Jyllands-Posten Søndag

Sorgen er hendes følgesvend, så hun taler om den

Naja Marie Aidt har med sit forfatters­kab vundet mange litteraere priser. Ud over at skrive gør hun folk klogere på sorg.

- /ritzau/

»Naja Marie Aidt? Er det ikke hende med ...«

Sådan lyder det fra mange, når man naevner forfatter Naja Marie Aidts navn.

Og jo, det er hende, der under ulykkelige omstaendig­heder mistede sin søn Carl i marts 2015, da han var bare 25 år.

Siden har hun skrevet bogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage Carls bog” om aftenen og natten, hvor alt blev vendt på hovedet – og om alle de naetter og dage, der siden fulgte.

Selv er hun et julemirake­l, der fylder 60 år den 24. december.

Naja Marie Aidt er født juleaftens­dag i den grønlandsk­e by Aasiaat, også kendt som Egedesmind­e. Her boede hun de første syv af sit liv, før familien rykkede tilbage til Danmark.

Kort efter blev foraeldren­e skilt, og allerede som 16-årig flyttede Aidt hjemmefra. To år senere fik hun sit første barn med musiker Martin Heurlin.

Parret satte yderligere to børn i verden, før de blev skilt i 1991.

I midten af de tre børn kom Carl, der blev født i 1989.

Siden er Naja Marie Aidt blevet gift med filmfotogr­af Eigil Bryld, med hvem hun har sønnen Zakarias.

Sorgproces­sen

Sorg er blevet Aidts varemaerke. Tilhørere flokkes om hende, når hun for eksempel besøger kirker og samtalesal­oner for at dele ud af sin egen oplevelse med sorg, samtidig med at hun tager varsomt mod andres.

»Måske kan jeg hjaelpe nogle af dem, fordi jeg er laengere fremme i sorgproces­sen. Det giver også mig noget: Der er en tilfredsst­illelse i at kunne hjaelpe andre,« sagde hun til Politiken i 2019 og fortsatte:

»Jeg ser det sådan, at jeg ved at tale om mine oplevelser giver et eller andet tilbage.«

Men det betyder noget for hende, at det foregår i samtale med andre og ikke i »ophøjet ensomhed”, som kan give en følelse af »at tjene penge på sin søns død«. Det fortalte hun i selvsamme artikel.

Selv om mange forbinder hende med ”Carls bog”, er der mange bøger forud for den bog, der har gjort Aidt til folkeeje. Hun debuterede med digtsamlin­gen ”Så laenge jeg er ung” i 1991.

Naja Marie Aidt har modtaget flere priser for sit forfatters­kab.Heriblandt kan naevnes Nordisk Råds Litteratur­pris i 2008 for novellesam­lingen ”Bavian”, Det Danske Akademis Store Pris i 2020 samt Det Svenske Akademis nordiske pris i 2022, der også kaldes ”Den lille Nobelpris”.

 ?? ?? Forfatter Naja Marie Aidt har boet i New York siden 2008. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Forfatter Naja Marie Aidt har boet i New York siden 2008. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark