Skatten ved udstationering

Landsskatteretten har fastslået, at en person, der er udsendt til Storbritannien og ansat samt aflønnet af et dansk universitet, ikke anses for at blive aflønnet af en offentlig myndighed.

En person, der var ansat ved et universitet i Danmark, blev udstationeret i Storbritannien. Han flyttede dertil sammen med sin familie, men beholdt sin bopæl i Danmark. Han var aflønnet af det danske universitet og var fuldt skattepligtig til Danmark under udsendelsen pga. sin bopæl, og fordi han var offentligt ansat og udsendt.

Danmark og Storbritannien har imidlertid indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der skal afgøre, hvilket land der har beskatningsretten. I tilfælde, hvor en person er udsendt af en dansk offentlig myndighed i Storbritannien og bliver aflønnet af den danske myndighed, beholder Danmark beskatningsretten.

Den universitetsansatte mente, at det danske universitet ikke var en offentlig myndighed, og at hans løn derfor skulle beskattes i Storbritannien. Skat var af den modsatte opfattelse.

Landsskatteretten fastslog, at selv om en person er offentligt ansat og udsendt – og dermed fuldt skattepligtig til Danmark – er det ikke ensbetydende med, at personens løn efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er udbetalt af en offentlig myndighed. Det afhænger af den konkrete overenskomst.

Landsretten fandt, at universiteter ikke var omfattet af overenskomstens begreb om offentlige myndigheder. Danmark havde derfor ikke beskatningsretten til den løn, som var optjent under udstationeringen.

Maskeret udlodning

En hovedaktionær blev beskattet af maskeret udlodning i forbindelse med erhvervelse af en eksklusiv lejlighed fra selskabet. Sagen omhandlede en aktionær, der sammen med sin ægtefælle ejede hver 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Selskabet købte i 2007 en lejlighed under opførelse, som blev overtaget i november 2010. Senere blev der anskaffet en garage, og den samlede anskaffelsessum for ejendommen blev opgjort til 10.351.732 kr. I september 2010 lejede hovedaktionæren og ægtefællen sig ind i lejligheden, og ca. to uger efter blev parrets tidligere bolig overtaget af nye ejere. I november 2011 blev lejligheden solgt til hovedaktionæren for 7.250.000 kr., som blev fastslået at være markedsværdien.

Når en ejendom overdrages fra et selskab til en hovedaktionær, skal overdragelsen ske til markedsværdien. Dette er dog muligt at fravige, hvis selskabet har afholdt store udgifter på ejendommen i hovedaktionærens interesse kort før overdragelsen. I så fald ansættes overdragelsessummen til kostprisen.

Ejendommen fandtes at være købt i hovedaktionærens interesse. Dette var begrundet i, at selskabet ikke tidligere havde investeret i lignende ejendomme, at ejendommen ikke havde været forsøgt lejet ud, og at parret flyttede ind og solgte den tidligere bolig i tidsmæssig tilknytning hertil.

Landsskatteretten fastslog, at hovedaktionæren skulle beskattes af differencen mellem selskabets købspris og markedsprisen, i alt 3.101.732 kr., fordelt i forhold til andelen af aktierne, som han ejede i selskabet. Den maskerede udlodning blev opgjort til 1.550.866 kr.

ARNE MØLLIN OTTOSEN partner i advokatfirmaet Kromann Reumert