Presset minister presser systemet

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) agerede en handlingens mand, da han fredag resolut sendte sin departementschef hjem med besked om, at han ikke laengere havde tillid til ham. Og det er da også et besynderligt forløb, som har bragt den nys tilbagevendte minister i fedtefadet. Først måtte han undskylde, at han havde misinformeret Folketinget i den såkaldte Elbit-sag. Den handel, som Danmark indgik med den israelske våbenproducent i januar. Og dernaest måtte han i al hast igen indkalde forsvarsordførerne for at fortaelle dem, at heller ikke i den lange redegørelse kom alt frem.

»Jeg er blevet oplyst om, at der er kommet forkerte oplysninger frem i en redegørelse, der skulle redegøre for forkerte oplysninger,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Selv om det allerede er besluttet, at hele forløbet skal undersøges naermere, så valgte Jakob Ellemann-Jensen altså at sende departementschefen hjem. I den forstand er der allerede udpeget en syndebuk. Traekket er mødt med kritik fra dele af oppositionen, som mener, at Ellemann-Jensen burde have afventet redegørelsen, inden han skred til handling.

Hele sagen vidner om et system, som er under voldsomt pres. Folketingets finansudvalg fik kun få timer til at godkende milliardhandlen med Elbit. Angiveligt, fordi handelen skulle afsluttes med udgangen af januar. For Ellemann-Jensen var det vigtigt, at Danmark levede op til sine Nato-forpligtelser om at tilmelde et artilleri:

»Og hvis vi skal kunne fastholde vores soldater, så skal vi have et hastigt indkøb af artilleri,« tilføjede han.

Senere er det kommet frem, at der faktisk var bedre tid. Hertil kommer, at Folketinget heller ikke blev fuldt oplyst om et indgået forlig, hvorvidt der var indhentet andre tilbud, og seneste udvikling i sagen er, at det angiveligt var departementet i Forsvarsministeriet, som pressede Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse til at haste sagen igennem.

Hvad der er op og ned på hele sagen skal nu afdaekkes i en uvildig undersøgelse. Men uanset, hvad den måtte nå frem til, så er det under alle forhold helt usaedvanligt, at en minister for åbent taeppe udtrykker mistillid til sin departementschef. Jakob Ellemann-Jensen har ellers tidligere vaeret ganske kritisk over for ministre, som tørrer ansvaret af på deres underordnede. Men et er teoretisk at forholde sig til ministeransvar, noget andet er selv at stå med det, og Jakob Ellemann-Jensen er begunstiget af at vaere del af en flertalsregering. Derfor kan han sove forholdsvis roligt.

I foråret afdaekkede et udvalg med tidligere departementschef Karsten Dybvad i spidsen, at embedsstanden »er under konstant pres for hurtigt at levere og understøtte politiske initiativer«. Sagt med andre ord: Det går hurtigt på Slotsholmen. Sagen om våbenindkøb hos Elbit er et eksempel, den ulovlige beslutning om at aflive mink et andet. Flere kan givet laegges til. Man kunne indvende, at regeringen selv var under stort pres i de to sager, hvor udefrakommende faktor, krig i Ukraine og risiko for smittespredning med covid, gjorde, at der skulle handles hurtigt. Men det koster ikke at taenke sig om. Og det er en af de pointer, som tidligere folketingsmedlem og skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremhaevede i sin bog ”Lad det gå langsomt”. Budskabet fra Lauritzen var, at tempoet skulle tages ud af politik.

Sagt meget kort: Ministeren kan ikke fralaegge sig ansvaret for en forhastet forberedelse og mangelfulde oplysninger. Også her er der en pligt til at sikre, at tingene er i orden.