»Det er vigtigt for mig, at der er tid til at kunne reflektere, hvis vi har haft et hårdt fødselsforløb«

JOHANNA SOLVANG, 26 år, har vaeret jordemoder i halvandet år og er netop vendt tilbage til fødegangen på Sygehus Lillebaelt efter 11 måneders barsel.

Hvordan oplever du travlheden på din arbejdsplads?

»Det svinger meget, men det er blevet bedre, siden jeg begyndte på afdelingen. Dengang var der ofte huller i vagtskemaet, og det gav mig ondt i maven, for jeg vidste, at når vi ikke var nok på vagt, skulle jeg passe flere fødende på én gang. Den situation står i kontrast til det, vi fik at vide, da vi blev uddannet. Vores underviser sagde, at vi som jordemødre skulle vaere som masten på et skib. Uanset hvor meget det stormer, hvor mange bølger der er, skal vi stå fast og vaere den staerke, der fører båden sikkert i havn. Vi skal vaere den, som den fødende kan støtte sig til. Men når bølgerne går højt, får det masten til at rokke. Jeg kan godt vaere bekymret for, hvor meget, der skal til, før den knaekker.«

Hvad gør det ved din faglighed, når du har travlt?

»Det bliver svaerere at stå fast, og jeg kan komme til at glemme. Ikke noget akut eller farligt – det kan vaere små ting som at måle blodtryk, men det er frustrerende, for hvad nu, hvis det betyder, at der sker noget med den fødende? Jeg er uddannet til at vaere masten på skibet, og det kan jeg også godt vaere, hvis rammerne er til det. Men når ikke de er, begynder jeg at saette spørgsmålstegn ved min eksistens som jordemoder. Jeg er bange for, at jeg ikke kan vaere i faget mere, hvis travlheden tiltager.«

Der har altid vaeret fødende. Hvad har aendret sig, siden der angiveligt er blevet mere travlt?

»Jeg har talt meget med mine aeldre kolleger om dette. Fødslerne er blevet mere komplicerede, fordi vi gør dem mere komplicerede. Der vil altid vaere nogen, der dør af uvisse årsager, men det er ikke acceptabelt i dag. Det var det nok heller ikke for 30 år siden, men det var mere normalt dengang. Den forandring betyder, at vi i dag har flere igangsaettelser, fordi vi vil undgå, at børnene dør i mors mave, men risikoen for, at børnene dør i maven, er faktisk minimal, så vi overbehandler derfor rigtig mange kvinder.«

Hvornår hørte du om haendelsen på Hvidovre Hospital, hvor et barn mistede livet – angiveligt på grund af travlhed på fødegangen?

»Vi talte om det på en nattevagt, og så holdt jeg ind til siden, da jeg kørte hjem tidligt om morgenen. Efter at have laest det graed jeg resten af vejen. Det kunne lige så godt have vaeret mig, der stod i den situation. Jeg er overbevist om, at mine kolleger på Hvidovre Hospital gjorde, hvad de kunne.«

Hvad gør du selv for at mindske din travlhed?

»Vi kan ikke få kvinderne til at føde hurtigt. Men vi spiser, hvis der er tid, holder pause, hvis der er tid. Det kan vaere svaert at forlade en stue, men vi er blevet bedre til at prioritere at få spist og få vaeske i løbet af en vagt.«

Kan du fortsat stå inde for dit fag, hvis travlheden bliver et vilkår?

Jeg er bange for forråelsen – at blive rå i sin måde at vaere på for at kunne holde det hele ud. Sådan vil jeg ikke ende. JOHANNA SOLVANG, JORDEMODER.

»Hvis vi en dag får lige så travlt, som jeg kan høre, at de har i hovedstadsområdet, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne stå inde for det. Det er vigtigt for mig, at der er tid til at kunne reflektere, hvis vi har haft et hårdt fødselsforløb. Jeg er bange for forråelsen – at blive rå i sin måde at vaere på for at kunne holde det hele ud. Sådan vil jeg ikke ende.«

Hvad skal der til for at mindske travlheden generelt på fødegangen?

»Mange mener, at der bare skal uddannes flere jordemødre, men det, tror jeg, er ikke nødvendigvis løsningen. Undersøgelser viser, at hver tredje ikke laengere arbejder på fødegangen efter tre år, og så nytter det jo ikke at uddanne flere, når de ikke fastholdes i faget. Diskussionen om jordemødre og sygeplejerskers arbejdsvilkår bliver som regel også en diskussion om løn. Det gør mig frustreret, fordi flere penge til mig ikke løser problemet med den travlhed, jeg møder.«