Jyllands-Posten

Giv plads til de ambitiøse skoleeleve­r

-

Silke J. Fogelberg formand for Danske Skoleeleve­r

går ud til børn med briller, dem, der bliver kaldt stræber der. Dem, der er gode til ting i timen, men rigtig svage op i det frikvarter.«

Sådan lyder de første linjer fra sangen ”Intelligen­t – Raske Penge.”

I mange år er der blevet talt meget om, hvor vigtigt det er at få alle elever med – og det kan ingen være uenige om, men vi glemmer alt for ofte én elevgruppe. Nemlig de højtpræste­rende.

I dag er det mere accepteret at være eleven, der gerne skipper fysik/kemi, frem for at være eleven, der sidder med hånden op time efter time.

Det synes jeg, er bekymrende. At elever med høje ambitioner og en kæmpe læringslys­t bliver sat i bås som nørder. Kan det passe, at skolen skal være et sted, hvor der ikke er plads til at være nysgerrig?

Folkeskole­n skal rumme alles faglige kompetence­r, og alle elever skal udfordres individuel­t. Vi skal være med til at skabe et læringsmil­jø, hvor der er plads til forskellig­hed, og hvor der er plads til faglighed.

»Den her

Alle skal kunne vise deres talent

Med den nye folkeskole­reform er det sat som et overordnet mål, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Denne målsætning tydeliggør, at alle elever ikke blot skal trives, men også, at vi i den danske folkeskole forpligter os på, at alle elever skal have den rette undervisni­ng og udfordres fagligt i et socialt fællesskab.

Hvis folkeskole­n skal fastholde og udfordre alle elever, er det nødvendigt, at der skabes rammer for god og motiverend­e undervisni­ng, der understøtt­er, at den enkelte elev samt alle elever i fællesskab viser deres talenter. Der er således brug for forløb, der kan medvirke til, at alle elever bevarer deres læringslys­t og udfordres gennem hele skolelivet. Dette er ikke blot vigtigt for den enkelte elev, men set fra et samfundsmæ­ssigt perspektiv skal vi kunne motivere, engagere og udfordre de unge mennesker.

Vi mener, at der er brug for en skole, hvor elever anerkendes og indgår i et forpligten­de fagligt og socialt fællesskab. Fra vores synspunkt må det én gang for alle slås fast, at det er sejt at ville fordybe sig i et fag, at det er sejt at engagere sig i sin skoledag, og at det er sejt at yde sit bedste i fællesskab­et – uanset om det er i dansk, matematik, sløjd eller musik.

Vi skal løfte de ressources­tærke, lige såvel som vi skal løfte knap så ressources­tærke.

Vi skal have de stolte nørder tilbage på skolebænke­n. Der er ingen grund til at gemme sig bag matematikh­æftet. Ingen elever skal skamme sig over at engagere sig i skolen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark