»Står kulturministeren på mål for kulturen?«

Skatteministeriet udøver »politisk matematik« for at skjule de reelle konsekvenser af ændrede regler for fonde, mener en ekspert. Formanden for Danske Museer spørger, om kulturministeren overhovedet står på mål for kulturen.

Der er langt fra 125 mio. kr. om året til 10-15 mio. kr. om året. Vi taler her om det fremtidige svind i fondes uddelinger til kultur, og efter et åbent samråd med kulturminister Bertel Haarder og skatteminister Karsten Lauritzen står det klart, at regeringens regnemaskine ikke virker på samme måde som Danske Revisorers eller 29 af landets største fondes eller ni af landets største kulturinstitutioners regnemaskiner.

I 11. time af finanslovsforhandlingerne skulle der findes 200 mio. kr., og op fra en skuffe i Skatteministeriet kom et forslag om at afskaffe to særregler for fonde. Det førte øjeblikkeligt til voldsomme protester, for overalt i det danske kulturlandskab har fondene sat et voldsomt præg på bygninger, udstillinger og forestillinger. Samrådet har ingen umiddelbar beroligende effekt.

»Man må jo spørge sig selv, om kulturministeren overhovedet står på mål for kulturen,« siger Nils M. Jensen, som er direktør for Organisationen Danske Museer.

Hans medlemmer tæller blandt andre små provinsmuseer, som modtager mere fra fonde end fra staten. Det gør eksempelvis kunstmuseet Louisiana og Fregatten Jylland også.

»Vi er lidt småt kørende på kulturarvsområdet i forhold til så mange andre lande, og der har vi heldigvis fondene til at gå ind og lukke det hul. Men hvis der også bliver lukket ned for det bidrag, så kommer vi til at blive et kulturarvsmæssigt uland,« siger direktør for Fregatten Jylland Benno Blæsild.

»Ingen kommentarer«

Fonde, museer og kulturinstitutioner ser afskaffelsen af særregler for fonde som værende stik imod Bertel Haarders indledende erklæringer som kulturminister, hvor han bekendtgjorde, at den ny regering ville være mere glad for fonde og privatfinansiering af kulturen end den tidligere regering. Efter samrådet nægtede Bertel Haarder at svare på, om Skatteministeriet på nogen måde havde involveret kulturministeren i et forslag, som umiddelbart gik stik imod kulturministerens politik.

»Jeg har ingen kommentarer til processen. Ikke et ord,« erklærede Bertel Haarder.

I første omgang regnede Skatteministeriet sig frem til, at afskaffelsen af de to særregler ville indbringe 200 mio. kr. ekstra i statskassen hvert år, men ifølge fondene, Danske Revisorer og professor og forskningsleder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS Anker Brink Lund ville den reelle effekt være omkring 1,2 mia. kr. mindre uddelinger fra de almennyttige fonde.

Den 3. december opdagede Skatteministeriet en regnefejl og besluttede at opgive afskaffelsen af den ene særregel. Først havde ministeriet troet, at virksomheder overførte 850 mio. kr. uden beskatning til almennyttige fonde. Beløbet viste sig at være næsten 10 gange så højt, lidt mere end 7 mia. kr., og så var det alligevel ikke nødvendigt at afskaffe den såkaldte transparensregel.

»Politisk matematik«

Til gengæld holder Skatteministeriet fast i afskaffelsen af den såkaldte konsolideringsregel, som giver almennyttige fonde ekstra 25 pct. i fradrag, når de donerer til almennyttige formål. Det skulle ifølge Skatteministeriet indbringe mellem 100 mio. kr. og 150 mio. kr. i statskassen, og effekten på fondenes uddelinger er ifølge Skatteministeriet den samme.

Det er her, beregningerne stikker af i hver sin retning.

»Det er politisk matematik,« konstaterer Anker Brink Lund, som understreger, at det har en regeringen jo lov til at praktisere, selvom det kan forekomme forvirrende.

Konsekvensen kan måles som det merprovenu, som statskassen skønnes at få, hvis konsolideringsfradraget afskaffes, og fondene ikke ændrer adfærd, selv om man fjerner et økonomisk incitament.

»Det anslog Skatteministeriet oprindeligt til 80 mio. kr., men har nu opgraderet til 150 mio. kr. Det rigtige tal er nok 220 mio. kr., men det er baseret på, at fondene ikke ændrer adfærd, når man fjer- ner en del af det økonomiske incitamentet for at dele ud,« siger Anker Brink Lund.

En fond kan ifølge Anker Brink Lund tage to beslutninger efter afskaffelsen af konsolideringsfradraget. Den kan dele lige så meget ud, som den plejer, men må så konsolidere mindre. Fonden skal ikke betale skat af uddelingerne, men den vil så udhule fondskapitalen. Alternativt vælger fonden at konsolidere i samme omfang som tidligere. Så skal fonden betale skat af konsolideringen. Altså får fonden mindre at dele ud af. Hvis alle fonde gør det, vil det betyde cirka 7 pct. mindre i uddelinger ifølge Danske Revisorer.

»På grundlag af de forudsætninger vil kulturen komme til at mangle et sted mellem 30 mio. og 150 mio. kr. om året. Så jeg synes, det ville være mere fair, hvis regeringen gav os et gennemsnitstal ud fra det spænd, når der er så stor usikkerhed om beregningerne,« siger Brink Lund.

Men det spænd arbejder Skatteministeriet ikke med, og kulturminister Bertel Haarder henholder sig til Skatteministeriet og når frem til et beløb på mellem 10 og 15 mio. kr. mindre til kulturen hvert år:

»Jeg kan kun henholde mig til skatteministeren, og herfra lyder det, at merprovenuet sikkert modsvarer et tilsvarende tab i uddelinger.« Flere artikler om samme emne på

jp.dk/premium

Arkivfoto: Carsten Bundgaard »Vi er nok mere glade for privatfinansiering og fonde end den tidligere regering,« sagde Bertel Haarder, da han tiltrådte som kulturminister.