Med døden til bords
Teologi: Bibelsk eksegese er næppe det stof, en bestseller er gjort af, men når en gæst dør ved at få en teltpløk jaget ind i tindingen, og når mad og drikke er emnet, skal det nok gå.
navneredaktør
Nu er den her. E-bogen ”Mad og drikke i bibelsk litteratur”, som næppe kandiderer til at blive nogen egentlig bestseller. Men måske burde den. Her er et populært emne udsat for dyb, kompetent forskning – tillige er materialet gratis tilgængeligt online fra i dag.
Redaktøren er ikke i tvivl. Ved at sætte madbrillerne på næsen bliver vi opmærksomme på vores kultur, på forskelle, ligheder og indgroede ritualer. Ved at spejle vores mad og måltider i datiden – og nu taler vi for alvor i datid, nemlig Det Gamle Testamente og frem – bliver vi så meget klogere på os selv, sådan som vi lever livet i dag.
Det er den 35-årige teologiprofessor Anne Katrine de Hemmer Gudme, som både er bidragyder til og medredaktør på årets udgave af Forum for Bibelsk Eksegese.
Hun er kendt og omtales som ”superformidleren”. Eleverne på Det Teologiske Fakultet i København har kåret hende til årets underviser, for hendes pædagogiske virkemidler er bredspektrede og tæller blandt andet quizzer, som eleverne kan evalueres igennem. Hun ejer fortælleglæden i smittende grad, og halleluja, her har vi virkelig at gør med en kvinde, der kan sine mosebøger og hvad herefter fulgte. Endog på originalsprogene hebraisk og græsk.
Anne Katrine de Hemmer Gudme mener, at langt flere fortjener at få glæde af vores fælles kulturarv:
»Vi går alle rundt med en skattekiste af kulturarv på ryggen, men de fleste ved det slet ikke. Det er en skam.«
Et brud med ”plejer”
Siden 2013 har Anne Katrine de Hemmer Gudme været professor med særlige opgaver på Det Teologisk Fakultet på Københavns Universitet. Hendes speciale er forskning i ritualstudier. Målet er, at hendes professorat skal være kendetegnet ved teologisk og pædagogisk opfindsomhed, og hun udfordrer gerne den akademiske vanetænkning. E-bogsudgivelsen er et eksempel.
»Vores forskning skal ud i bredere kredse, så jeg håber, at både en kvik gymnasieelev, præster og madinteressere vil benytte sig af muligheden,« siger hun.
Emnerne i e-bogen favner bredt. Fra 2.500 år gamle tekster i Det Gamle Testa-
Hent link til den gratis e-bog på
jp.dk/premium
mente til smagen af palæstinensisk vin og en forskning i, hvad missionæren Hans Egede spiste sammen med de grønlændere, som han i 1700-tallet prøvede at omvende.
Måltidsfællesskabet er ifølge hende med til at bekræfte et selvbillede og skabe identifikation – derfor er netop dét emne så interessant.
»I Det Gamle Testamente skaber måltidet et fællesskab inden for en gruppe, og det trækker grænser mellem mennesker. Akkurat som i dag. Gæstfrihed er og har altid været en spændende størrelse. Når man inviterer nogen hjem til sig første gang, udsætter man sig potentielt for den fare, at de løber med sølvtøjer. Gæstfrihed kan også gøre en fremmed til ven. Under alle omstændigheder sker der noget mellem os, og ”den rette måde” at være gæstgiver og gæst på har kolossal betydning. Ved hjælp af måltids- og spisevaner ud- Spisning i Det Gamle Testamente
markerede forskelligheder mellem folk i rang og status. I Det Nye Testamente gøres der
meget for at nedbryde hegn mellem mennesker i et opgør med den gamle religion. Jesus spiser sammen
med toldere, syndere og hedninge. Her ses verdenshistoriens måske mest kendte måltid – Jesu sidste, hvor der
bliver serveret lam. Vinen på den tid, da Jesus levede, var både sødere og stærkere end i dag. Den blev
drukket i fortyndet form. trykker vi både som gruppe og som individer, hvem vi er, og hvor vi hører til. Madens betydning er lige så gammel som den menneskelige kultur, og mad, drikke og måltider spiller da også en væsentlig rolle i Bibelen, ja, de er nærmest ikke til at overse,« forklarer Anne Katrine de Hemmer Gudme.
Hendes eget bidrag i bogen er af litteraturanalytisk karakter og cirkler om kønsrollemønstre og gæstfrihed. Hun har analyseret en noget bizar historie fra Dommerbogen 4 i Det Gamle Testamente. Hærføreren Sisera beder om husly hos kvinden Jael, og det går super duper. Gæsten får mad, og idyllen vil tilsyneladende ingen ende tage, da han også lægge hovedet i hendes skød. Men seancen løber af sporet, og Jael ender med at jage en teltpløk ind i tindingen på hærføreren, som dør. Moralen i historien er, at en kvinde ikke bør være gæstfri af egen drift. Eksegese: Kritisk analyse eller fortolkning, især af bibelske tekster. Det er husherrens privilegium at invitere fremmede ind, ellers ender det galt. Sådan var det dengang. Sådan er det i mange kulturer i dag.
»Historien afspejler en partriarkalsk samfundsorden, hvor manden bestemmer. Det siger noget om tiden dengang, men trækker stærke tråde frem til rollefordelingen mellem mænd og kvinder i dag. Historien er kravlet med op til os i 2015, fordi den er hellig for nogen, og i den kan vi spejle vores tid og få øje på forskelle og ligheder,« Anne Katrine de Hemmer Gudmes fortælleglæde og forpligtelse til at brede forskningen ud førte hende tidligere i år ud på adskillige besøg på skoler, hos firmaer og i foreninger, der benyttede sig af at »bestille en forsker«. Blandt andet talte hun på en professionshøjskole for ernæring og sundhedsuddannelser, hvor de studerende sagtens kunne forholde sig til det madinteressen i hendes foredrag. Lidt tungere lå det med religionshistorisk aspekt.
»Religionen var mere fremmed for dem, men mange var meget interesserede i og overraskede over, at forbuddet mod at spise svinekød og skaldyr stammer fra Tredje Mosebog 11. De færreste er bevidste om, at det er et forbud, der også er med i den kristne bibel,« siger hun.
Hendes mange studier har ikke gjort hende selv religiøs. Hun er døbt og konfirmeret og medlem af Folkekirken, men hendes engagement i teologien er af historisk og kulturhistorisk karakter. Hun kalder sig ikke-troende.
»Det er jeg meget åben om, og det kaster også nogle gode diskussioner af sig med de studerende på teologi.«