Et solstrejf i en vandpyt blev afløst af sorte skyer og uvejr
Grethe og Jørgen Ingmann, der for 60 år siden var de første danske vindere af Eurovision Song Contest, regnes stadig blandt dansk underholdnings største stjerner, og skuespilleren Trine Pallesen fremstiller i disse måneder for anden gang Grethe Ingmann i
Begejstringen ville, som aftenen skred frem, ingen ende tage. Hverken blandt dele af publikum i den store sal, i baglokalet eller hjemme hos de tusindvis af danske familier, der sad klistret til den lille sort-hvid-skaerm på de dengang klodsede tv-apparater.
Pludselig aendrede det hele sig, og glaeden blev afløst af dyb skuffelse.
Men kun i nogle få – men meget lange – minutter.
Dramaet fandt sted hen mod slutningen af den ottende udgave af den populaere Eurovision Song Contest, der i BBC Television Centre i Wood Lane i London blev afviklet lørdag den 23. marts 1963 – dagen efter at The Beatles udsendte bandets debutalbum, ”Please Please Me”.
Danmark var repraesenteret af aegteparret Grethe og Jørgen Ingmann, der fremførte ”Dansevise” med musik af Otto Francker og tekst af Sejr Volmer Sørensen.
Da den norske jury skulle afgive sin stemmer, begik dens formand en formel fejl, hvorfor aftenens vaert, Katie Boyle, bad ham oplaese stemmerne igen. Det kunne han tilsyneladende ikke finde ud af, hvorfor vaerten – for ikke at forsinke showet – bad Norge om at vente til sidst med at afgive stemmer.
Inden Katie Boyle atter fik kontakt med den norske jury, lå Schweiz med 39 stemmer i front, og Danmark var nummer to med 38 stemmer. Tillagt de norske stemmer ville alpelandet stadig have vundet knebent over Danmark. Men da vaerten kom igennem til Norge, havde juryen haevet stemmerne på Danmark fra to til fire, og det betød, at Grethe og Jørgen Ingmann blev kåret som vindere af Eurovision Song Contest.
Den norske jurys aendring i antallet af point til Danmark udløste voldsomme protester og hård kritik, og der er den dag i dag stadig nogle, der mener, at Norge snød for at støtte Danmark.
”Dansevise” er en af de bedste
”Dansevise” var kommet for at blive, og den betegnes stadig af mange i både ind- og udland som den bedste grandprixvinder i alle tider. Samtidig regnes den for en af de største evergreens i dansk musikhistorie, og i 2006 blev den en del af den danske kulturkanon.
Sangen haenger stadig så godt fast, at mange er helt med, når Grethe Ingmann oplader sin karakteristiske stemme efter gemalens indledning:
”Et solstrejf i en vandpyt/ et lille kindkys af en vind.”
Parret blev intet mindre end en folkelig institution og blev hyldet for både talent, flid og naerheden til sit store, trofaste publikum.
Aktuelt har parret fået nyt liv i skuespilleren Trine Pallesens forestilling ”Ta’ mig som jeg er”, der med fokus på Grethe Ingmann i oktober 2022 havde premiere i Holbaek. Nu drager forestillingen ud på endnu en laengere landsturné, der indledes i Kulturhuset Viften i Rødovre den 15. januar og slutter i Glassalen i Tivoli den 18. april.
I 2023 var forestillingen nomineret til en Reumert-pris i kategorien årets musical/musikteater.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Trine Pallesen giver den som Grethe Ingmann, idet hun allerede i 2010 var midtpunkt i forestillingen ”Et solstrejf i en vandpyt”, der med stor succes blev opført i Tivoli i København.
»Det har hele tiden ligget og rumlet i mig, at jeg gerne ville lave noget mere, men jeg kendte ikke rigtig formen,« siger Trine Pallesen til Jyllands-Posten og tilføjer, at det hele faldt på plads, da hun begyndte at forstå det at blive aeldre i underholdningsbranchen.
Fra violin til guitar
Jørgen Ingmann kom til verden søndag den 26. april 1925 i en lejlighed på Nørrebro og voksede siden op i Bellahøj.
Kraftigt ansporet af sin hjemmegående musikalske mor begyndte han allerede som niårig at modtage violinundervisning i skolen, og det blev den direkte vej til guitaren. Sin første guitar købte han som 16-årig og blev mere og mere grebet af tidens toner med vaegten lagt på jazz.
Han udviklede en unik teknik og begyndte at optraede på Københavns spillesteder. Som karrieren skred frem, laerte han flere og flere af tidens største musiknavne at kende. Hans håndtering af guitarens seks strenge og den specielle lyd, han skabte, vakte så stor respekt og beundring, at han gradvist blev en stadig mere vaesentlig del af den danske musikscene.
Jørgen Ingmann mødte i 1955 første gang den 13 år yngre sanger Grethe Clemmensen ved en privat fest, og de faldt pladask for hinanden. Så meget, at de året efter flyttede sammen i en lejlighed på Rebildvej i Vanløse og den 17. december 1956 giftede sig i Filipskirken på Amager.
Fra syerske til stjerne
Grethe Clemmensen blev født fredag den 17. juni 1938. Da hun var blot tre år gammel, blev foraeldrene skilt, og hun voksede op i en lille tovaerelses lejlighed på Amager sammen med sin mor og tre søstre.
Allerede som 14-årig sluttede hendes skolegang, og hun kom i laere som syerske i Silkehuset på Amagertorv. Men det var ikke lige hende, og det endte med, at hun droppede nål og tråd og i stedet kastede sig over det, der betød allermest for hende: sangen.
Det viste sig hurtigt, at hun have en speciel sangstemme, og allerede da hun den 31. juli 1954 – som en del af Malihini Hawaiians – scenedebuterede, bjergtog hun publikum med sin saerlige stemme og indlevelse i sangene. Senere blev hun bl.a. en del af Jørn Grauengaards Trio, da denne spillede fast på danserestauranten Giraffen, som lå på Vesterbro.
No bullshit ...
Om Grethe Ingmann som person siger Trine Pallesen:
»Der var noget no bullshit over hende. Jeg kendte hende desvaerre ikke selv, men jeg har lyttet mig frem til, at hun var meget direkte og aerlig. Hun grinede lidt for højt og drak lidt for meget. Hun var et levemenneske, der indimellem ikke taenkte sig godt nok om. Af og til gik det hele lidt for hurtigt.«
»Hun var også et meget følsomt menneske, og hun havde ikke ligefrem det letteste liv. Jeg tror ikke, at hun var typen, der taenkte sig så meget om, inden hun handlede.«
Grethe og Jørgen Ingmann blev meget hurtigt et stort og efterspurgt navn i både ind- og udland, og deres helt specielle stil begejstrede i både musikbranchen og blandt publikum.
Blandt deres mange sange har Trine Pallesen disse bud på duoens bedste:
»Jeg er vild med ”Livets sang” fra 1957. Det er en sindssygt smuk sang, og så synes jeg, at Bent Fabricius-Bjerres ”Kaerlighed” er en fantastisk sang.«
Hun fremhaever også ”Eventyr”, der var Grethe Ingmanns grandprixsang i 1978.
»En virkelig smuk tekst, og så synger hun røven ud af bukserne,« lyder det fra Trine Pallesen.
Ud over Trine Pallesens favoritter begejstrede duoen nationen med sange som ”Dansevise” og før den ”Slentre Gennem Regn”. I de følgende år udgav parret blandt mange an
dre ”Sol Sol kom igen”, ”Sig godmorgen” og ”Forelsket i København.”
Samliv og karriere sluttede brat
Men aegteskabet mellem de to knirkede mere og mere. Den 7. januar 1976 blev de formelt skilt, og i den forbindelse røg også deres musikalske samarbejde.
Grethe Ingmann var fast besluttet på at fortsaette karrieren, og en måneds tid inden de blev skilt, udsendte hun ”Lige nu”, som var hendes første soloplade. De første år efter skilsmissen havde hun masser af jobs, og hun stillede op i det danske melodigrandprix i både 1978, 1979 og 1980, hvor hun blev henholdsvis nummer fem, to og tre.
Som årene gik, dalede interessen for Grethe Ingmann og hendes sange, og i de sidste år af karrieren optrådte hun primaert til by- og firmafester.
Som resultat af sin kunstneriske nedtur fik hun sceneskraek. Den 23. marts 1990 medvirkede hun for sidste gang på tv, og det var i TV 2’s ”Eleva2eren”. Hun blev interviewet af Isabella Miehe-Renard, og det var tydeligt, at hun havde det så dårligt, at programmet efter manges mening aldrig burde vaere lavet.
Efterfølgende gav Grethe Ingmann da også udtryk for, at hun var meget ked af sin medvirken, og sagde direkte, at hun oplevede fornedrelsen så stor, at hun aldrig ville komme over den.
Hun døde den 18. august 1990 med diagnosen leverkraeft i en alder af 52 år.
Ydmyghed og respekt
Om sit portraet af Grethe Ingmann siger Trine Pallesen blandt andet:
»Når man laver et portraet af et andet menneske, skal man gøre det med ydmyghed og respekt, og jeg har meget stor respekt for Grethe Ingmann samt hendes børn og alt det, de har vaeret igennem.«
»Jeg synes også, at man skal bruge andre menneskers erfaringer til selv at laere noget. Derfor er det vanvittig vigtigt, at vi også taler med hinanden om de ting, der er svaere, og vigtigt, at vi også fortaeller om det i film og på teater. Går vi uden om det, bliver det hele et glat billede af, at det er let at vaere menneske – og det er det jo ikke kun.«
Ramt af sceneskraek
Efter skilsmissen udtalte Jørgen Ingmann, at den havde taeret så hårdt på ham, at han nok aldrig kom over det. Et aegteskab indgået med Gitte Heide den 14. maj 1979 holdt blot i et par år. Også han blev i stigende omfang ramt af sceneskraek. I 1984 afsluttede han definitivt sin karriere, og de følgende 31 år levede han langt fra offentlighedens søgelys.
Han døde den 21. marts 2015 i sin lejlighed i Vejlesøparken i Holte. Grethe Ingmann blev begravet på Sundby Kirkegaard, og et kvart århundrede senere blev Jørgen Ingmann stedt til hvile på Søllerød Kirkegård.
Skønt det er 47 år siden, at Grethe og Jørgen Ingmanns veje skiltes, og selv om der er omkring 25 km mellem deres gravsteder, vil deres navne for altid vaere uløseligt forbundet.