Det blev en nordmand
Åge Hareide er hverken ”Drillo” eller Morten Olsen. Han møder dem på midten.
Frikadeller og hygge. Roligans på en Oslobåd. Pæne ord om Michael Laudrup og Morten Olsen.
Nordmanden Åge Hareide havde læst på både danskerne og vores fodboldhistorie, da han torsdag kl. 11 blev præsenteret som Danmarks nye landstræner. Det var en større ære for Hareide, end da han i 2003 blev landstræner i sit hjemland. »Ja, faktisk,« svarede han. »Dansk landsholdsfodbold har en meget høj status i Norge. Da norsk professionel fodbold udviklede sig, så vi meget op til Danmark. I 1960’erne blev vi smadret hver gang. Så kom 1980’erne med det danske dynamithold og siden EM-sejren i 1992,« forklarede Hareide.
Man fornemmede tydeligt, at dette var det vigtigste pressemøde i årevis i Dansk Boldspil-Union (DBU). Seancen var ikke blot henlagt til hjemmebanen i Parken. Den var simpelthen placeret i landsholdets omklædningsrum, hvor trøjer med ”Bendtner”, ”Højbjerg” og ”Fischer” hang i garderoberne bag de lange bænke. Alle vi dødelige iagttagere var ”en del af noget større” og så tæt på, at det smagte af landshold.
Det var bare ikke Michael Laudrup, som kom ind ad døren. Med en let omskrivning af Richard Møller Nielsens berømte ord fra 1990 kunne man som ventet konstatere, at det ikke blot blev en udlænding. Det blev en nordmand.
»Jeg er ikke Drillo, og jeg har egentlig aldrig villet sammenlignes med ham. Han er mindre end jeg og tænker anderledes. Når det er sagt, har han mange gode egenskaber, men jeg tænker fodbold anderledes end ham,« sagde Hareide om den poppede sammenligning med Egil ”Drillo” Olsen.
Den i Danmark forkætrede norske landstræner, der »Jeg kender den danske mentalitet. Det er vigtigt at have det hyggeligt,« sagde den nye danske landstræner. egentlig blot gjorde en dyd ud af at få mest muligt ud af spillermaterialet.
Frikadeller og hygge
Da Åge Hareide løsnede op, fornemmede man den næsten joviale nordmand charmere et helt omklædningsrum. På samme måde som Bo Johansson gjorde i fire år som landstræner, før Morten Olsen tog over i år 2000.
Lighederne i stilen mellem Hareide, som blev mester med Brøndby, og Johansson, der blev det med Silkeborg, var slående.
»Jeg kender den danske mentalitet. Det er vigtigt, at have det hyggeligt. Det husker jeg fra Brøndby. Så får man de bedste præstationer. Jeg kan huske Danmarks landshold i 1980’erne. De havde det hyggeligt,« sagde Hareide.
0-17
Hans største problem til denne præsentation var, at hans seneste tre internationale kampe var blevet tabt sammenlagt 0-17 med Malmö FF. 0-4 mod Shakhtar Donetsk, 0-5 mod Paris SG og 0-8 i tirsdags mod Real Madrid.
Er det i den sammenhæng ikke noget med, at en spiller ikke er bedre end sin sidste kamp, og gjaldt det også for en træner?
»Det håber jeg ikke,« sagde Hareide med en 62-årig nordmands lune smil.
»Vi var rigtigt dårlige i den kamp, men vi havde også afsluttet den svenske liga. Skal man spille mod Paris og Real Madrid, skal man være på toppen,« understregede Hareide.
Han blev valgt i stedet for danskere som Glen Riddersholm, Kasper Hjulmand og Thomas Frank.
»Jeg skal sandelig ikke være den, der nedgør den danske træneruddannelse, for jeg har ansvaret for den, men jeg siger bare, at det ville være bedre at øve sig for danske trænere. Vi har mange gode på 40-50 år, men der er nogle sko, som skal fyldes ud, og det er ikke så let at gøre det,« sagde DBU’s træneransvarlige, Peter Rudbæk. Men eksempelvis Kasper Hjulmand har været i Champions League og i Bundesligaen. »Ja, og vi ser også rigtig meget på, hvordan det er gået for dem.« Hvad betyder det? »Det resultatmæssige. En landstræner har 10 kampe i en kvalifikation, og han skal ikke blot vinde de fleste. Han skal næsten vinde samtlige.«