Prisen for dansk EUmedlemskab vil stige
Danskerne skal forberede sig på, at det bliver dyrere at vaere med i EU, lyder det fra flere partier i Folketinget. Efter 15 års tilløb går de i gang med at forhandle en ny europapolitisk aftale.
Først gjaldt det forsvaret. Nu gaelder det EU. Efter Ruslands angreb på Ukraine er flere partier i Folketinget parate til at lade udgifterne til EU stige. Det handler om at få råd til at optage Ukraine og andre udsatte lande i EU.
»Sikkerhed koster,« lyder det fra Morten Løkkegaard (V), medlem af EU-parlamentet.
Som første parti laegger Venstre nu sine krav frem til den europapolitiske aftale, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil forhandle i det tidlige efterår. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er forventningen, at de kan afsluttes inden årets udgang.
Venstres hovedkrav er, at Danmark skal arbejde for reformer i EU: Flere beslutninger skal traeffes med flertalsafgørelser, EU-kommissionen skal udstyres med ”superkommissaerer”, der skal fungere som et hurtigtarbejdende forretningsudvalg, og Danmark må indstille sig på, at medlemskabet bliver dyrere end de ca. 7,88 mia. kr., som det ifølge Finansministeriet netto kostede om året i 2021-22. Det svarer til ca. 1.320 kr. per indbygger i Danmark. EU’s samlede budget er ifølge Folketingets EU-oplysning på 186 mia. euro.
»Vi bliver nødt til at kigge på den samlede maengde penge, som er til rådighed, og hvordan den fordeles. Det her kommer til at koste. Bidraget for alle EU-medlemmer kommer til at blive større. Vi bliver simpelt hen nødt til at have et budget, som modsvarer den udvidelse, som vi står over for,« siger Morten Løkkegaard.
Efter Ruslands angreb blev Ukraine juni 2022 ophøjet til kandidatland og har fået stillet et EU-medlemskab i sigte. Morten Løkkegaard konstaterer, at Ukraine på flere måder vil fylde i EU. Landet vil vaere det femtestørste, men også et af de fattigste, og som han formulerer det, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilke udfordringer det vil give, når der laegges beslag på landbrugs- og regionalstøtten, som allerede nu udgør over halvdelen af EU’s budget.
Tyskland i front for flertalsafstemninger
Før sommerferien pegede Lars Løkke Rasmussen i et interview med Jyllands-Posten på samme problemstilling:
»Der kommer et kaempe traek på kasserne. Man kan ikke eksludere, at det også handler om at udvide budgettet,« lød det fra udenrigsministeren, som gjorde det klart, at EUudvidelsen er en generationsopgave, og at den kommer med en pris.
Hos De Radikale fastslår EU-ordfører Christian Friis Bach, at »vi er ikke bange for at tale om, at det her koster«.
Prisen for at udvide EU med Ukraine og op mod ni øvrige lande, hvoraf flere laenge har siddet i ventevaerelset, kan ikke kun opgøres i kroner og ører.
Også når det gaelder indflydelse, kan facit komme til at se anderledes ud for Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt flere beslutninger skal traeffes med flertal, står højt på dagsordenen. For nylig skrev Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, sammen med udenrigsministrene fra Belgien, Luxembourg, Holland, Rumaenien, Slovenien og Spanien en kronik i Politico, hvori de argumenterer for, at flere afgørelser i EU skal traeffes med flertal.
De syv udenrigsministre henviser til, at EU efter Ruslands angreb på Ukraine har bevist, at man kan stå sammen og handle sammen, og at det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Derfor vil de arbejde for, at beslutninger under EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik i højere grad traeffes med kvalificeret flertal.
Den vej vil Venstre gerne begive sig ud af: »Hvordan fungerer en klub, der pludselig bliver på 35 medlemmer, og som jo på alle følsomme områder er styret af vetoret, som af mange grunde har gjort samarbejdet paent besvaerligt?« spørger Morten Løkkegaard og understreger, at det bliver et centralt krav fra
Venstre, at Danmark skal arbejde for reformer af EU.
»Vi forestiller os udvidet brug af flertalsafgørelser på udvalgte områder,« siger han og udelukker ikke, at det også kan ske på det følsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske område:
»Det handler jo ikke om, at Bruxelles skal kunne bestemme, hvornår vi går i krig eller sådan noget. Men for eksempel, når det handler om sanktioner. Det handler om at få den her union til at fungere, også med 35 medlemmer. Det er vi nødt til at diskutere. På grund af vores sikkerhed,« siger han og peger på et andet område, som Venstre vil insistere på, at Danmark skal arbejde for: Der skal i EU stadfaestes et noget-for-noget-princip. Hvis man ikke lever op til reglerne eller undlader at implementere de direktiver, som er vedtaget, så skal der lukkes for pengekassen.
»Hovedbudskabet er: Hvis du ikke lever op til reglerne i Det Indre Marked, og det vil helt konkret sige implementering, så skal du ikke have penge,« siger Morten Løkkegaard og forklarer uddybende, at lige praecis det punkt er vigtigt, hvis danskerne skal sluge, at EU udvikles på en måde, som matematisk set kan give Danmark mindre indflydelse.
»Den store mentale øvelse er at få danskerne til at indse, at sikkerhed koster, altså at der er en politisk pris at betale for sammenholdet,« siger han.
Den store mentale øvelse er at få danskerne til at indse, at sikkerhed koster, altså at der er en politisk pris at betale for sammenholdet. MORTEN LØKKEGAARD (V), MEDLEM AF EU-PARLAMENTET.
Superkommissaerer som direktion
For også på et tredje område vil Venstre aendre EU i en retning, som ikke nødvendigvis kan blive til et lille lands fordel: Partiet vil indføre ”superkommissaerer”, et slags forretningsudvalg i EU-Kommissionen.
»En direktion eller lederskab, som har forpligtelsen til at kigge horisontalt på de store problemstillinger,« forklarer Morten Løkkegaard.
Alt kan ifølge Løkkegaard lade sig gøre inden for den nuvaerende EU-traktat. Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt, at regeringens hegnspael er, at der ikke skal laves en ny EU-traktat.
Løkkegaard konstaterer med tilfredshed, at alle tanker om en ny EU-traktat er pillet ud af kronikken fra de syv udenrigsministre, som alle har siddet i en tysk ledet arbejdsgruppe, der har set på, hvordan beslutningskraften i EU kan styrkes. Gruppen blev nedsat i maj, og Lars Løkke Rasmussen har siddet med som observatør.
Fra det andet store traditionelt toneangivende EU-land Frankrig har det for nylig i en kommentar til dagbladet Financial Times lydt, at Frankrig er åben over for at reformere EU. En af kongstankerne er, at der kan vaere forskellige grader af medlemskab:
»Hvis nogle lande ikke vil praecis det
samme, hvad skal vi så stille op med det?« spørger Frankrigs europaminister, Laurence Boone.
Spørgsmålet er ikke, om EU forandres, men hvordan. Flere partier peger på, at Danmark skal vaere i offensiven frem for at vente på, hvad de andre EU-lande finder ud af. I mange år har det nemlig knebet med at nå til enighed om en fremadrettet dansk EU-politik. Seneste Europaaftale er fra 2008. Skiftende regeringer har bebudet, at den skulle fornys, men adskillige tilløb er løbet ud i sandet, indtil de ramte muren i 2015, da den aftale, som et flertal i Folketinget (S, R, SF, V og K) året inden havde indgået om at afskaffe retsforbeholdet, blev underkendt af vaelgerne.
Det betyder, at Danmark stadig står uden for retssamarbejdet, herunder samarbejder om asylsøgere og illegale migranter. At få lavet om på det vil vaere et af De Radikales hovedkrav i de kommende forhandlinger, oplyser Christian Friis Bach. Ifølge det europapolitiske valgprogram, som De Radikale går til valg på, når der er valg til EU-parlamentet i 2024, skal arbejdet med at styrke EU’s ydre graenser gå hånd i hånd med en faelles europaeisk fordelingsmekanisme af asylsøgere.
Christian Friis Bach er på linje med Venstre, når det gaelder om at åbne for flere flertalsafgørelser. De Radikale mener, at »EU skal arbejde for større fleksibilitet i udenrigspolitikken ved at se på, hvornår og hvordan vetoretten kan begraenses«. Også noget-for-noget-princippet er radikal politik, men Christian Friis Bach er ikke enig med Lars Løkke Rasmussen, som har sagt, at barren for optagelse i EU ikke skal saettes ned. I hvert fald ikke, når det gaelder Ukraine:
»Når man har lidt så meget, må man kigge på en mere fleksibel tilgang og en laengere overgangsperiode. Vi taler om et land, der er smadret af en krig, og der skal EU kende sin besøgelsestid,« siger han.
Ifølge de radikales valgprogram skal også Moldova og Georgien gradvist indsluses i EU.
Forlig eller fornyelse
Europaaftalen i 2008 blev indgået som et forlig mellem Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Ny Alliance, som nu hedder Liberal Alliance. Lars Løkke Rasmussen har for nylig skrevet til Folketinget
og gjort det klar, at LA stadig betragtes som en del af forligskredsen. Den europapolitiske aftale kan kun aendres, hvis der er enighed blandt aftalens parter, og det vil LA bruge til at bide sig fast. Fra LA’s EU-ordfører, Alexander Ryle, lyder det, at partiet ikke vi acceptere, hvis regeringen laegger op til, at der skal laves en helt ny europapolitisk aftale.
»Vi var med i 2008 og regner med, at det kører videre som forlig,« siger Alexander Ryle, som ikke vil udvide budgettet:
»Det er jeg meget skeptisk over for. Der er jo allerede en del penge at rykke rundt med i EU-budgettet,« siger Alexander Ryle.
LA ser gerne, at flere lande optages i EU, men er med Alexander Ryles ord »ambivalent over for flere flertalsafgørelser«.
»Jeg kan godt se, at EU risikerer at blive handlingslammet, men omvendt er det ikke godt for et lille land som Danmark,« siger han og tilføjer, at EU skal gentaenkes, og at det kan ske ved at indrette EU i flere niveauer:
»Man kan godt have Det Indre Marked som kernen, uden at man skal lave alt muligt sammen. Vi skal i Danmark kunne holdes ude af det, som vi ikke vil vaere med i,« siger han og peger på social- og arbejdsmarkedspolitik som områder, hvor Danmark ikke skal vaere med, mens udenrigs- og sikkerhedspolitik figurerer over områder, hvor Danmark skal vaere med.
»Vi kan se en fordel i, at Europa mander sig op og tager en større rolle i verden,« siger Alexander Ryle, som vil gå til forhandlingerne med et staerkt fokus på Det Indre Marked og frihandel frem for statsstøtte.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra S og SF. Fra et af de partier, som ikke er med i den gamle aftale, er der en klar forventning om at få en invitation. Danmarksdemokraternes EU-ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, siger, at han går ud fra, at den indløber, og at DD vil traekke Danmarks EU-politik i en helt anden retning. Tanken om flere flertalsafgørelser afvises bestemt, fordi det vil svaekke nationalstaten. Danmarksdemokraterne mener, at det er nødvendigt at reformere EU, før nye lande kan lukkes ind.
»Med det EU, som vi har nu, kan vi ikke lukke op for flere lande,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.