Nye beregninger fra regeringen øger presset for at ændre finansloven
Boligydelse: Dansk Folkeparti kræver, at finansloven bliver genåbnet, så beskæringer i boligydelserne bliver pillet ud. Finansministeren erkender, at nogle af de fattigste pensionister vil blive ramt. Socialdemokraterne tror ikke på forklaringerne.
Det skulle egentlig bare have været en lille justering af boligydelsen til landets pensionister, fordi udgifterne hen over de seneste år er vokset uforholdsmæssigt meget – bl.a. på grund af dyre huslejer i de nyeste kommunale plejeboliger.
Men nu er en besparelse på i alt 80 mio. kr. i 2016 stigende til 480 mio. kr. i 2020 endt som en parlamentarisk krise mellem regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen på den ene side og det største parti i blå blok, Dansk Folkeparti, på den anden.
Første pres på aftalen om en »harmonisering« af boligydelsen kom, efter interesseorganisationen Ældre Sagen anklagede aftalen for at efterlade tusinder af hjælpeløse pensionister med langt lavere boligydelser.
Nu viser regeringens egne beregninger, der er udarbejdet som et svar på denne kritik, at aftalen også vil ramme de pensionister, der har de laveste indkomster.
I alt vil 22.500 pensionisthusstande i 2020 således miste op til 6.000 kr. om året i boligydelse.
Og det er direkte i modstrid med, hvad Dansk Folkeparti mener var aftalen, da der for få uger siden blev sat punktum i næste års finanslov.
»Det er en overraskelse, og det må være en overraskelse for alle de partier, der deltog i aftalen om finansloven. Meningen var, at vi skulle finde 500 mio. kr. af de 10 mia. kr., der bliver brugt på boligstøtten. Vi var imod, men vi accepterede det, men det skulle være en social model. Vi fik det indtryk, at regeringen var enig i det. Retorikken var, at de, der havde mindst, ikke skulle rammes,« siger finansordfører René Christensen (DF).
Det har hen over de seneste dage skabt tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti overhovedet kan stemme for aftalen om finansloven for 2016.
Genforhandling
Men indtil videre holder Dansk Folkeparti fast i at stemme for finansloven, men siger samtidig, at der skal ske en genforhandling af netop denne del af aftalen, lød det torsdag aften.
»Vi skal have rettet dette forslag til, og vi skal så finde pengene på en anden måde. Jeg tror ikke på, at hverken Venstre, De Konservative eller Liberal Alliance er onde mennesker, og at de ønsker, at de pensionister, der har mindst, skal rammes hårdere økonomisk. Det tror jeg ikke bliver et stort politisk problem at få ændret,« fortsætter han. Burde I ikke have sikret jer det her, inden I lavede den endelige aftale om finansloven med regeringen? »Jo, men vi har notater fra Finansministeriet, der viser, at mere end 90.000 får mere i boligydelse.« Men har I spurgt ind til, om der var nogle af de fattigste pensionister, der får væsentlig mindre i boligydelse? »Nej, for der må være sket en fejl ovre i Finansministeriet.«
Hjort erkender lavere ydelse
Det var sent torsdag ikke muligt at få et interview med finansminister Claus Hjort Frederiksen, men i en skriftlig kommentar anerkender han, at regeringens model betyder, at tusindvis af pensionister i husstande med indkomster under 150.000 kr. om året vil miste boligydelse. Men han hæfter sig først og fremmest ved, at et større antal af de fattigste pensionister står til at modtage mere i boligydelse.
»Finansministeriets beregninger viser, at i 2016 vil der være 45.600 (36.300 i 2020, red.) pensionister med en indkomst under 150.000, som vil få mere i boligydelse. Der er også en mindre gruppe på 14.200 (22.500 i 2020, red.), som vil få lavere boligydelse. Det er således korrekt, at det ikke er alle pensionister med en indkomst under 150.000, som får en fremgang i boligydelsen,« skriver Hjort Frederiksen.
Socialdemokraterne kritiserer regeringens besparelser på boligydelsen og de skiftende forklaringer.
»Det sejler jo. Jeg giver ikke meget for, at Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl ikke har vidst, at det her ville ramme pensionisterne. Og selv hvis de ikke har vidst noget om de 22.500, så er der mere end 100.000, der bliver beskåret i boligydelsen, og det har de godt vidst. Der skylder de altså deres vælgere en forklaring,« siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsætter:
»Jeg håber, at vi nu kan få afklaret, hvor meget Dansk Folkeparti har vidst og hvornår. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at både Claus Hjort og Kristian Thulesen Dahl ikke har vidst det her. Men nu kan vi så konstatere, at det rammer tusindvis af pensionister benhårdt.«
Det er planen, at finansloven for 2016 skal tredjebehandles og vedtages den 21. december i år.