Jyllands-Posten

Ny DSB-plan giver gevinst på 100 mio. – og sure pendlere

Statens togselskab lancerer kortere rejsetid og flere afgange rundt om i landet. Alligevel er pendlere også vrede over forringels­er.

-

Den nye køreplan for DSB vil ifølge statens selskabs egne tal give en gevinst på 100 mio. kr. til samfundsøk­onomien. Millionern­e skal hentes gennem flere afgange i myldretide­n og kortere rejsetid. Men langt fra alle rejsende er tilfredse med den nye køreplan, som især har vakt stor vrede visse steder på Sjælland.

Den nye køreplan med navnet K16 træder i kraft fra på søndag og er ifølge DSB’s driftsdire­ktør, Anders Egehus, den »mest markante forbedring siden åbningen af Storebælts­broen i 1997«. Blandt fordelene i planen fremhæver han bl.a., at den er mere logisk end tidligere med »nye minuttal og mere ensartede standsning­smønstre«.

Især trafikken mellem landsdelen­e ændres. DSB opgør selv, at selskabets kunder sammenlagt kan spare 800.000 timer i toget med den nye køreplan. Det svarer ifølge en udregning, som DSB har fået lavet af Tetraplan, til en samfundsmæ­ssig økonomisk gevinst på 100 mio. kr.

»Grundlægge­nde kører vi det samme antal kilometer som i den nuværende køreplan. Det nye er, at vi kører

Ny køreplan

DSB opgør i den nye køreplan bl.a. tidsbespar­elserne på en enkeltrejs­e sådan her:

Sønderborg – Aarhus H: 45 minutter Sønderborg – København H: 32 minutter Aalborg – Flensborg: 46 minutter Esbjerg – Sønderborg : 34 minutter Herning – København H: 15 minutter Odense – Næstved: 16 minutter flere kilometer på tidspunkte­r, hvor det kommer mange til gode,« udtaler Anders Egehus om køreplanen.

Trods den melding er der dog langtfra tilfredshe­d med den nye plan hos alle DSB’s kunder – og især fra pendlere på Sjælland er der utilfredsh­ed. Pendlerklu­bben for rejsende fra Hvalsø og Lejre på Sjælland mener således direkte, at køreplanen udløser store forringels­er.

»Der bliver især dårligere afgangstid­er for de få hurtigtog fra vores område og ind til København. Fra listen over forringels­er er også bl.a., at det første morgentog afgår, så rejsende ikke kan nå på arbejde til kl. 06. Der er få lys- punkter i denne plan, som vil gøre det sværere for mange at bruge toget til og fra arbejde,« mener Erwin Næs fra Hvalsø og Lejre Pendlerklu­b.

Hos DSB siger driftsdire­ktør Anders Egehus, at der i ledelsen lyttes til kritikken af den nye køreplan. Og at den vil blive justeret, hvor det giver mening og er muligt. Han understreg­er samtidig:

»DSB’s formål er at gøre det godt for de mange og samtidig drive en effektiv forretning. Det er desværre ikke altid muligt at imødekomme de individuel­le ønsker, som kunderne har.«

Fra listen over nye tiltag i køreplanen er bl.a., at der i det østjyske – mellem Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderbor­g og Aarhus – nu kommer afgang hvert kvarter i myldretide­rne.

JESPER OLESEN

 ?? Foto: Jens Dresling ?? Den nye køreplan med navnet K16 træder i kraft fra på søndag og rummer ifølge DSB’s ledelse markante forbedring­er.
Foto: Jens Dresling Den nye køreplan med navnet K16 træder i kraft fra på søndag og rummer ifølge DSB’s ledelse markante forbedring­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark