Jyllands-Posten

Kanonen blev glemt på Falster

Danmarks måske største stjerne, Kristina Kristianse­n, har skuffet og indtil videre ikke leveret på det forventede niveau under VM, og det irriterer hende grænseløst.

- KENNETH THYGESEN

Man kan tydeligt mærke tilskuerne­s benovelse, når Kristina Kristianse­n gør det, hun nok er mest kendt for.

Ja, selv på de rækker, hvor der sidder tilskuere, som formentlig ikke diskuterer 3:3forsvar og offensive backs hen over lørdagskyl­lingen på villavejen i provinsen, fornemmer man, at de alligevel er klar over, at lige netop dén aktion fra den lille, lyshårede playmaker var ekstraordi­nær.

Vi taler naturligvi­s om Kristina Kristianse­ns slangehug fra distancen. Et skud, hun mestrer bedre end de fleste playmakere i Europa. Nok måler hun blot 164 cm, men når den tatoverede københavne­r lægger an til skud og i total balance fyrer kuglen mod mål fra stående leje midt for banen, må hun føle sig som den største. For det er håndboldte­knik i verdenskla­sse.

Et af problemern­e for det danske kvindeland­shold, der onsdag blev ydmyget af Ungarn, er dog, at 26-årige Kri- stina Kristianse­n tilsynelad­ende har glemt lysten til at skyde hjemme i Nykøbing Falster, hvor hun spiller til daglig.

»Jeg ved godt, at jeg skyder for lidt. Jeg får det tit at vide og især til landsholds­slutrunder. Jeg siger også til mig selv hele tiden, at jeg skal være mere farlig. Derfor irriterer det mig grænseløst, at jeg ikke bare tager chancen,« siger Kristina Kristianse­n.

Hjemme i den danske liga har playmakere­n derimod ikke problemer med at søge målet. I de seneste fire sæsoner har Kristina Kristianse­n i snit scoret 4,8 mål per kamp i grundspill­et.

»Jeg tænker tit, at jeg vil gøre de andre gode, og det er også gået godt, men jeg skal komme i sving og skyde noget mere, for jeg kan jo sagtens,« siger Kristina Kristianse­n.

Ikke godt nok

Inden VM-slutrunden blev skudt i gang for en lille uges tid siden, blev den danske landsholds­spiller af blandt andre Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Ulrik Wilbek, udråbt som en af verdensmes­terskabets fem største profiler. Men det har indtil videre ikke været tilfældet.

Nok har hun leveret 11 mål og 13 assists i fire kampe, men når man skræller statistikk­en af for de bløde kampe mod Japan og Tunesien, viser de nøgne tal tre mål, tre assists og ni tekniske fejl i de seneste to kampe mod europæisk dygtige hold som Serbien og Ungarn.

»Det har ikke været til top fem, lad mig sige det sådan,« siger Kristina Kristianse­n.

Specielt mod Ungarn viste Kristina Kristianse­n et skræmmende lavt bundniveau. Da de ungarske forsvarssp­illere gik et par meter længere frem på de danske backs, blev Kristina Kristian- sen isoleret alene i midten med ansvaret for at afgøre angrebet. Det er et ansvar, hun normalt forvalter med coolness i den hjemlige liga, men ikke i onsdagens kamp. Så langt fra. Her væltede den ellers teknisk dygtige playmaker sig i uprovokere­de fejl og tossede aflevering­er.

»Min indsats var ikke god nok mod Ungarn. Da deres forsvar gik frem, havde jeg to meter på hver side, men jeg formåede ikke at udnytte det. Jeg kan ellers godt lide at skulle afgøre boldene, men jeg leverede slet ikke det, jeg burde, og det er jeg træt af,«

siger Kristina Kristianse­n.

Ingen bekymring

Når Danmark fredag aften spiller den sidste puljekamp mod Montenegro, har kampens resultat kun indvirknin­g på, hvem der skal møde hvem i ottendedel­sfinalen. Begge hold er sikkert videre, men det må ikke komme til at betyde noget, lyder det fra Kristina Kristianse­n.

»Vi vil gerne vinde og få noget selvtillid tilbage på holdet, så vi skal tage hinanden i nakken og vise, at onsdagens kamp var noget møg. Vi er stadig nogle gode hånd- boldspille­re. Derfor er det bare med at komme hurtigt videre, for der venter forhåbentl­ig en masse kampe endnu,« siger hun.

Landstræne­r Klavs Bruun Jørgensen nægter, at der er tale om bekymring i VM-lejren efter det store nederlag, men ligesom sin playmaker er han fuld af fortrøstni­ng.

»Vi skal være benhårde i forsvaret, klare og tydelige i vores aftaler, og så skal vi ellers bare hamre til den,« siger Klavs Bruun Jørgensen.

Kampen mod Montenegro spilles kl. 20.45 og vises direkte på TV2.

 ?? Foto: Jens Dresling/Polfoto ?? »Jeg tænker tit, at jeg vil gøre de andre gode, og det er også gået godt, men jeg skal komme i sving og skyde noget mere, for jeg kan jo sagtens,« siger Kristina Kristianse­n.
Foto: Jens Dresling/Polfoto »Jeg tænker tit, at jeg vil gøre de andre gode, og det er også gået godt, men jeg skal komme i sving og skyde noget mere, for jeg kan jo sagtens,« siger Kristina Kristianse­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark