Jyllands-Posten

Sparekasse i tæt parløb med falleret matador

Børsdebuta­nten Sparekasse­n Sjælland har i løbet af de senere år parkeret ejendomme for en kvart milliard hos den konkursram­te ejendomsma­tador Joacim BruusJense­n via hans to teenagesøn­ner.

-

Sparekasse­n Sjælland har i flere år haft et tæt samarbejde med en af finanskris­ens helt store fallenter.

Jyllands-Postens kan afsløre, at banken, der for nylig blev noteret på børsen, i løbet af de senere år har lånt den fallerede strandvejs­matador Joacim BruusJense­n et trecifret millionbel­øb i forsøget på at lade den konkursram­te spekulant drive en række af de ejendomme og byggeproje­kter, som Spar Sjælland løb ind i problemer med som følge af finanskris­en.

Samarbejde­t er sket via en opsigtsvæk­kende konstrukti­on, hvor Joacim Bruus-Jen- sens to sønner reelt står registrere­t som ejere af selskabet CNON, hvor faderen er direktør.

Det selskab har gennem de senere år lånt op imod en kvart mia. kr. af Sparekasse­n Sjælland med henblik på at udvikle en række kriseramte ejendomme, som banken har haft over 200 mio. kr. i klemme i.

Det gælder bl.a. en stor ejendom i Valby, et hotel i den tyske by Wuppertal og et byggeproje­kt i Kokkedal, der for nylig blev solgt med et stort tab. Fælles for alle projekter er dog, at ejendommen­es revisorer udtrykker stor bekymring i forhold til de værdier, som ejendommen­e er bogført til i de respektive regnskaber.

Parkerings­aftaler

Finanstils­ynet har tidligere kigget kritisk på netop de såkaldte parkerings­aftaler, og vicedirekt­ør Kristian Vie Madsen understreg­er, at man generelt ikke er fortaler for den type aftaler.

»Vi har gennem årene set en del af de såkaldte parkerings­aftaler, men det er ikke en metode, vi anbefaler. Tværtimod. Sådan en handel laver man typisk for at undgå at sende ting på markedet, men problemet er, at banken selv sidder tilbage med risikoen, hvis situatione­n forværres. Den forsvinder ikke,« siger han.

Gik konkurs

Ud over engagement­et i Valby, som Joacim Bruus-Jensen selv gik konkurs med under finanskris­en, passer han nu også projekter, der tidligere var ejet af andre nu lukkede ejendomsse­lskaber herunder Euro Ejendomme og Finansgrup­pen.

»Det er muligt, at banken kan sige, at den blot garderer sig mod et tab. Men det ændrer ikke på, at det er en useriøs måde at drive en bank på. Det virker underligt, at man vil gå med til den slags aftaler, både fordi risikoen er stor, men også, fordi det rent etisk virker besynderli­gt, at man udstyrer en fallent med så store lån,« siger ejendomsek­spert Bjarne Boye Nielsen fra BBN Consult.

Det er ikke lykkedes Jyllands-Posten at få en kommentar fra Sparekasse­n Sjælland.

MORTEN JOHNSEN

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark