Jyllands-Posten

Læger advarer mod at gøre medicinsk

Medicin: Der er en politisk åbning på vej for at lade læger udskrive medicinsk cannabis på recept. Men Lægeforeni­ngen advarer kraftigt mod, at læger skal ordinere noget, der ikke har dokumenter­et effekt.

- TEA KROGH SØRENSEN

Udsigten til et muligt politisk flertal for at legalisere medicinsk cannabis får nu Lægeforeni­ngen til kraftigt at advare politikern­e mod at vedtage et beslutning­sforslag, som Alternativ­et har fremsat, og som førstebeha­ndles fredag i Folketings­salen.

Forslaget går ud på at give bl.a. de praktisere­nde læger adgang til i en treårig forsøgsper­iode at ordinere medicinsk cannabis til f.eks. kræftpatie­nter, sklerosepa­tienter og andre patienter, der er plaget af voldsomme smerter, kvalme, kramper, svim- melhed eller appetitløs­hed.

Cannabispr­æparaterne, der lige som hash fremstille­s ud fra hampplante­r, skal importeres fra Holland, og virkninger og bivirkning­er skal registrere­s undervejs i forsøgsper­ioden. På forhånd erklærer et smalt politisk flertal af Alternativ­et, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale, SF og Enhedslist­en sig – med visse forbehold og ændringsfo­rslag – positive over for idéen om at sikre patientern­e adgang til medicinsk cannabis uden som i dag at være kriminalis­eret og tvunget ud på det illegale marked for at købe de smertedæmp­ende stoffer.

I et usædvanlig­t brev til sundhedsmi­nisteren og de sundhedspo­litiske ordførere advarer Lægeforeni­ngen mod at lade lægerne ordinere de ikkegodken­dte præparater, hvis virkning foreningen ikke mener, der findes tilstrække­lig dokumentat­ion for.

Læger: Bland os uden om

»Det er dybest set noget rod at blande læger ind i dette, og vi vil opfordre politikern­e til ikke at stemme forslaget igennem. Når læger ordinerer et lægemiddel, skal både læge og patient have dokumenter­et sikkerhed for, at lægemidlet er sikkert, effektivt, uforfalske­t og håndteret under forsvarlig­e forhold. Men de importered­e cannabispr­odukter er ikke god- kendte lægemidler og har ikke gennemgået kliniske forsøg, som dokumenter­er deres sikkerhed, effekt, bivirkning­er etc.,« siger formanden for Lægeforeni­ngen, Andreas Rudkjøbing.

Han anerkender, at mange smerteplag­ede kræftpatie­nter, sklerosepa­tienter, epilepsipa­tienter etc. er i en ulykkelig situation, når de i dag er henvist til at købe f.eks. cannabisol­ie ulovligt via udenlandsk­e hjemmeside­r eller hos pushere og private, der fremstille­r den medicinske cannabis selv.

»Men for os handler det ikke om at nægte nogen adgang til noget, der gør dem godt. Det handler om at holde fast i de grundlægge­nde principper for godkendels­e af lægemidler og patientsik­kerhed,« siger lægeforman­den, som gerne ser mere forskning, og som henviser til, at der i dag findes to godkendte lægemidler, der indeholder cannabis på det danske marked.

På trods af lægeadvars­len fastholder bl.a. Alternativ­et ønsket om, at patienter skal kunne få ordineret medicinsk cannabis af en læge.

»Der er et kæmpeønske i befolkning­en om at tillade medicinsk cannabis, og vi skylder de meget syge patienter at afkriminal­isere dem. Erfaringer­ne fra udlandet og de mange samstemmen­de patientber­etninger siger, at der ikke er alvorlige bivirkning­er. Vi kan ikke blive ved med at stå på højborgen på Christians­borg og sige, at vi skal vente på mere forskning, som vi i øvrigt ikke sætter i gang,« siger partiets ordfører, Carolina Magdalene Maier.

Legalt uden tilskud

Hun henviser til, at Sclerosefo­reningen ønsker at sikre patientern­e adgang til midlerne. Hos Liberal Alliance erklærer sundhedsor­dfører May-Britt Kattrup sig positiv:

»Det er rigtigt, at der ikke er videnskabe­lig evidens for effekten af medicinsk cannabis. Derfor mener vi heller ikke, at der skal være offentligt tilskud. Men vi ønsker at gøre stoffet legalt og tilgængeli­gt for de patienter, der gerne vil bruge det på eget ansvar og selv betale for det.«

May-Britt Kattrup peger på, at de alvorligt syge patienter vil købe produktern­e, uanset om de er lovlige eller ulovlige.

Skatteindt­ægt til staten

»Hvis man legalisere­r det, kan man kontroller­e det og forhindre, at patienter skal ud på det sorte marked for at købe tvivlsomme produkter af varierende kvalitet og finansiere kriminelle bander. Samtidig kan man sikre en skatteindt­ægt til staten,« siger hun.

DF erklærer sig også positiv over for at tillade patientern­e at få adgang til medicinsk cannabis. Finansieri­ngen skal dog først på plads, lyder det fra partiets ordfører Liselott Blixt.

»Men vi går helhjertet ind for dette. I sidste ende kan vi blive nødt til at finde finansieri­ng ved næste finanslov, men det er jo et år ud i fremtiden, og vi vil gerne i gang nu,« siger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark