Europaeisk oprustning på grønt må ikke skubbe danske virksomheder bagerst i feltet
EU-krav til store børsnoterede virksomheder om udarbejdelse af en ESG-rapport om det miljømaessige arbejde får også konsekvenser for mindre virksomheder, der måske endnu ikke har de nødvendige ressourcer.
Siloer og udstyr til opbevaring og transport af materialer er ved første øjekast ikke en typisk akademikerarbejdsplads, men det kommer måske til at aendre sig for BM Silo og andre små og mellemstore virksomheder. Der blaeser nemlig nye vinde ikke kun i Danmark, men i hele Europa med krav om at reducere CO2-udledning.
I 2024 traeder et EU-direktiv i kraft, som stiller krav til børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte om at udarbejde en ESGrapport. Her skal virksomhederne opstille et regnskab, hvor de bl.a. skal gøre rede for deres miljømaessig arbejde. BM Silo er ikke en stor børsnoteret virksomhed, men en med 35 ansatte og ligner derfor meget mange andre virksomheder i Danmark. Så kan BM Silo og andre smv’er ikke bare overlade miljøarbejdet til de store virksomheder?
Nej, for de store virksomheder er i gang med at forberede sig, og det betyder samtidig, at krav ender med at trille videre til underleverandører som BM Silo. I BM Silo var arbejdet med en ESG-rapporten et must. Det var og er et omfattende og tidskraevende stykke arbejde til trods for gode råd og vejledning – tid, som skal tages fra den daglige drift.
Selv om der står mange eksterne konsulenter i kø for at tilbyde grøn assistance, kan det blive en både dyr og dårlig løsning for smv’erne. Dyr og dårlig, fordi den viden, som købes, ikke nødvendigvis hjaelper smv med rigtigt at få indført de nødvendige procedurer og rutiner. For én ting er at registrere og dokumentere, noget ganske andet er at få det til at ske på den enkelte virksomhed.
Det kraever, at man kan pege på praecis, hvor og hvordan spild skal vejes og registreres for at maksimere ressourcespild, eller hvor og hvordan systematisk fejlfinding kan reducere forbrug af dyrebare materialer, dvs. et dybere kendskab til den enkelte virksomhed, som eksterne konsulenter typisk ikke har. De faerreste smv’er har midler til at hyre eksterne konsulenter i en laengere periode. Derfor er det konkrete arbejde med på området i dag overladt til de virksomheder, som selv kan og vil.
Det kan vaere med til at forklare, hvorfor over halvdelen af små og mindre virksomheder endnu ikke har taget fat i de grønne opgaver. Virksomhederne peger på manglende viden og ressourcer som hovedårsag. Det kan vi godt forstå, for det kraever andet og mere end en grøn rapport at skabe den ønskede udvikling.
En ting er sikkert. Der er et kaempe globalt marked med virksomheder og kunder, som efterspørger en mere grøn og ansvarlig produktion. Derfor skal vi sikre, at den grønne hjaelp er der – også til smv’erne.
I Akademiker-kampagnen har vi gode erfaringer med den nationale ordning SMV:Vaekstpilot, hvor akademikere med et løntilskud kan komme ud og bistå smv’er med baeredygtig omlaegning. Her får både virksomheder og akademikere erfaring med de grønne opgaver, og den store efterspørgsel på ordningen vidner om, at der er brug for tilførsel af viden og ressourcer til smv.
De virksomheder, der arbejder med ESG-rapportering, vil opleve, at de grønne opgaver vokser år for år. Det er langtfra alt, der klares, første gang man giver sig i kast med og udarbejder en ESG-rapport. Det var det heller ikke i BM Silo i Holstebro. Men det vigtigste var, at man kom i gang, og at man år for år bliver bedre og mere ambitiøs.
Det samme gaelder politik. Med ordningen SMV:Vaekstpilot har vi en god start, men vi må og skal have flere virksomheder til at kaste sig over de grønne krav og opgaver. Derfor bør vi få gjort SMV:Vaekstpilot mere fleksibel, så virksomhederne ikke skal vente laenge på godkendelse og udbetaling af løntilskud. Lad os sammen arbejde for at få gjort en god og gennemprøvet ordning bedre.