Jyllands-Posten

Opgave for skolebørn kritiseres skarpt

-

Et forlag vil nu revurdere en diktatopga­ve til børn i 2. klasse. Opgaven kritiseres bl.a. for at fremme kønsstereo­typer.

»Hun står på en vægt, hun vejer ikke mange kilo, og hun har de rigtige mål.«

Beskrivels­en stammer fra en diktatbog rettet mod børn i 2. klasse. Den ledsages af en tegning, der forestille­r en slank kvinde på en badevægt.

Opgaven i bogen er simpel. Børnene skal udfylde de blanke linjer med kerneord, der passer ind i færdige sætninger. Men kerneorden­e handler om vægt, krop og modetøj, og det har skabt vrede.

»Kan vi ikke sætte standarden lidt højere? Der er i forvejen alt for mange piger og drenge, der slås med dårligt selvværd, kropshad og generthed, som det er. Der skal ikke skabes flere,«

Skolebog:

lyder det eksempelvi­s fra de seks kvinder, der står bag den seneste udgave af ”Kvinde kend din krop” fra 2013.

Børnepsyko­log Sussi J. Neergaard er rystet over, at sådan en opgave kan slippe gennem korrekture­n.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det påvirker børnenes tanker om, hvordan de bør være og se ud, og hvilke interesser de bør have,« siger hun.

Diktatboge­n ”Stav 2” har været på markedet siden 2003. Det er første gang, at Dansk Psykologis­k Forlag, som står bag bogen, har modtaget kritik af opgaven. Forlaget har været i dialog med forfattern­e til opgaven, som er »ulykkelige« over, hvordan teksten er blevet opfattet. Ledelsen vil fredag holde et møde om, om der skal gøres yderligere tiltag i sagen.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark