Nej tænk, det blev Åge Hareide – Danmarks dårligst bevarede hemmelighed

Åge Hareide signalerer ikke den fornyelse, som DBU har brug for, men fagligt er der ikke noget at udsætte på den nye landstræner.

mere direkte en afgørende pointe: Naturligvis skal Åge Hareide ikke bedømmes på forhånd på sit statsborgerskab eller sin alder, han skal bedømmes på sit fremtidige arbejde, på resultaterne og på sin evne til at være frontfigur for fodboldsnakken i Danmark.

Naturligvis skal han have en fair chance, og han lignede, 62 år eller ej, en mand, der stadig brænder for fodbolden. Ikke desto mindre er der aspekter i ansættelsen af Hareide og forløbet op til, som kan give anledning til skepsis. Og her tænker jeg ikke på 0-8-nederlaget i hans sidste kamp som træner for Malmø. Men lad os lige tage fagligheden først, så objektivt som muligt: Åge Hareides faglighed og meritter som træner rammer et niveau, som er det realistiske i rekrutteringen til det danske landshold. Jeg har talt med en mand, der ved meget mere om det end jeg, og han bekræfter, at det er det realistiske niveau. Hareide har ikke en ubrudt række af succeser, men hvilken træner har det? Han har succeser, og han har international erfaring, han vil spille angrebsfodbold, men er pragmatisk.

ansættelsesudvalget bestående af direktør Claus Bretton-Meyer, elitechef Kim Hallberg, talentudviklingschef Flemming Berg og trænerudviklingschef Peter Rudbæk og deres samlede kompetencer. Man skal ikke spørge ret meget ”til baggrund” i fodboldens spinatbed for at høre den påstand.

Der må jeg bare sige, at det er ikke ansættelsen af Åge Hareide, der i sig selv dokumenterer manglende kompetencer – og hvad angår Hallberg og Berg må tiden vise, om de kan vokse

Der har været kritik af

ind i jobbet, selv om cv’et måske var tyndt til at begynde med. Det er jo sket før.

Når alt det er sagt, er Åge Hareide ikke det narrative boost, som DBU og dansk fodbold trænger til, og her taler jeg om mindre målbare begreber som signalværdi. de signalerer ikke fornyelse og visioner, og hvis det endelig skal være, og valget stod mellem for eksempel Hareide og Kasper Hjulmand, ville jeg nok have valgt nyskabelsen i Hjulmand og accepteret de mangler, som han har. Men for alvor at sige noget begavet om det kræver nok, at man kender det reelle felt af kandidater.

Hele det langstrakte forløb, hvor Hareides ansættelse var en offentlig hemmelighed, har ikke gjort lanceringen lettere – og DBU’s stædige påstand om tre-fire kandidater syner ærlig talt direkte utroværdig.

Åge Hareide gjorde det godt på pressemødet. Han var åben, direkte og humoristisk. Han sagde det rigtige om dansk fodbold og om spillet. Han gav sig selv en god mulighed for at få en fair chance.

CHRISTIAN THYEPETERSEN