Kriserne kradser, og råddenskaben ulmer
Man kan ikke skue hunden på hårene i fjerde saeson af ”Babylon Berlin”, der fortsat er et uhørt velsmurt tv-drama.
DRAMA
USA, 2023
Skaber: Tom Tykwer, Henk Handloegten og Achim von Borries
Vises på DR og kan streames på DRTV 12 afsnit a ca. 45 minutters varighed
Igennem årtusinder har oldtidsbyen Babylon symboliseret menneskets hovmod og fald. Menneskets manglende ydmyghed og ulydighed mod Guds vilje er koncentreret i myten om Babelstårnet, som menneskene lod bygge, trods formaninger fra Gud, i et forsøg på at nå op til himlen. Straffen blev som bekendt, at Gud splittede menneskeheden i flere forskellige folkeslag og sprog, så menneskene blev distanceret fra hinanden.
At netop Babylon er den definerende betegnelse i tv-succesen ”Babylon Berlin”, er således alt andet end tilfaeldigt, for den populaere tyske serie, der nu er nået til sin fjerde saeson, handler netop om splittede folk, manglende forståelse, råddenskab og arrogance, og i haenderne på serieskaberne Tom Tykwer, Henk Handloegten og Achim von Borries, der har konceptueret hele serien, er forfaldsaestetikken storslået og lige så brutal, som den er smuk.
Fjerde saeson begynder nytårsaften 1930. 1931 banker på døren, og det samme gør den stadig spirende nationalsocialistiske bevaegelse, mens efterdønningerne fra Depressionen endnu ikke har lagt sig.
Den dekadente hovedstad
De rige bliver rigere, og de fattige fattigere i den lige dele dekadente og usle tyske hovedstad, hvor spaendingerne er trukket helt ud. Denne nytårsaften kommer vi til drømmende overklassefest hos den hovedrige Alfred Nyssen (Lars Eidinger), der fantaserer om at lancere en raket, der kan gøre ham til den første mand på Månen, og som i den grad ikke behager sin mor ved at give sin kaereste en overvaeldende stor juvelbesat halskaede.
Vi kommer også med den såkaldte ”stormagasinbande” på rov i et indkøbscenter, der tilbyder sjaelden luksus til de fattige forbrydere, for hvem butikkernes ødselhed aldrig kommer inden for raekkevidde.
Mens den stiliserede introsekvens mimer aestetikken fra Fritz Langs ekspressionistiske mestervaerk ”Metropolis” (1927), vaekker saesonens plottråde staerke løfter om, at fjerde tur til ”Babylon Berlin” bestemt ikke kommer til at skuffe. For Tykwer og Co. holder skruen lige i vandet og gør, hvad de har gjort så forbilledligt gennem de tre første saesoner. Nemlig at kombinere historisk realisme og lydefri dialoger med et åbenlyst filmisk formsprog og en iscenesaettelse, der insisterer på at vaere kunst.
Et skrattende forhold
I centrum står atter den unge Charlotte Ritter (Liv Lisa Fries), der endelig er kommet ind i varmen hos politistyrken. Hun må stadig kaempe med og mod sit køn og finde sig i at blive alfabetiseret efter sit fornavn, mens hendes mandlige kolleger systematiseres pr. efternavn, men Die Lotte er ligeglad.
Modsat sin søster, som vi tidligt i saesonen finder ud af er i endog store vanskeligheder, og mange andre, der er blevet knaekket af den økonomiske nedtur, så har hun et arbejde. Til at begynde med i hvert fald. Hendes forhold til Gereon Rath (Volker Bruch) halter til gengaeld, efter at Charlotte har fundet ud af, at hendes kollega og ven i ly af natten traekker i den brune naziskjorte og huserer Berlins gader med de øvrige stormtropper, der smadrer jødiske butikker og spreder frygt og baeven.
Det kan naesten ikke passe, taenker man som seer, og det gør det måske heller ikke, men som med så meget andet i ”Babylon Berlin” så er tingene ikke altid, som de syner, og heller ikke Charlotte selv kan, da hun presses til yderligheder, sige sig fri for at vaere villig til at omgå reglerne og vise sig fra sider, hun troede var laenge gemt og glemt.
Må dansen fortsaette
Det er i spindet mellem Gereon og Charlotte, at de store handlingstråde i fjerde saeson traekkes, men der er et hav af mindevaerdige enkeltstående plotlinjer, der er med til at fuldende indtrykket af endnu en noget naer perfekt saeson.
Gereon efterforsker drabet på en embedsmand med uldne forbindelser og ender til en boksekamp, hvis resultat er givet på forhånd. »Naevekamp er styrkemåling. En maskulin dans,« forklarer hans ledsager ham begejstret, mens slagene flyver, og nogenlunde samtidig ser vi Charlotte danse maratondans i et umenneskeligt antal timer for at score den store gevinst.
Det er vidunderligt at vaere tilbage i det fordaervede, forråede og fortryllende Berlin anno dazumal. Må dansen fortsaette flere saesoner endnu.
Det er vidunderligt at vaere tilbage i det fordaervede, forråede og fortryllende Berlin anno dazumal.