunne godt laegge sig et sted mellem nostalgidrømmene om amatørbold på den ene side og accepten af fodbold som et underholdningsprodukt til et globalt publikum på anden side.«
Det er blevet for dyrt at tabe, fordi der er
Jeg savner en fodboldverden, der har mere plads til de sportslige vaerdier.
ANDREAS BRØNS RIISE, CHEFREDAKTØR, REDMEN FAMILY, DER KALDER SIG DANMARKS STØRSTE LIVERPOOL-FAELLESSKAB
så meget på spil, mener Andreas Brøns
Riise.
»Forskellen mellem f.eks. at blive nummer fire og fem i Premier League er blevet så voldsom stor, at man har vaeret nødt til at indføre VAR, at spillerne omringer dommerne filmer sig til straffespark og saetter spillet i miskredit i jagten på resultatet, samt at fansene ikke laengere saetter spørgsmålstegn ved, hvor pengene kommer fra. De sportslige vaerdier er godt i gang med at blive fortraengt,« siger Andreas Brøns Riise.
Dén irritation, måske bekymring, stikker dybt, fordi man holder så meget af sin fodboldklub, medgiver Dan Hammer.
»Men man må også konstatere, at ingen objektive mål antyder, at folk er ved at vaere traette af fodbold. Det er jeg nødt til at sige. Traekker du en linje med henholdsvis protesterne i moderne fodbold og omsaetningen i moderne fodbold, er der ingen tvivl om, hvilken linje der vaekster mest,« siger han.
Bør fodboldens ledere måske traekke i håndbremsen?
»De skal naermere lette foden fra speederen og finde graensen for, hvornår det alene er de markedsmaessige kraefter, der skal dominere. Man kan ikke udelukke, at der kommer et breakpoint, hvor fodbolden udvandes i forhold til, hvad den giver os. Jeg tror dog, det er laengere ude i fremtiden og laengere ude i kommercialismens overdrev, end hvad vi forestiller os,« siger Hammer.
Er du bekymret på fodboldudviklingens vegne?
»Lad mig sige det sådan, at der er en vis grad af imperialisme over at føle, at mine ønsker i forhold til fodboldens udvikling står over ønskerne fra en 19-årig fan fra Singapore, som konsumerer fodbolden på en anden måde end mig. I store dele af Asien, Afrika, USA er man slet ikke så bekymret for fodboldens udvikling mod det globale, som vi er. Der er nye forbrugere, der betragter sporten på en anden måde ud fra et andet udgangspunkt, og derfor skal man som midaldrende dansker passe på med at sige, at fodbold er sådan og sådan – punktum.«
Sebastian Stanbury bekymrer sig dagligt om, hvorvidt der kommer en dag, hvor fodbold definitivt er løbet løbsk, og hvor han ikke vil vaere med laengere.
»Men jeg kan konstatere, at den dag er ikke kommet endnu.«