Fremtidens aeldremodel skal ud til hele verden

I en ny sundhedsstruktur er der ikke plads til både regioner og kommuner. Der skal samtaenkes på alle niveauer mellem hospitaler, praktiserende laeger, plejeinstitutioner og hjemmepleje. Og så skal den danske aeldremodel ende som en eksportsucces.

Når der skal udarbejdes sundhedspolitik i Danmark, skal aeldre patienter vaere i fokus. Det er den gruppe, der vil levere den mest spaendende udfordring til vores hospitaler og laeger.

Det er helt i hampen, når politikere, embedsmaend eller sundhedspersonale tillader sig at lyde overraskede over, at der kommer mange aeldre i fremtiden, og at disse aeldre tilmed skal behandles på hospitaler og i konsultationer. I har vidst det siden 1943!

I perioden 1943-59 blev der født omkring 20 pct. flere børn, end det gennemsnitlige fødselstal har vaeret siden Anden Verdenskrigs afslutning. Det er derfor en af Danmarks aeldste nyheder, at der kommer en stigende patientgruppe fra seniorer og ikke mindst fra de aeldste over 80 år.

Så politikere og planlaeggere, ansatte i sektoren og deres ledere har haft mange år til at tilpasse sig den nye situation.

Nu skal Sundhedsstrukturkommissionen om et år komme med forslag til en ny, stor struktur for sundhedsvaesenet i Danmark.

Vi kommer til gengaeld med hele tilgangen af nye patienter resten af århundredet. Derfor bidrager vi gerne med vores viden, erfaringer og forslag til kommissionens arbejde. AEldre patienter er uden undtagelse den gruppe patienter, der har størst og bredest erfaring med det nuvaerende system.

Der skal taenkes konstruktivt og ud af den lukkede boks, der er fyldt af frygt og naesten opgivelse.

En innovativ, privat virksomhed ville se opgaven som en bølge af muligheder at surfe på: nye udfordringer, nye markedsmuligheder, nye uddannelser, nyt personale, ny ledelsesstil, nye organisationsformer, ny teknologi – alt sammen favnet af en ny struktur, der skal tilpasses fremtidens virkelighed.

Det er den begejstring og kreativitet, vi skal have frem.

Men offentlige administratorer har lydt, som om de ser opgaven som et stort bjerg, der skal bestiges.

Selv indsigtsfulde mennesker glemmer ofte, at vi allerede i 2006 tog det første livtag med den nye, spaendende demografiske udvikling med faerre unge, faerre på arbejdsmarkedet og samtidig flere på pension og flere svaekkede aeldre.

Livtaget bestod af reformen i 2006, der var klar og skarp: en fortsat forhøjelse af pensions- og efterlønsalderen, så vi i 2030 når op på en pensionsalder på 68 år og i 2035 på 69 år. Hensigten er, at pensionsalderen når op over 72 år i 2050 og fortsat skal stige resten af dette århundrede. Efterlønsalderen

følger parallelt efter for til sidst at blive helt udfaset.

Det betyder, at der ikke i resten af dette århundrede bliver flere folkepensionister, og der kommer faerre efterlønsmodtagere. Til gengaeld fortsaetter omkring 200.000 flere seniorer på arbejdsmarkedet!

Det er en vaerdifuld konstatering, for trods ny teknologi så udvikler velfaerd sig typisk i samklang med en stigende arbejdsstyrke. Så også her bidrager seniorerne.

Strukturkommissionen må først og fremmest taenke i at tilvejebringe ny arbejdskraft til Danmark. Seniorer og aeldre er leveringsdygtige i de første store udbud af arbejdskraft til det danske folk, men udlandet må med for at kunne klare den nødvendige udvidelse af arbejdsstyrken.

Og husk nu på, seniorerne kommer ovenikøbet med pengene. Den sene tilbagetraekning betyder, at der laegges ekstra 30 mia. kr. i statskassen i 2030 og 80 mia. kr. ekstra i 2050. så der er ingen undskyldninger for ikke at få løst behandlingsopgaven eller plejeudfordringerne i den naermeste fremtid.

Men der er flere ting, en ny struktur skal kunne.

I dag udgør strukturen med selvstaendige regioner og kommuner en barriere for hurtigt at kunne laere af hinanden og udbrede ”bedste praksis” til flere.

I disse år, hvor teknologi og forsøg med nye organisationsformer vinder frem med forbløffende resultater, er det ikke hensigtsmaessigt, at Danmark klamrer sig til en struktur opdelt i regioner og kommuner.

Når epokegørende nye måder at løse problemer på, når nye metoder eller ny teknologi giver bedre behandlings-, helbredelses- eller plejeløsninger, så skal vi i dag naermest falde på knae for de kommuner og regioner, der endnu ikke har indført de nye metoder, og håbe på, at deres organisation snart besinder sig og følger med udviklingen. I den hollandske hjemmeplejemodel Buurtzorg vil en forbedring ét sted øjeblikkeligt kunne udbredes til resten af nationen, fordi det er en landsdaekkende pleje- og sundhedsorganisation. Det må vi kunne laere af i Danmark.

Administrerende direktør, AEldre Sagen

Samtidig ved vi, at regeringens politik vil vaere at laegge flere og flere sundhedsopgaver ud til kommunerne. Sørg for, at kommunerne er klar til at modtage opgaverne med tilstraekkelig faglig styrke, så vi ikke får lokale discountløsninger, der blot vil betyde nye genindlaeggelser på hospitaler.

Med nationale kliniske standarder må de kommunale administrationer respektere retningslinjerne og underordne sig de nationale sundhedspolitiske anvisninger. Det bliver et helt nyt liv for kommunerne, så efter kommissionens forslag kan der komme en lang periode med tilpasninger og opvågning til den ny virkelighed.

Der skal samtaenkes, der skal udarbejdes en samlet strategi for både sundhed, pleje og omsorg. Sundhedsministeriet, AEldreministeriet og Socialministeriet skal samles i et velfaerdsministerium. Det vil sikre et helhedssyn med fokus på både forebyggelse, pleje og helbredelse.

Men det slutter ikke her.

I en sådan ny struktur vil det ikke laengere vaere hensigtsmaessigt at have to forskellige nationale myndigheder på regeringsniveau.

Der skal samtaenkes, der skal udarbejdes en samlet strategi for både sundhed, pleje og omsorg.

Sundhedsministeriet, AEldreministeriet og Socialministeriet skal samles i et velfaerdsministerium. Det vil sikre et helhedssyn med fokus på både forebyggelse, pleje og helbredelse. Hospitaler, praktiserende laeger, plejeinstitutioner og hjemmepleje skal sammentaenkes på alle niveauer.

Allerede i dag er der indført ordninger om plejehjemslaeger. Og i Silkeborg samkøres hjemmeplejen med de medicinske afdelinger, så der er gode konkrete erfaringer at traekke på.

Men inden alt dette er kommet på plads, må regeringen supplere med en akutplan som en overgang til den nye struktur. En plan, hvor der skaffes arbejdskraft i ind- og udland, hvor der gives støtte til etablering af langt flere faste teams i plejeområdet, og hvor der stimuleres til helt taet samarbejde mellem kommuner og regioner om patienterne.

Enhver strategi kraever sine ressourcer, ellers skal man ikke gå i gang. Vi vurderer, at det kun vil kraeve en andel af de mange milliarder, som aeldre og seniorer hver dag bidrager med til faellesskabet gennem senere tilbagetraekning.

Når opgaven er klaret tilfredsstillende, og vi står tilbage med den gode løsning, skal vi ikke bare laene os tilbage og bryste os af, at vi er blevet verdens bedste land at leve i som senior og som aeldre patient. På det tidspunkt skal vi levere ”den danske aeldremodel” videre til hele verden: Private firmaer skal levere modellen videre som systemeksport, og politikerne skal påvirke velfaerden i EU og resten af verden ved at fortaelle om ”den danske aeldremodel”.

Henvendelser om navnenyheder til navne@jp.dk

Henvendelser om dødsannoncer og mindeord på hverdage til annonce@jp.dk eller tlf. 87 38 35 35.