De ekstreme ministre, som styrer Netanyahus hånd i krigen mod Hamas
De blev engang set som ekstreme figurer på Israels højrefløj. Nu er de indflydelsesrige ministre, som Netanyahu er politisk afhaengig af for at overleve.
»Regeringen er influeret af ekstremister som Ben-Gvir, der absolut ingen strategisk forståelse har.
Hvis det havde stået til Israels nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, skulle det israelske gengaeldelsesangreb mod det iranske praestestyre have vaeret meget større.
Israel skal vaere »parat til at gå bersaerk« mod Iran, sagde han søndag for en uge siden oven på en dramatisk nat, hvor landet var blevet angrebet med flere end 300 iranske missiler og droner.
Han fik det ikke, som han ville have det. Israel svarede natten til fredag igen med et begraenset droneangreb. Knap halvandet år efter premierminister Benjamin Netanyahu personligt lovede at holde »et fast greb om rattet«, da han genvandt magten ved at gå i koalition med ekstreme partier på den yderste højrefløj, synes flere af Israels mest kontroversielle politikere ikke desto mindre at have mere indflydelse end nogensinde.
De mest fremtraedende figurerer er Ben-Gvir og finansminister Bezalel Smotrich. De er begge religiøse zionister, som bor i bosaettelser på den besatte Vestbred med staerke holdninger til håndteringen af krigen i Gaza, samt hvilke betingelser Israel kan gå med til for at indgå en våbenhvile med Hamas. Det er måske nok det, som har givet Netanyahu de største problemer.
Deres krav er nemlig ofte de diametralt modsatte af ønskerne fra USA’s praesident, Joe Biden, og eftersom Netanyahu er afhaengig af Ben-Gvir og Smotrichs støtte for at fastholde magten og derfor sjaeldent går direkte imod dem, har det bidraget til at sende Israel på koalitionskurs med amerikanerne, men også med andre vigtige allierede.
Netanyahu er klemt
»Netanyahu er mere bange for Itamar Ben-Gvir end for Joe Biden,« bemaerkede Ben Caspit, en fremtraedende israelsk kommentator, for nyligt i avisen Maariv.
Det er de to herrer, BenGvir og Smotrich, udmaerket klar over, og de har ikke holdt sig tilbage fra at udnytte det.
Ben-Gvir er den, som vaeret mest fremme i skoene.
Flere gange har han direkte truet med at vaelte Netanyahu, hvis han indgår en »uansvarlig aftale« med Hamas om at saette kampene i Gaza på pause eller går med til at udlevere palaestinensiske fanger fra israelske faengsler til gengaeld for frigivelse af israelske gidsler.
Senest har han advaret premierministeren mod at bøje sig for internationalt pres mod en militaeroffensiv mod byen Rafah i det sydlige Gaza, som huser over en million internt fordrevne palaestinenser og derfor har udløst frygt for et blodbad.
»Hvis premierministeren beslutter at ende krigen uden en storstilet offensiv mod Rafah for at slå Hamas, vil han ikke have mandat til at fortsaette,« sagde Ben-Gvir tidligere på måneden, hvorefter Netanyahu kort efter meddelte, at »der er sat en dato« for det planlagte angreb.
Sikkerhedsministeren har også udløst furore blandt familier til gidsler ved midt under krigen at kraeve en genindførelse af dødsstraffen for terrorister, primaert palaestinensere, hvilket naeppe har fremmet forhandlinger med Hamas.
De seneste måneder har han desuden udleveret tusinder af skydevåben til bosaettere, hvilket ifølge kritikere har eskaleret bosaettervolden mod palaestinensere på Vestbredden, og fredag fik både USA og EU til at indføre nye sanktioner mod navngivne bosaettere.
En af dem er Bentzi Gopstein, en prominent højrefløjsaktivist, som bl.a. har hjulpet med at samle penge ind til allerede sanktionerede bosaettere. Han er tilfaeldigvis også rådgiver i politispørgsmål for Ben-Gvir, der som sikkerhedsminister har ansvaret for, at politiet griber ind over for bosaettervold, hvilket ifølge flere palaestinensere og aktivister, som Jyllands-Posten har talt med, sjaeldent sker.
Smotrich er mindre højlydt, men mindst lige så effektiv og har bl.a. brugt sin kontrol over budgettet til at skubbe tingene i den rigtige retning, som han ser det.
Ifølge avisen Haaretz har han f.eks. naegtet at overføre penge til at forbedre infrastrukturen til Gaza med henblik på at øge transporterne af nødhjaelp. Det har det internationale samfund presset på for, men mange ultranationalister, herunder mange bosaettere fra Vestbredden, er imod.
I februar brugte han et terrorangreb på Vestbredden som argument for blåstemple en udvidelse af bosaettelser med 3.300 nye huse for at vise fjenden, at »angreb mod os« kun får »os til at stramme grebet over landet«.
»En antisemitisk løgn«
Han har også haevdet, at bosaettervold er en »antisemitisk løgn«.
De to ministre er begge desuden fortalere for en kontroversiel idé om »frivillig« masseudvandring af palaestinensere fra Gaza og en tilbagevenden af jødiske bosaettere, som Israel tvang ud af enklaven i 2005, før området blev overdraget til palaestinensisk kontrol.
Det saetter dem igen på koalitionskurs med Washington, som har opfordret til, at det palaestinensiske selvstyre (PA) bliver revitaliseret, og efter krigen overtager kontrollen med Gaza. Ben-Gvir, der har sagt, at PA bør behandles som Hamas, har beskyldt Biden-regeringen for at have mere travlt med at få nødhjaelp ind, der ender i haenderne på Hamas, end at give Israel sin fulde støtte.
»Hvis Trump havde vaeret ved magten, ville USA have ageret helt anderledes,« sagde han til avisen Wall Street Journal.
For Netanyahu er de både en redning og hans akilleshael. Det var Netanyahu, der før det seneste valg overtalte Ben-Gvir og Smotrichs to partier til at samarbejde, hvilket sikrede dem en større vaelgerandel og dermed et flertal til Netanyahus koalition. Det gjorde Netanyahu, selv om Ben-Gvir er tidligere dømt for racisme og kendt for sine provokationer, mens Smotrich tilbage i 2005 angiveligt blev arresteret for at vaere involveret i et terrorplot mod at rømme Gaza, hvilket dog aldrig førte til dom.
Nu ligger premierministeren, som han har redt, og som konsekvens, siger mellemøstekspert Andreas Krieg fra King’s College London til avisen Inews, har Israel i dag en regering, der agerer mindre rationelt end det iranske regime.
»Regeringen er influeret af ekstremister som Ben-Gvir, der absolut ingen strategisk forståelse har.«