Valg eller regering: Svenske politikere spiller sorteper
De svenske politikere forsøger på fjerde måned at danne regering. Forhindringerne er Sverigedemokraterne og to stædige borgerlige partier.
Normalt skulle man tro, at det var en ære at få lov at danne regering. Men intet er normalt i Sverige. På fjerde måned slås politikerne i Riksdagen om, hvem der skal være statsminister. Ingen vil give sig, hvilket betyder, at heller ingen kan samle flertal. Fredag led Socialdemokraternes leder, Stefan Löfven, sit andet nederlag, da Riksdagen udtrykte sin mistillid. Til forskel fra det første, da han ganske enkelt opgav at danne regering, er dette med til at tælle ned til valg. Det skyldes, at Riksdagen fire gange skal stemme en statsministerkandidat ned, før formanden kan udskrive nyvalg. Første konfrontation med Riksdagen foretog Moderaternes Ulf Kristersson i november.
Borgerligt lyspunkt
At hverken lederen af den røde eller den borgerlige blok kan samle flertal, skyldes to faktorer. Den ene er Sverigedemokraterne. Partiet gik betydeligt frem ved valget den 9. september og sidder på de mandater, som både Löfven og Kristersson mangler. Men, og det er den anden blokerende faktor, to af de borgerlige partier, Centerpartiet og De Liberale, vil hverken bygge en regering på Sverigedemokraternes stemmer eller række ud over midten og gå sammen med Socialdemokraterne. Dermed er situationen ganske fastlåst.
Undervejs i de langstrakte forhandlinger er der dog kommet et lille borgerligt lyspunkt. Tidligere på ugen vedtog Riksdagen finansloven for 2019, som Moderaterne og Kristdemokraterne havde lagt frem. Sverigedemokraterne stemte for. I praksis betyder det, at fortsætter den socialdemokratiske statsminister hen over årsskiftet, så er han tvunget til at føre borgerlig økonomisk politik med bl.a. besparelser på beskæftigelsesog integrationsområdet.
Formanden for Riksdagen, på svensk talmannen, Andreas Norlén, har sagt, at han over weekenden igen vil tage en runde med parti- lederne og derefter meddele, hvad der så skal ske. Samtidig konstaterer han, at partierne driver Sverige mod et nyvalg. Men inden det kommer så langt, skal Norlén give sorteper videre til en ny statsministerkandidat, som skal stille op og indkassere det forventelige nederlag i Riksdagen, hvis han da ikke vælger at gå mere fiffigt til værks og får udpeget en statsminister, som kun har et punkt på regeringsgrundlaget: at udskrive valg.
Fronter låst fast
Det er de færreste interesserede i. Ifølge de seneste meningsmålinger vil fronterne ikke flyttes nævneværdigt i den kommende rigsdag.
Efter at Ulf Kristersson har fået vedtaget sit eget forslag til finanslov, peger svenske politiske kommentatorer på, at det vil være naturligt, om han også blev statsminister. Men forhindringen her er fortsat De Liberale og Centerpartiet, hvis leder, Annie Lööf, har talt meget hårdt imod at danne en regering med Sverigedemokraterne som støtteparti.
Ifølge de seneste meningsmålinger vil Sverigedemokraterne gå en smule frem, mens de liberale står til en markant nedgang og ligger nær spærregrænsen på 4 pct.
Resultatet af de to borgerlige partiers blokering af Sverigedemokraterne kan derfor blive, at i hvert fald det ene står til at miste alt, mens det parti, som så indædt blev bekæmpet, vil vokse sig større.
Fortsætter den socialdemokratiske statsminister hen over årsskiftet, så er han tvunget til at føre borgerlig økonomisk politik.