USA’S modstandere spiller med musklerne i Trumps baghave

USA forsøger at isolere Venezuelas præsident, Maduro. Som svar har Rusland sendt bombefly, og iranske destroyere er måske på vej.

Efter en flyvetur på næsten 10.000 kilometer landede to strategiske bombefly fra Rusland forleden i Venezuelas hovedstad, Caracas, som en magtfuld støtteerklæring til landets socialistiske præsident, Nicolas Maduro.

De supersoniske Tupolev Tu-160fly med Nato-rapporteringsnavnet Blackjack er blandt de mest avancerede i Ruslands luftvåben.

Tu-160 kan komme op på to gange lydens hastighed og er dermed formentlig verdens hurtigste bombefly. Og så kan de fremføre atombærende krydsermissiler.

Det russiske besøg i USA’S baghave udløste et mindre diplomatisk sammenstød mellem Washington og Moskva.

Flyene er siden returneret til Rusland, men for USA fortsætter de militære udfordringer i Venezuela.

Da Iran for nylig for første gang på direkte tv fremviste landets nyudviklede Sahand flådefartøj, oplyste den iranske flådes næstkommanderende, kontreadmiral Touraj Hassani Moqaddam, at flere af destroyerne snart skal på tur til Venezuela.

»Vi har planer om snart at sende to eller tre skibe til Venezuela på en mission i op til fem måneder,« udtalte Moqaddam ifølge Reuters til det halvofficielle iranske nyhedsagentur Mehr.

Samtidig overvejer Rusland angiveligt også at udstationere strategiske bombefly i en længere periode på en base på den venezuelanske ø La Orchila i Det Caribiske Hav. Det sagde unavngivne militære kilder til den russiske avis Nezavisimaya Gazeta.

Fælles militærøvelse

USA forsøger at isolere præsident Maduros styre, og Trump-regeringen har løbende indført flere sanktioner mod ham og hans støtter. Manduro har beskyldt USA for at forberede et kup mod ham og søger til gengæld at styrke landets militære og økonomiske alliancer med andre lande i USA’S kritiske søgelys. Herunder Kina, Iran og Rusland.

Ankomsten af de to supersoniske bombefly til Simon Bolivar-lufthavnen fandt således sted, efter at Maduro forleden mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva.

Venezuelas forsvarsminister, Vladimir Padrino, sagde, at det var en del af en fælles militærøvelse med deltagelse af op mod 100 russere.

»Det er en ny mulighed for at styrke vores forhold på det militære område, fortsætte samarbejdet og styrke venskabet. Fred er vores mål,« fortsatte forsvarsministeren ifølge Newsweek.

Sådan blev det ikke læst i Washington. USA’S udenrigsminister, Mike Pompeo, skrev i et tweet, at »Ruslands og Venezuelas folk bør se dette for, hvad det er: to korrupte regeringer fråser med offentlige midler og kvæler friheden, mens deres folk lider«.

Med dette henviste han især til Venezuelas økonomiske kollaps under Maduros styre, hvilket har skabt mangel på alt og sendt tre millioner venezuelanere på flugt. Kreml-talsmand Dmitri Poskov kaldte Pompeos kommentarer »udiplomatiske« og »uacceptable«.

Russisk påmindelse

Rusland har i de seneste år gentagne gange spillet med de militære muskler, bl.a. i Syrien og mod Ukraine. Men den næsten 10.000 km lange tur fra Saratov i det sydvestlige Rusland til Venezuela var endnu en russisk påmindelse om landets militære rækkevidde. Flyene var også en tur i Venezuela i 2013.

Irans militær synes i de senere år ligeledes at have arbejdet for at nå bredere ud.

Landet har haft krigsskibe i Det Indiske Hav og Adenbugten for at beskytte den civile skibsfart mod pirater, skriver Reuters.

I 2016 fortalte Irans hærchef, at republikken overvejer at etablere flådebaser i Yemen eller i Syrien. For nyligt sagde Irans øverste leder, ayatollah Ali Khameni, på et møde med den iranske flådeledelse, at Iran vil øge sin militære kapacitet for at kunne forsvare sig mod fjender.

Martin Rodil, leder af Venezuelan American leadership Council i Washington, advarer om, at »det er vanvid,« hvis Iran gør alvor af at sende skibe »til USA’S baggård«.

»Iran er i dag et af de mest kontroversielle områder i USA’S udenrigspolitik. Det er et af de emner, som præsident Donald Trump har brugt mest tid på, og at sende disse skibe vil være en provokation, som regeringen ikke vil kunne ignorere,« siger Martin Rodil til Miami Herald.

Trods protester fra både Europa og Rusland trak Trump tidligere i år USA ud af den internationale atomaftale med Iran og genindførte økonomiske sanktioner mod styret.

Præsident Donald Trump argumenterede med – og blev bakket op af en stor del af Det Republikanske Parti – at aftalen er for svag og på langt sigt ikke vil stoppe iranerne i at udvikle atomvåben. Trump var også vred over, at aftalen ikke bremsede Irans udvikling af langtrækkende missiler.

Det sidste punkt bekymrer også europæiske lande, men her har man i stedet ønsket at bygge videre på Iran-aftalen.

Rusland og Iran er dog ikke de eneste, som sender fly og krigsskibe til andre lande. Tidligere på måneden fløj amerikanske krigsfly ind over Ukraine under Open Skies-traktaten mellem 34 lande for at genbekræfte USA’S støtte til Ukraines uafhængighed.

Dette skete, efter at Rusland eskalerede konflikten med sin nabo ved at beslaglægge tre ukrainske krigsskibe i Kertjstrædet mellem Sortehavet og Asovhavet, ligesom det tog flere ukrainske besætningsmedlemmer til fange.

Vi har planer om snart at sende to eller tre skibe til Venezuela på en mission i op til fem måneder. Touraj Hassani Moqaddam, næstkommanderende i den iranske flåde