Min luftpudebåd er fyldt med ål
Ungarn er et historisk vinland, der har oplevet modgang fra både muslimer og kommunister; nu er landet hastigt på vej tilbage på vinens verdensscene.
Jeg taler ikke ungarsk, og jeg forstår det heller ikke. Ikke et ord.
Mens jeg sad og stirrede på etiketterne på flaskerne til ugens smagning, kom jeg til at taenke på den legendariske Monty Pythonsketch (ved det godt, okay, boomer!) med en ungarsk turist, der har fået fat i en falsk ordbog. »Min luftpudebåd er fyldt med ål,« siger han til tobakshandleren, og jeg frygter lidt at have skrevet noget tilsvarende, så ungarsktalende må på forhånd baere over med min vankundighed. Jeg forstår ikke et ord, så jeg naegter at købe en ridset tobakshandler.
På min tur til Ungarn talte vi da heller ikke andet end engelsk, for det var Vega Sicilia, det navnkundige spanske vinhus, der havde inviteret os til Ungarn for at se naermere på deres ambitiøse ungarske projekt Oremus.
Mange fjender
Ungarn er et land, der har haft sine fjender gennem årene, og det har sat sig i en betydelig historisk bevidsthed. Byen Budapest kan sine steder baere en aura af Europa, fra før skuddene faldt i Sarajevo, men den moderne, grumme historie med den brutale sovjetrussiske nedkaempning af oprøret i 1956 er meget naervaerende mange steder i hovedstaden, hvor man finder statuer af Ronald Reagan og George Bush.
Kommunisterne havde deres eget forhold til vin; det skulle vaere rigeligt og billigt. Ikke snoppet, som danskerne siger på Facebook nu om dage.
Så da Oremus-folkene skulle i gang med at genopbygge og genfinde fordums storhed, måtte de meget bevidst undgå de vinstokke, der var stjerner under kommunismen. Kommunisterne foretrak de hårdtarbejdende og højtydende kloner fremfor bourgeois-stokkene, de mere dovent anlagte, som ikke leverede så meget, men til gengaeld den ypperste kvalitet. Arbejderne i kommunismens vingård var forsynet med numre og tal, og x11 og x15 var (hvis jeg husker ret) det gamle styres yndlingskloner.
Omvendelse af kritikerne
Men nu skulle kriterierne vendes om, hvis man ville finde den kvalitet, der har gjort ungarske vine berømte. Vores vaert fortaeller historien kort efter at have oplyst, at vi befinder os 100 km fra graensen til Ukraine, hvad der et øjeblik får stilheden til at saenke sig. Så taet er det på, krigen og historien; alvoren, om man vil.
Berømte er de ungarske vine, historisk set. Der søde ungarske vine menes at vaere blandt de første i historien, der blev klassificeret; fakta fortaber sig en anelse. I Gogols ”Døde sjaele” drikker de sig fulde i ungarsk vin (og i meget andet, det er en russisk roman), og ikke
FÅ VIN I ØRERNE
Lyt til podcasten ”Hvad drikker Lillelund?” på www.jp.dk/podcast mindst de søde vine har en plads ved verdenshistoriens vinøse højbord som noget af det ypperste, der frembringes. Og det er det også.
Og ja, der fremstille også masser af rødvin i Ungarn, ikke mindst den berømte tyreblod Bikavér, som er en officiel, om end løseligt defineret druesammensaetning, der ikke er identisk med den okseblod, Irma solgte engang; den kom for en stor del fra Bulgarien. Tyreblodet derimod fik sit navn, fordi de muslimske erobrere så kunne drikke det, det lød lidt mere halal.
Druer ramt af aedel råd
Det siger myten, og dem er der mange af her. Historien er levende, og Oremus har naturligvis bevaret de traebeholdere, Puttonyos, man i gamle dage brugte til at samle druer ramt af aedel råd. Fadene (omregnet til mere kliniske mål) fungerer den i dag i dag som mål for sødmen i en Tokaj Aszú, hvor sødmegraden typisk varierer mellem tre og seks puttonyos med eccenzia som den ultimative kategori, ren aedel råd, meget kostbar vin, der traditionelt indtages med ske og i øvrigt også historisk har vaeret brugt som medicin. I tekstur kan det minde om amerikansk olie, men det smager en hel del bedre.
Jyllands-Posten var inviteret til Ungarn af Vega Sicilia.