»Det er vigtigt nogle gange at få vist, hvor min graense går«

Jyllands-Posten opsøgte gerningsstedet for Dennis Knudsens vrede for at spørge de danskere, der holdt i kø til Molslinjens faerge i Aarhus, hvornår de sidste gang blev vrede – og hvad der så skete?

Noget kan tyde på, at danskerne har ret staerk selvkontrol – eller at vrede ikke er noget, vi har lyst til at tale om med fremmede.

I køen i Aarhus til Molslinjens faerge holder der denne sensommereftermiddag i hvert fald ikke nogen, der fortaeller om vrede i den kaliber, som kendisfrisøren Dennis Knudsen udviste samme sted for nylig.

Der er f.eks. Frits Schmidt Rasmussen fra Silkeborg. Han peger på sin kone, Dorthe Nygaard Rasmussen, da han hører, at spørgsmålene handler om vrede. Han selv vender vreden indad, forklarer han – og så kommer den ud som haevn nogle dage senere. Modsat beskriver Dorthe Nygaard Rasmussen sig selv som en af de mere temperamentsfulde vestjyder – for hun kan godt blive virkelig vred.

»Det er vigtigt nogle gange at få vist, hvor min graense går,« siger hun – og taenker sig lidt om.

»Jeg tror, at jeg har lettere ved at tilgive – og lade vaere med at blive vred, hvis det er nogen, der ikke kender mig, der går over min graense. Hvis det er nogen taet på, der ved, hvad de gør, er det anderledes. Så kan jeg blive vred,« siger Dorthe Nygaard Rasmussen,

Dorthe Nygaard Rasmussen kalder sig selv for en af de mere temperamentsfulde vestjyder. For hun kan godt blive vred – oftest på mennesker, som hun kender godt.

som forklarer, at det bl.a. kan ramme deres voksne børn.

Men det betyder, at hun altid viser vreden.

»Sidste gang jeg blev meget vred, var på min datter. Hun er gravid og lagde hånden på sin mave i en diskussion og sagde til mig, at jeg skulle passe på med, hvad jeg sagde. Jeg opfattede det som en trussel – og jeg blev meget vred. Men jeg sagde ikke noget til hende den dag, fordi jeg ikke ville stresse hende.«

Passivt aggressive

I raekken af biler ved siden af sidder søskendeparret Katharina og Noah Langhoff fra Djursland, som fortaeller, at deres foraeldre naermest aldrig har råbt eller blevet vrede – og det gør de to søskende så heller ikke.

»Der er vel to slags vrede. Vrede i det offentlige rum, f.eks. når jeg står i en kø med 600 andre mennesker lørdag aften for at komme hjem fra Smukfest. Og så er der vrede mod venner og familie, og den stikker lidt dybere,« siger Katharina Langhoff.

Den sidste slags vrede kom f.eks. frem, da familien for nylig var på Faerøerne.

»Noah ville sove på sofaen i stuen, hvor resten af familien så ikke kunne vaere om aftenen. Da blev jeg vred på dig – jeg råbte ikke, men jeg sagde til dig, at jeg var vred, gjorde jeg ikke?«

Noah Langhoff nikker.

»Vi er nok mest passivt aggressive i vores familie.«

Lidt laengere fremme i køen holder Jørn Møller Andersen, som fortaeller, at han for det meste bliver vred på sig selv og faktisk efterhånden aldrig på sin kone, Vibeke Lehn, der sidder ved siden af i bilen. De ser på hinanden, da de naesten synkront fortaeller, at det nok er sådan, det er, når man har vaeret gift i godt og vel 50 år. De vil sige, at de bliver irriterede på hinanden, men ikke vrede.

»Når det gaelder mennesker, er min lunte lang, jeg kommer tit frem til, at det ikke kan betale sig at blive vred. Jeg bliver det i hvert fald ikke,« siger han og fortsaetter:

»Men jeg har faktisk en ret kort lunte, når det handler om mig selv. Jeg braekkede for nylig en golfkølle, fordi den blev ved med at slå skaevt. Da jeg samlede den op på vej tilbage, blev jeg virkelig vred på mig selv over, at jeg havde gjort det.«

Jeg tror, at jeg har lettere ved at tilgive – og lade vaere med at blive vred, hvis det er nogen, der ikke kender mig, der går over min graense. DORTHE NYGAARD RASMUSSEN

AEgteparret Jørn Møller Andersen og Vibeke Lehn bliver ikke laengere vrede på hinanden. De har vaeret gift i mere end 50 år.

MIN STØRSTE FORTRYDELSE

Spol tiden tilbage, og forestil dig, hvordan dit liv ville have vaeret, hvis du kunne gøre tingene om.

En fortrydelse kan bruges til at bebrejde sig selv. Eller til at blive klog, klogere og bagklog.

Fortidens synder og fejl rummer både gnavende følelser af dårlig samvittighed og muligheden for at sige undskyld.

I en sommerserie interviewer Jyllands-Posten en raekke politikere om deres livs største fortrydelse.

I denne artikel er det formanden for De Radikale,

Martin Lidegaard, 56 år.