Ekspert: Danmark står til ringere Europol-tilknytning
EU-kilder og ekspert forudser, at Danmark må indstille sig på en ringere Europol-aftale. Vi mister formentlig mulighed for politisk kontrol og plads i den øverste ledelse.
BRUXELLES/KØBENHAVN Selv hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag på et møde med den øverste top i Bruxelles får den bedst mulige begyndelse på nye forhandlinger om at sikre Danmarks plads i Europol, vil en aftale på niveau med det nuværende Europol-samarbejde blive meget svær at opnå. Måske umulig.
Det siger flere kilder i det EU-system, som Danmark i de kommende måneder skal lægge arm med.
»Selvfølgelig vil vi forsøge at finde en løsning. Men det er kompliceret, det vil tage tid, og det vil have konsekvenser. Det vil stille Danmark dårligere,« siger en EUkilde med kendskab til situationen og advarer om, at den aftale, som Danmark vil kunne få, ikke vil kunne blive så god som i dag.
Nejet ved folkeafstemningen i sidste uge betyder, at Danmark i april eller maj 2017 må forlade Europolsamarbejdet, der til den tid bliver overstatsligt og sætter Danmark uden for døren på grund af retsforbeholdet.
Alle Folketingets partier er imidlertid enige om, at Dan- mark skal forsøge at blive i Europol, og derfor vil regeringen forsøge at forhandle en parallelaftale på plads om fortsat deltagelse.
Den proces kan for det første trække tidsmæssigt ud. For det andet betyder retsforbeholdet, at Danmark juridisk set må forhandle på samme grundlag som et ikke-EU-land. Det gør, at vi på forhånd står svækket.
»Selv hvis vi laver en aftale, vil det blive som med et tredjeland på baggrund af international lov. Ikke på baggrund af EU-lov,« siger EUkilden og tilføjer:
»Det her er noget, som kun advokater har fordele af.«
På Syddansk Universitet sidder adjunkt Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er ekspert i bl.a. EU-strafferet. Også han sammenligner Danmarks position i forhandlingerne med et land, der står helt udenfor.
Her er Danmark EU-fri
»Du kan billedligt talt sige, at på det retslige område er vi ikke medlem af EU. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at vi kan fortsætte i nogle af de styrende organer (i Europol). Så ville vi pludselig få magt i EU på et område, hvor vi ikke er med i EU. Det ville svare til, at den amerikanske kongres får lov til at indsætte en senator som justitsminister i Danmark,« siger han.
Europols styrende organ svarer til en bestyrelse, der træffer beslutninger om, hvorvidt ressourcerne skal prioriteres på at bekæmpe mafiaen i Sydeuropa, på at Sådan er proceduren Hvis Danmark efter nejet i sidste uge vil blive i Europol, skal regeringen anmode EU-Kommissionen om at indlede forhandlinger om en parallelaftale. EU-Kommissionen kan derefter vælge at gå til de øvrige 27 EU-lande og få et mandat til at forhandle. Hvis der derefter indgås en aftale, skal den både godkendes af de øvrige EUlande og af EU-Parlamentet. Opbakning fra EU-Parlamentet var ikke et krav, da Danmark indgik aftale om de fire parallelaftaler, som vi har i dag på forskellige retsområder. oprette registre over syrienkrigere eller måske rockere.
»Så kan det godt være, at vi synes, at sådan et register over rockere er en smart ting, men når vi ikke sidder med, kan vi kun forsøge at påvirke beslutningen via andre diplomatiske kanaler. Vi får automatisk en svagere tilknytning,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
En anden konkret svækkelse, påpeger han, er, at Danmark formentlig ikke vil kunne være med i det politiske eftersyn, som EUParlamentet vil føre med det nye Europol-agentur. Men en ting er jura.
Noget andet den politiske forhandling, som Lars Løkke Rasmussen for alvor kaster sig ind i med mødet med EUKommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EUpræsident Donald Tusk, som leder møderne mellem EU’s stats- og regeringschefer. Når samtalen flyttes til det politiske værksted, kan det principielt ikke udelukkes, at Danmark ville kunne få et resultat, som sidestiller Danmark med de øvrige medlemslande, hvis alle de 27 andre EUlande og EU-Parlamentet bakker det op. Men det afviser Fuglsang selv.
Jyllands-Postens korrespondent
Politikken blokerer
»Juraen blokerer ikke direkte, men det gør politik,« siger han med henvisning til de forhandlinger med Storbritannien, der lige nu også er i fuld gang før en afstemning om at blive i EU, som premierminister David Cameron har lovet briterne i senest 2017.
»26 af de 27 andre lande vil benytte chancen til at sende en besked til Cameron om, at han godt kan glemme alt om særlige vilkår,« forudser Fuglsang.
En anden central EU-kilde påpeger, at Danmark med sit nej er afhængigt af opbakning fra alle andre lande.
»Danmark stiller sig selv i en situation, hvor det kan blive taget som gidsel af 27 andre lande,« siger kilden.
Lars Løkke Rasmussen mødes med Tusk og Juncker kl. 12.30.