Den livstruende ydmygelse
har efterhånden rundet 84 somre. Rent intellektuelt er han still going strong. Men fysikken er ikke, hvad den har været. Tænderne, halsen, hørelsen, bentøjet og blodomløbet har alle set bedre dage. En uforholdsmæssig stor del af hans liv går derfor med besøg hos tandlægen, på ”Risseren” (Rigshospitalet) og indkøbsture til apoteket, hvor de venligst pakker hans medicin i nogle ret voldsomme dosispakninger.
»Det er ikke så sjovt at blive gammel?«, råber jeg til ham over søndagskaffen, når vi har været igennem ugens strabadser med gebisset, der strammer og endnu et fald på badeværelsesgulvet, som måske, måske ikke, skyldes blodprop nummer 12. »Nej«, svarer han, og tilføjer: »Men det er grinagtigt at tale om«.
Jeg synes nu, at det er lidt svært at se komikken.
For et halvt år siden overbød politikerne i valgkampens hede hinanden med løfter om forbedringer til sundheds- og ældreområdet. Venstre lovede 16 mia. kr. ekstra i 2020, behørigt sekunderet af De Konservatives lovning på flere hænder og mere nærvær og omsorg i ældreplejen. Liberal Alliances ældrehelt, Thyra Frank, ville indføre minimumsrettigheder, og Dansk Folkeparti trumfede dem alle sammen med en øremærkning af hele 5 mia. kr. årligt til ældre og sundhed.
Sidstnævnte fik min fars stemme. »Ham der Thulesen virker, som om han har styr på det«, lød begrundelsen. Det kan godt være. Men lige nu er han sammen med
Min gamle far
de tre andre partier i fuld galop på vej væk fra de flotte løfter.
I stedet for alle forbedringerne har den borgerlige blok både stemt for en generel besparelse på de kommunale budgetter (omprioriteringsbidraget) og for finansloven og dermed forslaget om at skære i støtten til pensionisternes husleje. Til gengæld har de afsat en såkaldt ”værdighedsmilliard” til de ældre, som sammen med ”omprioriteringsbidraget” helt berettiget kandiderer til at vinde Sprognævnets konkurrence om at blive ”årets ord 2015”. For hvad i himlens navn er det for noget?
Spørger man kommunerne, er det nudansk for forringelser. Fra KL lyder det, at når man på den måde fodrer hunden med sin egen hale, vil det uvægerligt gå ud over de løntunge områder som børnepasning, folkeskole og ældreomsorg.
Og til TV 2 oplyser mere end hver fjerde kommune, at omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser på plejehjem og plejecentre. Valgløfter er taknemmelige.
Tilbage hos min far er vi noget bekymrede for, om det alt sammen får betydning for ham. Vi har for længst affundet os med, at hjemmehjælp er blevet en luksus, vi må kigge i historiebøgerne efter. Så li- ge nu venter vi på at få installeret en kontaktskærm fra kommunen, som skal hjælpe os med at holde øje med, at blodprop nr. 13 ikke vælter min far omkuld, uden at vi opdager det. Han er ikke ret vild med ”skærme”, men nu prøver vi. Det er bedre end ingenting.
Og måske løser problemet sig selv. For hvis der skæres i hans boligydelse, har han ganske enkelt ikke råd til at bo i den dejlige, men også dyre, kommunale ældrebolig, han flyttede ind i for et par år siden. Og hvor skal han så bo? Han er alt for velfungerende til at komme på plejehjem.
Så det hele kan ende med, at han må han tage til takke med at flytte ind på et værelse hos mig. Og så kan jeg jo selv holde øje med ham, indtil ydmygelsen tager livet af ham.
handler både om respekt og selvrespekt. Jeg har i disse tider meget svært ved at få øje på nogen af delene. Har vi virkelig de politikere, vi fortjener?
Værdighed