Danmark kan godt nå klimareduktioner og beholde husdyrene

I disse måneder kører debatten om den fremtidige CO2-afgift på landbruget på de høje nagler blandt politikere, organisationer, i erhvervet og blandt rigtig mange danskere uden for landbruget.

Denne debat er vigtig, for den kommende CO2-model er afgørende for dansk landbrugsproduktion og for råvaregrundlaget for vore fødevarevirksomheder. Parterne skal finde en model, hvor landbruget leverer en reduktion af udslip af klimagasser på 70 pct. i 2030. Som grundlag for de igangvaerende forhandlinger er der lavet en raekke faglige udredninger og analyser for, at de politiske beslutninger kan funderes på solid viden om de faktiske forhold. Og her er der desvaerre ved at snige sig en alvorlig skaevhed ind: Det italesaettes således ofte, at det ikke er muligt at nå klimamålet for landbrugssektoren uden en samtidig nedgang i produktionen af husdyr, specielt kvaeg. Dette er en kritisk fejlopfattelse.

Seges Innovation har som uafhaengigt videnshus udarbejdet en rapport over 29 virkemidler til reduktion af udslippet af klimagasser fra landbruget. I rapporten beskrives funktion, effekt, implementérbarhed og omkostninger forbundet med de forskellige klimavirkemidler. Det fremgår, at det er muligt at nå klimamålene for dansk landbrug med kendte teknologier uden samtidig produktionsnedgang. Blandt forudsaetningerne er, at alle vaesentlige virkemidler – udtagning af lavbundsjorder, fodertilsaetningsstoffer, biokul, biogas, nitrifikationshaemmere, gylleforsuring mv. – bringes i spil, samt at det er økonomisk muligt for landmaendene at overgå til nye produktionsformer gennem investeringer i nye teknologier mv. I håndteringen af klimagasreduktionerne vil det ofte vaere muligt at bidrage til at løse andre vaesentlige samfundsudfordringer såsom klimatilpasning, forbedret biodiversitet, reduktion af kvaelstof mv.

Indsatserne kan ofte gøres multifunktionelle, hvorved samfundsvaerdien af de investerede midler stiger. Multifunktionaliteten skabes i samarbejde på tvaers af faglige områder som klimagasreduktioner, klimasikring, fødevareproduktion, vedvarende energi, vandforsyning, natur/biodiversitet, turisme mv.

Det øger både nyttevaerdien af indsatserne og også interessentkredsen markant. Dermed stiller den tvaerfaglige og multifunktionelle tilgang nye og store krav til dialog og proces.