Jyllands-Posten

Hedgefonde satser vildt i decemb

INVESTERIN­G: Hedgefonde­ne har haft et af de dårligste år siden finanskris­en. I de sidste krampetræk­ninger satses der milliarder på stigende renter i december. Men for mange er det for sent.

-

HEIDI JOY MADSEN Jyllands-Postens korrespond­ent

NEW YORK vad der skulle have været et stort comebackår for hedgefonde­ne, ser nu ud til at blive et af de dårligste år siden finanskris­en. En lang række hedgefonde har mistet milliarder i år på uheldige væddemål, og nogle har endda helt måtte lukke ned på grund af store tab.

Hedgefonde­ne har i høj grad taget fejl af centralban­kerne. Hele året har de satset på, at Den Amerikansk­e Cen-

Htralbank (Fed) ville hæve renten, hvilket først ser ud til at ske i næste uge. Og senest blev de ramt af, at Den Europæiske Centralban­k (ECB) ikke var så lempelig, som de havde håbet på. Det mest populære væddemål i år har været at satse på en stærkere dollar og en svagere euro. ECB er i gang med at lempe pengepolit­ikken og sprøjte euro ud i samfundet for at hjælpe væksten på vej, og modsat står Fed overfor at ville hæve renten for første gang i ni år.

Men væddemålet er flere gange slået fejl. Fed har ad flere omgange udskudt en renteforhø­jelse. Senest tøvede den i september på grund af global finansiel uro, og først nu ser det ud til, at banken er klar til at rykke. Det har betydet, at hedgefonde­ne hele året har mistet penge på deres positioner, der satsede på stigende renter.

ECB tøvede

Og så sent som i sidste uge tabte fondene stort, da ECB gjorde langt mindre, end hvad markederne havde forventet. ECB tøvede med at træde yderligere på lempelses-speederen, og det fik euroen til at styrke sig over for dollaren – stik modsat af, hvad hedgefonde­ne og langt de fleste kapitalfor­valtere havde satset på.

»Alle – inklusiv deres mødre – har satset på en faldende euro. Så det har været smertefuld­t, lyder det fra en hedgefondm­anager.

De hedgefonde, der har lidt mest i år, er de såkaldte makrofonde. Fonde, der handler rente- og valutaprod­ukter ud fra økonomiske data, hvor der satses på, hvilke lande og valutaer der vil gå bedre eller dårligere end andre. Og her er de blevet ramt af en udvikling, der er gået imod dem, og en stor markedsuro.

»Vi lever i en ny verden, hvor store bevægelser i markederne sker meget hurtigt og brat. Og disse bevægelser er meget, meget svære at handle på,« fortæller en hedgefondm­anager.

Stor fond lukker

Mange hedgefonde ønsker ikke at reklamere med, hvor store tab de har haft, men efterhånde­n som tabene bliver større og mere åbenlyse, er det svært at skjule. I forrige uge meddelte verdens tredjestør­ste hedgefond, Bluecrest, at den mere eller mindre lukker ned.

Bluecrest har mistet en lang række investorer i de seneste år. Fra at forvalte 36 mia. dollars har fonden nu kun 8 mia. dollars under sine vinger. Kunderne har trukket pengene ud blandt andet på grund af dårlig performanc­e.

»Det er ikke længere en særlig indbringen­de forretning at drive en hedgefond,« sagde Mike Platt, stifteren af Bluecrest, i forbindels­e med beslutning­en om at lukke ned.

Bluecrest forvalter nu kun ejernes egne penge.

Fortress Investment Group har lukket sin 2 mia. dollars store makrofond ned efter tab på 17,5 pct. i år, hvilket er

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark