Vaerkstedspulje til moderne udstyr skal give flere unge lyst til at blive stolte faglaerte

August er skoleårets begyndelse. Også for de mere end 20.000 unge, der i disse uger starter på en erhvervsuddannelse. Godt 12.400 af de unge kommer direkte fra 9. eller 10. klasse i grundskolen. Andre er i 20’erne og har en studentereksamen, et sabbatår eller ufaglaert arbejde med i rygsaekken.

Faelles for dem er drømmen om at blive dygtige inden for et fag og om tre-fire år få et svendebrev som murer, elektriker, industritekniker, kok eller noget helt andet.

Som de fleste andre i den unge generation bekymrer klimakrisen dem, og de vil tage ansvar for et baeredygtigt Danmark med mere vind- og solenergi, mindre madspild og mere genbrug.

I 2023 har vi mere end nogensinde brug for, at de unge erhvervsskoleelever bliver glade og tilfredse med deres uddannelsesvalg og oplever staerke faellesskaber, dygtige undervisere og topmoderne vaerktøj og digitalt udstyr. Et godt socialt og fagligt miljø får flere til at gennemføre uddannelserne, og det er der i høj grad brug for.

Desvaerre dropper cirka hver femte elev ud af erhvervsuddannelsessystemet, og det alarmerende høje frafald kan blandt andet forebygges ved at skabe attraktive sociale faellesskaber, plads til mangfoldighed samt opgradering af vaerksteder og undervisernes kompetencer.

Allerede nu mangler vi faglaert arbejdskraft. Prognoser viser, at vi i 2030 vil mangle 99.000 faglaerte, hvilket vil vaere en katastrofe for både den digitale og grønne omstilling.

Derfor vil vi i Nordea-fonden gerne bidrage til, at endnu flere unge vaelger en håndvaerksuddannelse. Det gør vi med Vaerkstedspuljen,

hvor vi har øremaerket 100 mio. kr. til moderne faciliteter og nyt udstyr målrettet erhvervsskoler og FGU-institutioner (den forberedende grunduddannelse).

Inden udgangen af oktober kan alle erhvervsskoler og FGU-institutioner søge penge til at opgradere vaerksteder og laeringsrum med for eksempel nye maskiner, robotter og laboratorier, ligesom de kan søge midler til at efteruddanne deres undervisere i nye teknologier.

Helt centralt er det, at Vaerkstedspuljen hurtigt skal ud at virke. Vi oplever en utålmodighed og handlekraft hos de unge, der vil undervises mere i universel design, genanvendelse og baeredygtighed, end de bliver i dag.

Desvaerre har alt for mange elever oplevet, at udstyr på deres skole er foraeldet og fremstillet i lande, der ikke findes på verdenskortet laengere.

For eksempel står der ”Made in Czechoslovakia” på maskinerne på en erhvervsskole i hovedstadsområdet. Tjekkoslovakiet ophørte med at eksistere som land i 1993. Det er helt uholdbart, at ambitiøse unge skal laere et fag via maskiner, der burde vaere sendt på museum for laengst.

I dag er virksomhederne og brancherne ofte foran skolerne og underviserne i digitalisering og grøn omstilling, og det frustrerer også skolerne, at de ikke altid kan tilbyde laering, der matcher virksomhedernes behov.

Siden vi åbnede Vaerkstedspuljen

i begyndelsen af juni, har vi fået mange henvendelser fra skoler overalt i landet. Den overvaeldende interesse bekraefter os i, at erhvervsskolerne hellere end gerne vil vaere grønne fyrtårne med det allernyeste digitale udstyr, topmoderne laboratorier og nye miljørigtige materialer.

Skolelederne og underviserne ved udmaerket godt, at kun ved at vaere med helt i front med digitalisering og baeredygtige løsninger, får flere unge lyst til at se erhvervsskolernes vej.

Med Vaerkstedspuljen giver Nordea-fonden erhvervsskoleeleverne et håndslag på, at vi støtter dem i at blive dygtige faglaerte.

I generationer har vi haft erhvervsuddannelser i absolut verdensklasse. Det skal vi fortsat have for at kunne bygge en baeredygtig fremtid, have et erhvervsliv i superligaen og vaere et både rigt og grønt land.

Det er helt uholdbart, at ambitiøse unge skal laere et fag via maskiner, der burde vaere sendt på museum for laengst.