Bankernes snedige gemmeleg

PARKERINGSAFTALER: En stribe banker har siden finanskrisen med blandet held forsøgt at parkere ejendomme hos en række af krisens fallenter.

Det vil muligvis undre de få handlende i det halvtomme stationscenter i Glostrup, at ejeren af centret i dag reelt er den samme, som gik konkurs med selvsamme ejendom under finanskrisen.

Ikke desto mindre driver den fallerede ejendomsmatador Patrick De Vela i dag en række storcentre i og omkring København, selv om han gik konkurs med en mil- liardgæld for flere år siden. At De Vela stadig kan kalde sig ejendomsinvestor skyldes ikke nyfunden rigdom eller knofedt, men det faktum, at de mange storcentres største kreditor simpelthen har givet Vela lov til at overtage de forgældede ejendomme i en konstruktion, der omfatter hans kone samt tråde til Luxembourg.

Det noget opsigtsvækkende partnerskab mellem BRF og den farverige ejendomsmatador, der blev landskendt som storinvestor i sports- koncernen Parken, er langtfra et enestående tilfælde herhjemme.

Har valgt en gammel ven

Op til flere gange har man oplevet, hvordan en bank har valgt en gammel, konkursramt ven af huset til at passe på nogle ejendomme, der reelt ikke vil kunne sælges uden tab.

Senest har Jyllands-Posten netop afsløret, hvordan børsdebutanten Sparekassen Sjælland gennem de senere år har lånt den konkursramte ejendomsfallent Joacim Bruus-Jensen over 200 mio. kr. via en konstruktion, hvor investorens to sønner reelt står opført som de ultimative ejere, mens faderen agerer direktør og daglig leder.

Hos Finanstilsynet har man gennem de senere år flere gange slået hårdt ned og krævet nedskrivninger på netop den type fantasifulde handler, der i daglig tale kaldes parkeringshandler.

Her forstås en aftale, hvor eksempelvis en fallent overtager kriseramte ejendomme fra en bank og dermed også lånene uden hverken at stille den store sikkerhed eller hæfte for nogle nævneværdige beløb.

»Normalt bør det være sådan, at der er en fair fordeling af risiko mellem banken og en kunde. Det er der typisk ikke, når det handler om parkeringsaftaler. Det er muligt, at det for nogle banker i konkrete situationer kan give mening, men vi advarer bankerne mod at basere deres forretning på den type aftaler,« siger vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.

Han peger på, at en parkeringsaftale meget vel kan give mening på papiret, men at banken stadig ender med at stå tilbage med den største risiko.

»Det er muligt, at man forsøger at skærme sig mod tab ved ikke at sælge en pågældende ejendom i et marked, hvor man får en for dårlig pris og må tage et for stort tab. Men selv om man laver en parkeringsaftale, skal der stadig nedskrives på engagementet. Samtidig forsvinder risikoen ikke fra bankens bøger,« siger han.

Det var især den krakkede københavnske byggebank Amagerbanken, der for alvor blev kendt som en af de helt store fortalere for parkeringshandler. Det skete, samtidig med at banken i kølvandet på finanskrisen var under stort pres for at finde en løsning på de mange problematiske engagementer i ejendomsbranchen, som banken havde kastet sig ud i.

Da banken fik ny ledelse i løbet af 2010 kunne den med direktør Steen Hove i spidsen konstatere, at den foregående direktion med topchef Jørgen Brændstrup i spidsen havde forsøgt sig med adskillige kreative parkeringsaftaler med henblik på at flytte forgældede ejendomme ud af bøgerne.