Dansk duo er blevet hærdet i Rumænien
I Rumænien lærer man at kæmpe lidt mere for tingene, fortæller dansk duo.
24 tekniske fejl, hvordan kan det lade sig gøre?
Et grimt nederlag til Ungarn udløser automatisk kritiske spørgsmål dagen derpå.
Dem var der mange af, da det danske landshold torsdag eftermiddag mødte pressen.
»Jeg har prøvet det mange gange før, at ramme ind i sådan en kamp. Det handler om at tage det gode med og glemme alt andet,« siger landsholdets anfører, Line Jørgensen.
Der skal mere til at ryste hende. Selv om hun kun er 25 år, har hun allerede spillet 8 år på landsholdet, debuten fik hun som 17-årig.
I det seneste halve år har hun fået nogle oplevelser, der har været med til at hærde hende endnu mere som håndboldspiller og menneske.
Efter trygge ophold i danske klubber som GOG, Odense og senest FC Midtjylland valgte hun i sommer at flytte til Rumænien for at spille for klubben CSM Bucuresti. Hun er landet i en by, en klub og et land, hvor man skal kæmpe lidt ekstra for at klare sig.
Det giver noget at stå imod med, når journalisterne vil vide, hvorfor der slet ikke blev sat en stopper for den ungarske profil Zita Szucsanszki, der scorede otte mål i første halvleg.
40 minutter fra kampen
Line Jørgensen er rolig. Fortæller, at landsholdet brugte torsdag formiddag på at se 40 minutter fra kampen.
Danmark er klar til at rejse sig fredag aften imod Montenegro, lover hun.
Livet i Rumænien er en stor kontrast til de fine faciliteter i Herning. 25 år Højre back Nuværende klub: CSM Bucuresti Tidligere klubber: GOG, BK Ydun, Odense, FCM
Maria Fisker
25 år Venstre fløj Nuværende klub: CSM Bucuresti Tidligere klubber: Viborg og Randers
Hun har lært at sætte mere pris på den danske samfundsmodel og det danske sikkerhedsnet.
»Man finder ud af, hvor godt vi har det i Danmark. Jeg var ude på et hospital i Bukarest, og der var to indgange. Hvis man går til højre, går man ind på det offentlige, hvor der er kø, hvis man går til venstre, får man hurtigere og bedre behandling, hvis man har penge. Vi har det godt i Danmark, og det lærer man at sætte pris på,« siger Line Jørgensen.
Håndboldmæssigt er der ikke den store forskel på spillet, fordi klubben har en dansk træner i Kim Rasmussen, men uden for banen er der nye oplevelser.
»Nogle gange, når vi har tabt, er folk fra klubbens ledelse dukket op til evaluering af kampene. Så bliver det understreget, at det ikke er godt nok. Det ser man ikke i Danmark. Der bliver lagt et andet pres på os dernede. Udgangspunktet er, at man skal forvente det uventede,« siger Line Jørgensen.
Det er business
I Rumænien har hun fået følgeskab af en anden landsholdsspiller. Fløjspilleren Maria Fisker er også rejst til Bukarest og CSM Bucuresti for at prøve noget nyt.
»Jeg har lært, at man skal bruge albuerne lidt mere for at komme frem og vise sit værd hele tiden for at få spilletid. Man kommer ingen steder, hvis man bare går og gemmer sig. Det er business. Man skal præstere, hvis man skal på holdet, og der er ingen, der tager dig i hånden, hvis man har det svært,« siger Maria Fisker.
Ingen mad, men røg
Generelt bliver spillerne ikke hjulpet så meget som i Danmark.
Mad efter udekampene bliver der ikke sørget for.
»Det går de ikke så højt op i. Jeg tror bare ikke, at de tænker så meget over det. Jeg er heller ikke sikker på, at vores rumænske spillere ville spise maden, hvis den var der. Det er deres kultur. Men jeg har brug for noget efter kampene, så jeg har selv en madpakke med,« siger Maria Fisker.
De rumænske spillere eller klubben går ikke så meget op i kosten. Enkelte har også en vane, som man efterhånden sjældent ser blandt elitesportsudøvere.
»Der er nogle, der ryger på vores hold. Men det kommer jeg ikke til, det kan jeg godt love dig for,« siger Maria Fisker.