EU vil lette hindring for unge europaeere efter brexit
EU og Storbritannien har ligget i brexit-krig i årevis, men nu signalerer Bruxelles nye tider ved at smaekke et vidtraekkende forslag på bordet.
Et vigtigt øjeblik for ungdommen i Europa kan vaere på vej.
EU-Kommissionen har med et nyt forslag kridtet banen op til at laegge én af de store stridsøkser bag sig i den årelange brexit-krig med Storbritannien.
Bliver forslaget til virkelighed, vil det få betydning for millioner af unge europaeere; briter, danskere og andre unge EU-borgere.
Kommissionens idé er at gøre det lettere for unge briter i alderen 18-30 år at rejse til, arbejde og bo i andre EUlande. Det samme skal gaelde for EU-borgere, der gerne vil til Storbritannien.
Der er tale om en begraenset periode på fire år med lempelige regler for den enkelte unge på begge sider af kanalen.
Forslaget indeholder en raekke betingelser om, at de unge bl.a. skal have en sundhedsforsikring og dokumentation for at have tilstraekkelige midler til at leve for.
Brexit har ramt unge hårdt
Én af dem, der er glad for udsigterne til mere fri bevaegelig for de unge, er Mikkel Smed Espersen.
Han er generalsekretaer i ICYE (International Cultural Youth Exchange), der er en dansk udvekslingsorganisation for unge.
»Jeg er overordnet meget begejstret for forslaget. I det omfang, at de administrative krav er mindre, og der er større bevaegelsesfrihed for de unge, vil det vaere en kaempe hjaelp til vores arbejde. Det vil betyde, at en naert beslaegtet kultur kommer endnu taettere på igen, og det håber vi selvfølgelig,« siger han.
Ifølge Kommissionen har Storbritannien allerede udtrykt interesse for en ordning og talt direkte med flere medlemslande om behovet for sådan en aftale. Det har vist sig, at konsekvenserne af brexit i stort omfang har begraenset mulighederne for unge i både Storbritannien og EU.
Storbritannien har eksempelvis store problemer med at finde arbejdskraft til mange servicejobs såsom på hoteller og i restauranter; job som – før brexit – var besat af mange unge udlaendinge.
Samtidig kan de unge briter ikke laengere bare rejse til f.eks. Alperne og vaere skiinstruktør i nogle måneder uden at taenke på visum og andre skaerpede krav.
Aftalen kan også vise sig at gøre det billigere og mindre bøvlet for universiteter i Storbritannien og EU at rekruttere unge forskere og forskningsassistenter.
»Et gennembrud«
Den frie bevaegelighed mellem EU’s lande er en af unionens grundpiller, og under forhandlingerne om Storbritanniens udtraedelsesaftale var medlemslandene meget stålfaste i deres principper om ikke at give efter for briternes krav. Derfor er det også bemaerkelsesvaerdigt, at EU-Kommissionen nu vil tilbyde briterne at løsne op for reglerne.
Spørgsmålet om fri bevaegelighed for unge blev dengang diskuteret, men EU og Storbritannien nåede aldrig til enighed.
Medlemslandene i EU skal godkende forslaget, før forhandlingerne overhovedet kan begynde. Der er lagt op til, at hvert land hver isaer kan beslutte, om de vil tilslutte sig ordningen.
The Guardian beskriver det nye forslag som »et gennembrud« i forholdet mellem Storbritannien og EU.
Ifølge The Times har britiske regeringskilder dog allerede udtrykt skepsis over for forslaget, da det kan vise sig at vaere mere fordelagtigt for EU-borgere end briter, og at det slet ikke vil hjaelpe den nuvaerende konservative regering med at begraense tilstrømningen af udlaendinge i landet. Det er i forvejen et løfte, som det bakser gevaldigt med at leve op til.
Forslaget synes derimod, påpeger The Times, at appellere til det britiske oppositionsparti Labour og dets formand, Keir Starmer, der lige nu står til at vinde det forestående valg i landet.
Keir Starmer har ikke lagt skjul på, at han ønsker et taettere samarbejde med EU, hvis han bliver premierminister.
Der er endnu ikke sat nogen dato på det naeste valg i Storbritannien, men det skal afholdes inden udgangen af januar 2025.