Hun holder traditionerne i haevd på den bevaringsvaerdige gård i Nordsjaelland
Selv om Katrine Koustrup bruger det meste af andet halvår på at jule professionelt, venter hun altid til efter den 14. december med at pynte op i hjemmet. Pynten består både af nyt og gammelt, noget hjemmelavet og hjemmebagt, loppefund og noget fra eget f
Et middeltykt lag sne på graesplaene, indkørsel og blomsterbede slår julestemningen an udenfor familien Koustrup Søborgs hvidkalkede gård i Nordsjaelland. Den ligger i det autentiske landsbymiljø Udsholt vest for Gilleleje og lidt inde i landet fra sommerhusområderne ved Rågeleje og Smidstrup Strand. Og under det sneklaedte tag er alt gjort klar til juleaften.
I år er der daekket op til 25 personer i alle aldre rundt om det store spisebord. Og så er den vestjyske svigerfamilie ikke engang talt med: Dem kører familien Koustrup Søborg over til i juledagene, når oprydningen efter juleaften er klaret, og familien har fået en aftale på plads om fodring af gårdens katte og høns, mens de er vaek.
Spisebordet, som skal danne rammen om julemiddagen, vejer intet mindre end 600 kilo og er hjembragt efter et års ophold i Indonesien, hvor Katrine Koustrups mand var udstationeret for en stor dansk virksomhed. Ligesom i resten af hjemmet dominerer de rolige og afdaempede blå og grønne farver julebordet, som er rigt pyntet med blandt andet efeublade og valnøddegrene fra egen have.
På bordet er også pynt fra Søstrene Grene og Bilka, ligesom der er porcelaenshuse til fyrfadslys fra Bloomingville og servietter med efeu-motiv fra Katrine Koustrups eget firma.
Glassene med guldkant er ligesom en antik nøddeknaekker af messing og flere andre genstande i stuerne fundet på loppemarked. De indgår i husets ånd, hvor indbo ikke behøver vaere dyrt design – snarere tvaertimod. For Katrine Koustrup er det ikke afgørende, hvor tingene er købt. For hende er det vigtigste, at produkterne kan holde i lang tid og ikke bliver del af en brug og smid vaek-kultur.
»Hos os er julen og dens servering af mad traditionel, så naturligvis får vi and eller gås. Det kan vi bedst lide, og vi har ingen trang til at eksperimentere med anderledes eller nye retter netop på den tid af året. Foruden hjemmelavet rødkål får vi salat med grønkål fra egen køkkenhave, og derudover står menuen på brunede kartofler, brun sovs og risalamande med masser af aegte vanilje til dessert,« siger Katrine Koustrup.
Hun tilføjer, at det ikke er rigtig jul uden en hemmelig ingrediens i risalamanden, som er gået igen i generationer. Risalamanden bliver nemlig smagt til med hvid portvin og serveret for både børn og voksne. Der er selvfølgelig også en gave til den heldige vinder af mandlen.
Alle vores tre børn dekorerer et kagehus hver. Der bliver spist lidt undervejs, men husene er kun til pynt.
Katrine Koustrup
Sommetider må man erkende, at det er nødvendigt at tage nogle smutveje og købe sig til noget godt og laekkert, frem for at blive fortravlet og køre sig selv helt ned, før man overhovedet når til selve julen.
Katrine Koustrup
Madlavning er stort set aldrig stressende for Katrine Koustrup og hendes mand. De elsker begge at stå i køkkenet, mens den efterfølgende oprydning og rengøring til gengaeld bare er noget, der skal overstås:
»Alle vil nok føle et vist pres på den ene eller den anden måde juleaften. For man vil gerne have, at aftenen bliver en succes, og at alle forhåbentlig har hygget sig, når den er forbi,« siger Katrine Koustrup, som oplever, at julen automatisk bliver lidt mere ”voksen”, i takt med at børnene vokser sig større.
De holder fast på, at julemanden dukker op juleaften, selv om børnene selvfølgelig ikke laengere tror på ham. Men traditionen er fortsat hyggelig og bringer smilene frem. Det samme gaelder vanen med at snyde, så den yngste får mandlen hver gang.
Familiens andre skikke går ud på at lade alle vaelge en sang rundt om juletraeet og kun åbne en gave eller to af gangen, så alle kan følge med i, hvad de andre familiemedlemmer får.
Kagehuse med pynt på
Efter at have solgt en masse gavepapir, forskellige gaveartikler og pynt lidt tidligere på saesonen har Katrine Koustrup arbejdsmaessigt en forholdsvis rolig tid op til jul.
Det får hende dog ikke til at pynte huset op tidligt, da hun altid afventer den aeldste datters fødselsdag 14. december, for først derefter at gå i gang. Men så sker det til gengaeld også for fuld kraft, for Katrine Koustrup kan rigtig godt lide julen og at pynte op til den.
Om sig selv siger hun, at hun er én, som gerne holder jul i juli. Og det skal faktisk forstås helt bogstaveligt, da juleudvalget i hendes firma skal gøres klar og fotograferes til hjemmeside og sociale medier allerede på det tidspunkt. Så hele andet halvår går som regel med forskellige aspekter af jul, inden hun kan holde sin egen private jul:
»Alle vores tre børn dekorerer et kagehus hver. Der bliver spist lidt undervejs, men husene er kun til pynt, da mad, som står fremme hele julen, ikke er så appetitlig at spise. Isaer ikke når man har katte som husdyr,« erkender Katrine Koustrup.
Hun understreger, at den yngste søn stadig får kalendergaver, mens de større børn hellere vil have adventsgaver, men ikke laengere har julesokker til gaver. Desuden kan det vaere svaert at nå det hele for de travle foraeldre op til jul.
Katrine Koustrup får hjaelp til at pynte husets to store juletraeer af dem i familien, der har bedst tid. Denne gang er den aeldste datter og hendes kaereste for eksempel gået til hånde omkring traeerne med stor flid:
»Vi holder på traditionerne – både for vi voksne og for børnenes skyld,« siger Katrine Koustrup og uddyber:
»De skiftes til at vaelge et par ting til juletraeet hver december. Men vi forsøger samtidig at vaere afslappede og gøre tingene i den raekkefølge, vi har tid til det, og få hjaelp fra dem, der har lyst og mulighed for at vaere med. Vi når som regel det hele alligevel.«
Julesweatrene fra i fjor
Katrine Koustrup og hendes mand insisterer på at holde tiden op til jul både ustresset og hyggelig. Hele familien går eksempelvis i juletøj som sjove sweatre og nattøj med nisser og rensdyr, når de kommer hjem fra arbejde og skole. Ikke at de køber nye juledragter hvert år, for ofte kan de genbruge det juletøj, de ikke er vokset fra siden sidste jul.
Hvad angår julepynten, består den også i høj grad af arv og genbrug. Men der købes også nye julekugler, som håndplukkes på julemarkeder, loppemarkeder og hentes i familiefirmaets egen kollektion.
»Vi haenger ikke al den julepynt op, vi har i gemmerne, for vi kan godt blive overraskede over, hvor meget der egentlig er. I stedet vaelger vi det, vi har lyst til at bruge netop i år, ligesom børnene tager noget til deres vaerelser. Og så kan der dukke noget helt overraskende op,« siger Katrine Koustrup og tilføjer:
»Som da vi for nyligt fandt en kasse med julepynt, som vi troede var blevet stjålet under transporten på vej hjem fra Indonesien for flere år siden.«
Det er vigtigt for hende, at familien har noget at dele ud af til alle de tre børn. Så når de engang flytter hjemmefra, har de en startpakke med julepynt fra deres barndoms faelles jul. For historien og fortaellingen om tingene er betydningsfulde, påpeger Katrine Koustrup:
»Traditioner er berigende og nødvendige. Jeg ville ønske, at jeg op til jul havde endnu mere tid til at nusse om juleaktiviteterne herhjemme som at lave konfekt og bage. Men sommetider må man erkende, at det er nødvendigt at tage nogle smutveje og købe sig til noget godt og laekkert, frem for at blive fortravlet og køre sig selv helt ned, før man overhovedet når til selve julen.«
Katrine Koustrups valg af julepynt følger ikke den aktuelle mode, men sker på egne praemisser og er moderat julet for at kunne straekke julen, når hun har gjort sig umage med at pynte op.
Hun er dog glad for, at julen sammenlagt varer naesten en hel måned, så der er bedre tid til forberedelserne end for eksempel i påsken, som så hurtigt er overstået. Hendes mand deler hendes glaede ved julen, men vil også gerne have, at huset fremstår ryddeligt igen før nytår.
Han påtager sig derfor opgaven med at fjerne den pynt, som resten af familien har haengt op nogle uger før. Så kan der i stedet saettes friske tulipaner og hyacinter ind i vaser for at byde foråret velkomment.
Hvor mange måske vil naevne tanker om at bygge et orangeri eller male stuen, har Katrine Koustrup helt andre planer for tiden efter nytår. Når et nyt år begynder, skal der nemlig en tiltraengt og laenge forsømt sortering og oprydning til i skabe og skuffer. Den opgave har hun sat sig for at gøre alvor af. Og så forventer hun, at hele familien hjaelper til.