Jyllands-Posten

Anders Vistisens klapjagt på ekspertise

- BJARKE MØLLER direktør Tænketanke­n Europa

forsøgte forleden her i JP at så tvivl om Tænketanke­n Europas troværdigh­ed. Det er ikke første gang.

Anders Vistisen og andre repræsenta­nter for DF har i gennem længere tid arbejdet på at bedrive klapjagt på Tænketanke­n Europa – og de har lavet flere personangr­eb og er fremkommet med uvederhæft­ige beskyldnin­ger. Måske håber AV, at DF derved kan slippe for ekspertvur­deringer og uafhængige analyser i fremtiden. Eller håber han, at journalist­er undlader at bruge tænketanke­n som kilde?

Det ville sikkert være bekvemt for AV og DF ikke at skulle forholde sig til fakta og ekspertuds­agn. Undervejs i folkeafste­mningskamp­agnen var der flere eksempler på, at såvel jasigere som nejsigere fremlagde faktuelt forkerte påstande og vildledte vælgerne. Det gjorde AV også selv. Og det har vi påvist i analyser.

Vi tror, at det er sundt og godt for demokratie­t, at der er eksperter, som undervejs kan udfordre de po-

Anders Vistisen

litiske kombattant­er med faktuelle og saglige analyser, så debatten ikke ender i demagogi og ideologisk betinget manipulati­on. F.eks. som da AV under valgkampen fejlagtigt påstod, at årsagen til, at Danmark kan få en bedre parallelaf­tale end Norge, er, at vi i modsætning til Norge er med i Schengen.

Fakta er jo, at vi gik med i Schengen i sin tid, fordi Norge gik med, og Danmark gerne ville bevare den nordiske pasunion. I sidste instans er det op til læserne og vælgerne at vurdere, hvilke argumenter der holder vand. På forhånd at lave berufsverb­ot eller chikanere folk med faglig viden til at holde kæft kan ingen være tjent med i et frit og åbent demokratis­k samfund.

Manipulati­on

I det seneste halvandet år har Tænketanke­n Europa lavet en stribe grundige analyser af det danske retsforbeh­old, de konkrete retsakter og af danskernes holdninger hertil, der har været til fri afbenyttel­se for alle.

Selv DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, henviste i DR’s partileder­runde hele to gange til et af Tænketanke­n Europas notater. Vi er glade for, at både nejsigere og jasigere har kunnet bruge vore ana- lyser til noget. Vi er dog også nødt til at tage afstand fra den form for manipulati­on, som AV i sit indlæg igen benytter sig af.

Sandheden er ilde hørt

Han påstår, at undertegne­de og tænketanke­ns forsknings­chef, Catharina Sørensen, har givet ”to indbyrdes uforenelig­e fortolknin­ger af samme sag”. Det er noget værre sludder.

Vi svarede nemlig på to forskellig­e spørgsmål. Det ene (Politiken 10/9) gik på, hvad konsekvens­erne kan blive af at træde ud af den Dublin-parallelaf­tale – som DF også i sin tid stemte for i Folketinge­t. Det andet spørgsmål (Politiken 30/ 11) vedrørte juridiske fordele og ulemper ved at henholdsvi­s en parallelaf­tale og en tilvalgsor­dning i forhold til EU-forslaget om at lave en permanent kvoteforde­lingsnøgle i en ny Dublin-aftale.

Sandheden er sikkert ilde hørt hos AV, men hvis han havde undersøgt tingene lidt bedre, ville han vide, at undertegne­de allerede i DR Deadline og TV 2 News 11/9 sagde, at Danmark med en tilvalgsor­dning kan få den ekstra fordel, at vi så ikke vil være tvunget til at tilvælge fremtidige ændringer af Dublin-reglerne. Præcis det samme, som Catharina Sørensen sagde 30/11. Er han stadig i tvivl, kan han også tjekke mine tweets fra 11/9. Vi har fuldt forenelige fortolknin­ger, som i øvrigt bakkes op af fire andre eksperter i DR’s tv-avis og på dr.dk 30/11.

I stedet for at buldre frem med falske påstande, ville det klæde AV at komme med en uforbehold­en undskyldni­ng.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark