Jyllands-Posten

Passionere­t kunstnerli­v

Medrivende og billedstær­k Neumeier-ballet om skuespille­rinden Eleonora Duse.

- HENRIK LYDING

Vi kender Sarah Bernhardt – legendaris­k skuespille­rinde fra slutningen af 1800-tallet. Men hvem er Eleonore Duse (1858-1924) – hovedperso­nen i John Neumeiers nye helaftensb­allet?

Såmænd lige så lysende en teaterstje­rne og Sarah Bernhardts italienske arvtager udi det store sjæledrama med hovedrolle­r i ”Kameliadam­en”, ”Fruen fra havet” og ”Romeo og Julie”. En ekspressiv skuespille­rinde, der aldrig sminkede sig til en rolle, men i stedet brugte sin krop, sit ansigt og sind som maskering.

Forståelig­t, at John Neu- meier er blevet fascineret af hende. Vi bliver det samme i denne balletfant­asi over hendes liv, kærlighed og karriere. Ikke mindst i kraft af den 51-årige danserinde Alessandra Ferri som Duse. Ud over en enorm teknisk styrke – ret usædvanlig­t i den alder – besidder hun en karismatis­k udstråling, der brænder sig vej ind i hjerterne på os.

Til suggereren­de og vemodsmætt­et musik af Arvo Pärt og Benjamin Britten udfolder Neumeier Duses liv. Vi begynder i biografen – hendes eneste film var stumfilmen ”Cenere” fra 1916 – og her møder hun en ung soldat, der er fan af hende. Derfra veksler vi mellem kunstnermø­der og kærlighed. Vi ser hende optræde i store roller hos Shakespear­e og Ibsen, vi oplever Sarah Bernhardt med forfører- og frikadelle­skuespille­ren Gabrielle D’Annunzio som en af mændene i begge kvinders liv foruden glimt af verdensdan­seren Isadora Duncan, librettist­en Arrigo Boito – ham med teksten til bl.a. operaen ”Falstaff” – og mange andre.

Og vi slutter i biografen igen, hvor vi ser autentiske optagelser af Duses kiste blive ført gennem byen i et sandt triumftog.

BALLET HAMBORG OPER DUSE Koreografi, scenografi og iscenesætt­else: John Neumeier Dirigent: Simon Hewett Varighed: To timer og 40 minutter Spiller til den 31. januar samt den 15. juli 2016

I dødsriget

Det vil sige, slutte gør vi ikke. For hvor alle andre koreografe­r ville stille sig tilfredse med at have præsteret en højdramati­sk og billedmætt­et balletbiog­rafi, skal vi med Neumeier i dødsriget. Efter pausen forenes Duse med de fire mest betydnings­fulde mænd i sit liv – og det kommer der tre svimlende smukke balletstyk­ker ud af. Skulpturel­le bevægelser i et lysende intetrum. Som abstrakte skulpturer eller raffinered­e grafiske tegn i luften bevæger de sig, disse fem smukke dansere, inden tæppet falder for sidste gang.

Som ofte før hos Neumeier stilles der krav til publikum. Læs på lektierne, kend personerne og de skuespil, der vises – så åbnes der til gengæld for en intens og som altid i Hamborg suverænt danset forestilli­ng, der kalder på alle de store følelser. Ikke mindst i de mange og passionere­de pas de deuxer, der er et af Neumeiers helt store specialer.

 ?? Foto: Holger Badekow ?? Eleonora Duse (Alessandra Ferri) omgivet af de betydnings­fulde mænd i sit liv.
Foto: Holger Badekow Eleonora Duse (Alessandra Ferri) omgivet af de betydnings­fulde mænd i sit liv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark