Ung mand røvet i Mindeparken
Røveri: En 18-årig mand blev fredag aften omkring klokken 23.45 omringet af 8-10 personer ved udgangen fra Mindeparken i Aarhus C. Her fik den 18-årige et slag med en metalstang samt flere slag med knytnæver, hvorefter han fik frataget sin pung. Den unge mand fik dog sin pung retur fra gruppen, men der manglede et kreditkort. Østjyllands Politi oplyser ikke, hvorvidt kortet efterfølgende er blevet misbrugt.