Er dansk sport på vej ind i en ny aera?
Som mange andre fulgte jeg undrende med, da Jonas Vingegaard under Vuelta a España i september viste, at det for ham var vigtigere at vaere noget for sin gode ven og hjaelper Sepp Kuss end selv at vinde et af verdens største cykelløb. Kort efter forbløffede Vingegaard igen, da han takkede nej til lukrative sponsorkontrakter, fordi han ikke mente, at det ville bidrage med noget meningsfuldt i hans liv.
Jonas’ handlinger efterlod en generation X’er som mig med en fornemmelse af aerefrygt og med et ønske om, at jeg selv havde modet til at saette vaerdier og meningsfuldhed før prestige og økonomi. Samtidig havde jeg svaert ved helt at forstå det.
Jonas Vingegaard er en ener. Men han er samtidig et eksempel på noget, der fylder mere og mere i talent- og elitesporten. Vi møder oftere og oftere unge, der saetter vaerdierne i førersaedet og betragter medaljer som en bonus på en spaendende rejse. Overdrevet? Måske, men ikke meget.
Den nye generation af atleter, der lige nu indtager talent- og elitemiljøerne, er en del af generation Z. Spørgsmålet er, om vi i dansk eliteidraet er klar til at tage imod dem?
Samfundet aendrer sig, og nye generationer kommer til. Det sker i sporten som i samfundet. Og det skaber en raekke spaendende udfordringer, som for eksempel når mennesker fra én generation skal forstå mennesker fra en anden.
Når ledere og traenere fra én generation skal lede og traene atleter med andre vaerdier og et andet livssyn.
er ikke en homogen gruppe, men alligevel fremstår den som en distinkt generation med unikke traek. Den er opdraget til ligevaerd. Den er vant til at blive inddraget i beslutninger hjemme i familien, i skolen og i andre sammenhaenge. Den er vant til, at dens holdninger har vaerdi. Hvad sker der, hvis den møder en traener, der udstråler, at han eller hun ved bedst, og at atleterne bare skal finde deres plads i geleddet?
Det er ikke, fordi de unge ikke er ambitiøse. De vil rigtig gerne vinde. Men vi ser i højere og højere grad, at resultater og medaljer ikke kan stå alene som drivkraft for de unge atleter fra generation Z. De ønsker, at hele rejsen skal vaere spaendende og meningsfuld. De ønsker at udvikle sig, ikke bare som atleter, men som mennesker. De accepterer ikke at vaere et redskab for traenerens, forbundets eller klubbens mål. Og de står af, hvis de bliver mødt med en fortaelling om, at de skal ofre alt for muligheden for at vinde en medalje.
Generation Z
har i ”Gen Z og Millenial Survey 2023” kigget naermere på, hvilke karakteristika der kendetegner generation Z. Det står klart, at høj løn og prestige ikke laengere er en primaer kilde til motivation. Generation
Deloitte
Z ønsker et liv i rimelig balance. Og den ønsker ledere, der er optaget af trivsel. Hvad sker der, hvis den mødes af en kultur, hvor der aldrig er plads til genopladning og ferie, og hvor man aldrig taler om andet end sport og resultater?
De unge atleter er en del af en generation, som er optaget af og saetter stor pris på baeredygtighed. De vil opnå deres mål på en måde, der ikke overforbruger ressourcer. Det gaelder i en klimakontekst, og det gaelder i deres tilgang til de miljøer, de er en del af, og de valg, de traeffer i forhold til uddannelse, job osv.
De beundrer ikke erhvervslivets gamle alfahanner og misunder ikke deres 80 timers arbejdsuger, deres Bentley og deres tre skilsmisser. Det gider de ikke. Ifølge ovenstående survey tjekker 73 pct. af de unge i generation Z en virksomheds
politik for mental sundhed, før de søger job. Hvad sker der, hvis de i sporten bliver mødt af klassiske fortaellinger som ”the winner takes it all”, at det kraever blod, sved og tårer, og at man skal ofre alt andet, hvis man vil slå igennem som eliteatlet?
Diversitet og inklusion fylder ligeledes meget for generation Z. Der skal vaere plads til mange forskellige oplevelser og til alle slags mennesker. Hvad sker der, hvis de i sporten møder talentprogrammer, hvor de tidligt skal dedikere alt deres energi til én sport og én disciplin, og hvor spillet hele tiden handler om selektion og frasortering?
Generation Z er båret af vaerdier. Den vil gerne gøre en positiv forskel. Den forstår godt, at elitesport handler om konkurrence, men den accepterer ikke en praemis om, at man kun må have fokus på sig selv. Derfor ser vi for eksempel elitesejlere, der arrangerer Clean the beach-dagen efter et world cupstaevne, og atleter, der frivilligt står for faellestraeninger i deres barndomsklubber.
har vi netop lanceret et mentorprogram, hvor aeldre erfarne, atleter støtter unge atleter på vej frem. Her har det faktisk vaeret mindst lige så let at finde erfarne atleter, der gerne vil
I Team Danmark
vaere mentorer og give noget videre, som det har vaeret at finde unge atleter, der gerne vil have en mentor. Det er jo lige så fantastisk, som det er sigende, når etablerede verdensklasseatleter med OL- og VMmedaljer på cv’et finder det givende og meningsfuldt at vaere noget for unge atleter og at bruge tid på det i en travl hverdag med mange valg og fravalg.
Med begrebet om den flydende modernitet beskriver sociologen Bauman, hvordan de unge fødes ind i en verden uden faste strukturer og systemer. Verden ligger åben, fortaeller vi dem, og det er deres ansvar at gribe den. Det er stort ansvar. Mere end nogen tidligere generation lider generation Z af stress og af udfordringer med den mentale sundhed. Men vi tager fejl, hvis vi tror, at den er for skrøbelige til, at vi må stille krav. Tvaertimod. I denne graenseløse og usikre verden ønsker de unge faktisk rammer og autoriteter. Og vi bør involvere dem i at skabe disse rammer.
Omsat til dansk eliteidraet betyder det, at vi som traenere og ledere bør gå i dialog med de unge om, hvad der skal kendetegne det traeningsmiljø, vi sammen skal opbygge. Dernaest skal vi holde dem op på det og stille tydelige krav. Oplever de et projekt som meningsfuldt, og har de selv vaeret med til at definere rammerne, er der naesten ingen graenser for, hvor vedholdende de kan vaere.
Det stiller helt nye krav til sportens udviklingsmiljøer. Det er den største og mest spaendende udfordring, sporten står over for. I dag tager det 10 sekunder at finde en video af en verdensstjerne, der forklarer det optimale svømmetag eller den perfekte forhånd. Det aendrer fundamentalt ved traenerens rolle. Det er stadig vigtigt at vaere fagekspert, men det er ikke laengere nok. Tidens traener er en leder, der skaber miljøer, hvori de unge udvikler sig som atleter og som mennesker, og hvor de unge trives og vinder medaljer. I den raekkefølge.
I Team Danmark straeber vi efter at vaere nysgerrige sammen med forbundene. Nysgerrige på, hvordan en ny generation af atleter skal skubbe til vores daglige traeningsmiljøer, talentprogrammer, traeneruddannelser med mere.
til at vaere den arena, hvor unge mennesker laerer, at det er o.k. at fejle; at man godt kan tabe kampen uden at tabe modet; at man kan vaere konkurrenter og stadig dele viden. Igennem sporten kan de opleve, at der findes meningsfulde og baeredygtige veje til verdenseliten. Kan vi i dansk idraet realisere det, tror jeg fuldt og fast på, at danske atleter vil kunne realisere deres fulde potentiale og vinde medaljer for Danmark. Samtidig vil disse atleter gennemgå en helt unik udvikling som mennesker og efter deres sportskarrierer kunne yde et helt saerligt, vigtigt bidrag til dansk erhvervsliv og til Danmarks udvikling som samfund.
Sporten har potentiale
Vi ser i højere og højere grad, at resultater og medaljer ikke kan stå alene som drivkraft for de unge atleter fra generation Z. De ønsker, at hele rejsen skal vaere spaendende og meningsfuld.